Folketingsvalg i missionsområdet
Af Allan Poulsen, seniorsergent
"- det er vel blandt andet derfor, at vi i bund og grund er her i Afghanistan, nemlig for at medvirke til at sikre afghanerne de samme muligheder, når der er etableret fredelige og stabile forhold i deres land".
Som udsendt soldat er det givet, at der opstår mange situationer som er helt nye og nogle - der alt efter, hvor mange gange man har været udsendt - som man kan nikke genkendende til. Men denne gang er der noget, som vi alle kan sige, at lige det har vi ikke prøvet før.
Her tænker vi på det at skulle stemme som soldat i udlandet. Selvom vi er udsendt, så har vi vores grundlovssikrede ret til at afgive vores egen private stemme, som vil være medvirkende til at fastsætte den kommende sammensætning af Folketinget efter 17. november 2007.
Men når det så er sagt, så oplever den enkelte soldat ikke det store maskineri, der er sat i gang for, at netop vi kan få lov til at stemme. Heldigvis for det kunne man måske sige, for det kunne godt give lidt koldsved på panden. Fra stemmematerialet bliver sendt til missionsområdet og til det tilgår den enkelte og derfra returneres til Danmark, er der en lang vej.
Denne vej fik Signalteamet i Bagram en lille forsmag på. Det er ikke den allernemmeste vej, som posten til Bagram har. Derfor vil brevstemmer sendt med posten være temmeligt længe om at blive modtaget og mindst ligeså længe om at komme tilbage igen - derfor må der tænkes alternativt - og det blev der så.
Efter at valgmaterialet var kontrolleret - beskrivelse af selve valghandlingen, en oversigt over de partier, der stiller op, inklusive deres hjemmesider, så soldaterne har de bedste muligheder for at vælge rigtigt, så skulle der tænkes rationelt. Normal postgang var ikke en mulighed, så hvad andet end de fly, der afgår regelmæssigt, men dog ikke dagligt mellem Kandahar og Bagram kunne være postbud.
Efter at have truffet de nødvendige aftaler med Troels blev brevstemmerne sendt af sted her søndag, for at Signalteamet kan nå at sende stemmerne tilbage inden onsdag. Vi andre afvikler afstemningen i god ro og orden således at de afgivne stemmer kan nå at være i Danmark i rette tid.
Men sådan virker demokratiet altså også - og det er vel blandt andet derfor, at vi i bund og grund er her i Afghanistan - for at medvirke til at sikre afghanerne de samme muligheder, når der er etableret fredelige og stabile forhold i deres land.
Hovedkvarteret i Kabul
Alexander overrækker Powers kompagniskjoldet.
Siden kompagniet i 2004 begyndte på vores missioner, har vi haft souvenirgenstande - de såkaldte kompagni skjolde - med i mission, Skjoldene har vi uddelt til særlige enheder og personer. Denne tradition har vi naturligvis fortsat, og Alexander kunne på Signal Support Groups danske islæt vegne overrække chefen, den amerikanske major B. F. Powers og lederen af 2. Linie Support, den canadiske chefsergent R. Manuel, hvert et skjold.
Ved udleveringen af kompagniskjoldet meddelte major Powers, at der ville blive opstillet en væg, hvor alle de forskellige souvenirs og skjolde vil blive ophængt således, at "kommende" Signal Support Groups i hovedkvarteret i Kabul kan glæde sig over at se bl.a. vores skjold.
The Flying Dane II - LC
LC er vel sammen med Birgitte den, der har set mest af Afghanistan under vores ophold hernede. LC er netop vendt hjem fra nok en mission for 2. Linie Support under Signal Support Group, hvor han alene mand var i provinsen Wardak syd for Kabul for at opsætte og teste signaludstyr.
LC fortæller, at han denne gang fløj med en fransk PUMA helikopter, og at det særligt denne gang var lidt mere spændende, da han på grund af pladsmangel måtte sidde i døren under flyvningen, som blev gennemført taktisk og som tog godt en halv time.
LC har ellers prøvet en del af de helikoptertyper, som er her i Afghanistan. Tyrkiske og amerikanske Black Hawk og forskellige Hercules fly. Ligesom han har besøgt forskellige Provincial Reconstructions Teams (PRT) Pol-E-Khomi, Mazar-e-Sharif, Meymaneh, Lashkar Gah og naturligvis i Bagram, så LC er en vidt berejst soldat.
Under sine ophold på de forskellige PRT har han lært lidt tyrkisk og lært at sætte pris på det tyrkiske køkken. Hans favorit er dog det norske feltkøkken i Meymaneh, hvor han kunne spise friskbagt rug- og franskbrød.
Kandahar Airfield
Undervisning af Gurkhaer
Det kan lyde meget eksotisk, når vi i Danmark hører tale om de berømte Gurkha soldater fra Nepal, som er verdensberømte for deres dygtighed og ikke mindst loyalitet overfor England. Derfor kan det lyde lidt underlig, hvad et dansk Signalteam kan lære disse Gurkhaer.
Men ikke desto mindre har Signalteamet på Kandahar Airfield forestået undervisning af Signal Squadron under the Royal Ghurkhas. Signal Squadron har netop fået overdraget ansvaret for signalkommunikationen i Hovedkvarteret for Syd Regionen i Afghanistan.
Følg mig princippet - Sascha, Stefan og Patrick underviser i Deployable Satellite Ground Terminal.
I forbindelse med overdragelsen af ansvaret er det forudset, at der på et senere tidspunkt skal opstilles et satellitkommunikationsudstyr på en af de nye Provincial Reconstruction Teams, som vil blive etableret i den nærmere fremtid.
Derfor har to danske og en tysk signalekspert fra Signalteamet forberedt et to dages intensivt kursus i opstilling og etablering af forbindelse på det satellitkommunikationsudstyr for Gurkhaerne. Her har de i detaljen fået gennemgået og øvet opstillingen og driften af satellitkommunikationsudstyret.
Afprøvning af tillærte færdigheder Gurkhaerne forsøger selv.
Opsætningen af satellitkommunikationsudstyret er en væsentlig forudsætning for den kommunikation, der skal foregå mellem PRT og NATO-hovedkvarterne.
Det er det samme satellitkommunikationsudstyr, som blev anvendt til kommunikation i forbindelse med den store jordskælvs katastrofe i Pakistan 2005.
Sol og støv over Kandahar Airfield.
Lige nu bruges tiden hernede meget på forberedelsen af overdragelsen til vore afløsere. Der skal klargøres planer og ændrede forretningsgange skal indarbejdes, så alt i alt har vi faktisk lidt travlt.
Men det betyder ikke, at vi ikke tænker på vores familier og venner, for det gør vi også. Her er meget roligt lige nu, men vi passer stadig godt på os selv og ikke mindst hinanden.