Fortov til børnene

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major Kurt Ø. Sørensen, presseofficer.

I det danske ansvarsområde er der i øjeblikket stille og roligt. Det, man hører mest til, er soldaternes stønnen og pusten i den stærke varme.

Vi har i øjeblikket omkring 40 grader i skyggen, hvilket vi som danskere ikke helt er vant til. Dette betyder dog ikke, at bataljonen ikke er klar, hvis noget pludseligt skulle se. Dette viser både staben og soldaterne ved de gennemførte alarmeringsøvelser, som til stadighed bliver gennemført. Alle opgaver løses stadig 100 procent loyalt og til alles tilfredshed.

På grund af de høje temperaturer opstår der også en del brande i området, og her medvirker bataljonen også og støtter både med mandskab og med materiel, og vore vandvogne har specielt travlt. Opgaverne bliver løst, også selv om varmen trykker os lidt.

Ellers fokuseres der i øjeblikket meget på opgaven med at få overdragelsesprogrammer, optælling af materiel m.v. gjort klar, til personellet fra Hold 17 ankommer. Vi på Hold 16 har kun ca. tre uger tilbage, inden vi vender hjem til vore kære igen og for de fleste tilbage til vore gamle arbejdspladser
Det er med vemod, vi tager herfra, men glæden over at skulle hjem er langt større.

Trafiksikkerhed
De, der har været i Kosovo eller på Balkan, ved, at "Rådet for Større Færdselssikkerhed" ville have hænderne fulde, såfremt de skulle overbevise lokalbefolkningen om en anden trafikkultur. Nej, trafiksikkerhed findes stort set ikke. De lokale anvender en sikkerhedsmargen, som grænser til det usandsynlige og nogle gange det direkte tåbelige.

Fortov indviet
Denne indledning vil den kvikke læser kunne genkende fra et tidligere ugebrev. Senere i samme brev står der, at et fortov vil blive indviet for at sikre børnenes skolevej.
Selve indvielsen skulle finde sted den 8. juni 2007. Dette kom ikke helt til at holde stik. Fortovet blev godt nok meldt færdigt i starten af juni, hvilket naturligvis var det vigtigste, men selve den officielle indvielse fandt først sted den 17. juli 2007.

Det var en smuk solskinsdag. Alle invitationer var for længst sendt ud - nu skulle det endelig være. Som overordnet ansvarlig havde CIMIC-officeren set frem til denne dag med glæde og forventning. Mange møder og koordination var gået forud.

Invitationer var sendt til hovedkvarteret i Pristina samt vores egne franske foresatte samt ikke mindst til ledelsen ved Skenderaj kommune, de lokale talsmænd samt entreprenøren.
Alle var repræsenteret på dagen. Kort efter kl. 10 takkede vores chef, oberst Kent B. Jensen, alle involverede parter. Dette blev fulgt op af en takketale fra såvel kommunen som den lokale talsmand.

Mange var mødt frem til indvielsen af fortovet.
 
Traditionen med at klippe en snor over ved sådanne indvielser er også kendt på Balkan, og hele den lokale verdenspresse var samlet for at tage billeder.

Oberst Kent B. Jensen klipper snoren over.

Efterfølgende blev chefen og den ansvarlige CIMIC-officer interviewet, og de kunne igen og igen, til anerkendende nik, fortælle de fremmødte journalister om hele projektforløbet.
Hele seancen blev afsluttet på en nærliggende restaurant, hvor kommunen var vært ved et lille arrangement bestående af kolde sodavand, saltstænger og lignede.
Alt i alt en fantastisk dag, hvor den store vinder er de mange børn, der nu har en markant mere sikker skolevej.

Patruljevirksomhed
I den vestlige del af vores ansvarsområde på ABL, den administrative grænse mellem Serbien og Kosovo, foretager den Danske Bataljen jævnligt patruljer med serbiske soldater. Patruljerne går på skift mellem vores franske, estiske og danske enheder. Når der har været portugisere eller italienere i vores lejr, har de også deltaget. Patruljerne foretages i et meget bjergrigt terræn nord og syd for Gazivode søen.

Den seneste patrulje var meget international med fem mand fra den serbiske side og otte fra KFOR fordelt på fire fra Italien, to fra Estland og to fra Danmark.

Patruljemedlemmer fra Serbien, Estland, Italien og Danmark.

Ind imellem patruljerne mødes vi med serberne for at diskutere og afklare problemer med smugling over grænsen og utilsigtede grænseoverskridelser af KFOR eller serbiske enheder. Møderne går på skift. Det seneste møde var på en serbisk grænsepost fem kilometer fra ABL, hvor vi fik eskorte fra grænsen af serbisk politi og en forbindelsesofficer.

Grænseposten er en træhytte, der ligger smukt placeret ned mod Gazivode søen med en campingplads som nabo. Efter mødet blev vi igen eskorteret tilbage til grænsen. På vejen var vi over broen, der går fra den serbiske nordside af søen og ned til Kosovo på sydsiden.

Patruljemedlemmerne på broen over Gazivode søen.

Bataljonen har nu været udsendt i Kosovo i fem måneder, og panserinfanterikompagniet har deres daglige patruljer i bjergområderne. Der møder de lokalbefolkningen, som i stor udstrækning består af ældre mennesker, som er født og opvokset i bjergene.

Patruljernes opgaver har for det meste bestået i at køre ud til de lokale, og de har igennem mange, og til tider lange, samtaler lært lokalbefolkningen godt at kende. I starten var patruljerne forundrede over, at lokalbefolkningen kunne leve under de ret primitive forhold i bjergene. I og med at de enkelte patruljemedlemmer har lært disse mennesker at kende, spørges der også ind til deres problemer, som primært viser sig at være dårlige vejforhold, mangel på vand og elektricitet samt faldefærdige huse.

Derfor har patruljerne ønsket at gøre mere end blot at skrive patruljerapporter for at fange CIMIC's opmærksomhed. CIMIC gør en stor forskel, men har begrænsede ressourcer. Derfor valgte patruljerne at tage initiativ til at gøre en forskel for de mennesker, som de efterhånden er kommet til at kende så godt.

En tidlig tirsdag gjorde man klar til patrulje. Denne gang havde patruljen en ekstra bil med. Den var læsset med stige, lægter og andre remedier til at lappe tag med. Dagens mål var to huse langt oppe i bjergene. Begge med utætte tage som resulterede i utætte soveværelser.

Som det tydeligt kan ses, trænger taget, ja hele huset, til en kærlig hånd.

Arbejdet er i gang, og man skal ikke være bange for højder.

I patruljen var der blandt andet en tømrer, så patruljen følte sig klar til opgaven. Det tog heller ikke lang tid for patruljen at få ordnet hullet i taget. Det tog to mand en god time, og imens de arbejdede, udtrykte husets ejer sin dybeste taknemmelighed over arbejdet. Det var en dejlig formiddag, og det var dejligt gensyn med hunden Bravo - en hundehvalp som patruljen et par uger tidligere havde givet ejeren, da en ulv havde bidt den gamle hund ihjel.

Næste opgave var et hus beboet af to ældre søstre. Patruljen havde under deres sidste besøg noteret, hvad de skulle bruge af materialer og gik derfor målrettet i gang med at løse opgaven.

Hernede når man langt med en presenning, selv om den selvfølgelig ikke holder evigt.

En panserinfanterigruppes opgaver består blandt andet i at skabe relationer og tillid, så man også kan indhente oplysninger. Dette afholder dog ikke patruljerne fra samtidig at kunne nyde den taknemmelighed og glæde, de møder hos de lokale, når de kommer ud og laver disse små projekter.

Soldaterne føler, at det hjælper dem i dagligdagen, og det skaber den tillid, som alle KFOR soldater kan nyde godt af.