Farvel til Chaghcharan

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Nikolaj Grunnet.

Søndag var dagen, da Hold 5, vores afløsere, landede på den støvede grusbane i Chaghcharan klar til et halvt år i bjergene. Humøret var højt både blandt nye og gamle folk, og der gik ikke længe, før erfaringsoverdragelsen var i gang.

Den gamle chef major Mandus Andresen overdrager erfaringer til den nye, major Per H. Jessen.

Hæren har arrangeret rotationen for soldaterne i Chaghcharan således, at nyt og gammelt hold har lang tid sammen, før gammelt hold sætter næsen mod Danmark. Derfor har der for MLOT-holdets (Military Liaison and Observation Team) vedkommende været tid til at gennemføre en overdragelsespatrulje til Tulak-distriktet.

Den gamle og den nye patruljefører får en snak med en litauisk officer inden afgang til Tulak.

I operationssektionen har det danske islæt bestået af Lars, som nu bliver afløst af Frank.

Lars forklarer hvordan kagen skal skæres i O-sektionen.

Som CIMIC officer (civilt militært samarbejde) har man et hav af kontakter ude i byen, og den nye CIMIC officer Claus har derfor været på en større rundtur for at få forevist alle sine nye bekendte. Jeg ville gerne vise min egen afløser byen på tæt hold, før han sætter sig for godt til rette bag skrivebordet, så vi tog også med på denne tur. Undervejs mødte vi en flok børn, og jeg benyttede lejligheden til at overrække lidt legetøj og andre ting, som er blevet sendt herned fra Danmark.

Der deles ud.

Farveblyanterne har skiftet ejermand.

Turen endte på en bakke nord for byen, hvor de internt fordrevne flygtninge bor i en form for flygtningelejr. De har boet der så længe, at de har bygget en hel lille bydel op, men de har stadig store problemer med at skaffe mad og rent vand, og det vil de gerne have den nye CIMIC officer til at hjælpe dem med.

To af flygtningelejrens beboere.

Da vi kom herud i februar måned, var det med et ønske om at gøre en forskel. Nu et halv år efter kan vi så sidde og se tilbage på vore bedrifter. Mange af projekterne har vi gennemført i tæt samarbejde med litauere, kroater og amerikanere - en stor tak til dem.

Rom blev ikke bygget på en dag, og Gwowr-provinsen bliver ikke til et velfærdssamfund natten over. Dog har alle skolebørn i Tulak og Saghar nu fået skolebøger. Mange af dem kan nyde skyggen i et dansk skoletelt. En del af dem har fået skolebænke at sidde på. Andre har fået nye toiletter. Atter andre har fået renset deres brønd, så de nu kan drikke vandet, og politiet har fået radioer at tale i.

Måske flytter projekterne ikke bjerge, men alle rejser starter jo med det første skridt, og et sådant skridt har vi nu taget. Vi ved, at det nye hold vil tage det næste skridt, og at holdet efter dem vil tage et mere. Det bliver ikke i morgen, det bliver ikke om en måned, og det bliver nok heller ikke om et år, men når vi nu takker af, er det vores håb, at folk en dag får en bedre tilværelse og en mere lovende fremtid i Hindu Kush bjergene herude - på kanten af verden.