[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Christian Reinhold, presseofficer

Ganske kort tid efter at Hercules-flyet med forsvarsminister Søren Gade og følge havde sat hjulene på landingsbanen i Camp Bastion, deltog ministeren i den Ramp Ceremony, hvor kisterne med de to dræbte konstabler fra spejdereskadronen, Mark Visholm og Casper Cramer, blev bragt ombord i et fly for at blive fløjet hjem til Danmark.



Forsvarsministeren med følge deltog i Ramp Ceremony mandag eftermiddag.

Tirsdag aften fik minister og følge en grundig briefing af chefen for den danske bataljon i Afghanistan, oberst Kim Kristensen. Onsdag morgen blev ministeren og hele hans følge certificeret i førstehjælp og forhold overfor miner og beskydning. Det er et krav til alle, høj som lav, inden man får lov at køre ud af Camp Bastion.

Ministeren taler for de soldater, der gør tjeneste i Camp Bastion.

Herefter gik turen over Forward Operating Base (FOB) Price til FOB Sandford, hvor ministeren var rundt for at hilse på alle soldaterne. Når en minister rejser, så sørger hans værter ofte for lidt ekstra luksus. Sådan var det ikke i Sandford. Her fik ministeren udleveret feltseng, sovepose og feltrationer. Fuldstændig samme vilkår som soldaterne. Men det så ud til at bekomme ministeren godt. Det var en glad og veludhvilet minister, der onsdag morgen klokken syv var klar til at returnerer til Camp Bastion.



Søren Gade fik Folketingets tilslutning til at sende en kampvognsdeling til Helmand-provinsen dagen før Statsministeren udskrev valg.