Hæren gjorde arbejdet med genopbygning

Af Lasse Nelson, major, presseofficer

Opgaven var enorm og fremmedartet for soldaterne. De stod ansigt til ansigt med en delvis ødelagt infrastruktur, arbejdsløshed, elendige levevilkår med en ruineret sundhedssektor og skoler, der var i en elendig forfatning.

Rebuilding Unit Denmark (RUD) var den særlige danske militære enhed, som omsatte danske kroner og amerikanske dollars til egentlige genopbygning til glæde for irakerne.

Ejerskab for genopbygningsprojekterne hos de lokale irakiske byråd var et nøgleord for soldaterne i RUD. Det var vigtigt, at de lokale irakiske byråd kunne stå på egne ben, forstod sig på projektstyring og erkendte vigtigheden af vedligeholdelse på de eksisterende projekter.

Seniorsergent Johnny Mariager Karlsen var en af de tolv mand fra RUD, og han blev sat stævne for at forklare, hvordan danske soldater styrede genopbygningsprojekterne i Irak.

Johnny har lagt 31 somre bag sig, og han startede i hæren i 1998. Hans erfaringer kommer fra udsendelser til Bosnien og Afghanistan og en uddannelse som elektriker. Kombineret med de tidligere holds erfaringer fra Basra-provinsen, en god portion logik og snusfornuft og en stor pose penge i baglommen - så kunne man komme langt i et land som Irak, forklarer han.
 
Der er hos Johnny ingen tvivl om, at projekterne med tiden vil falde sammen, hvis irakerne ikke selv kan eller vil fortsætte af den vej, som de danske soldater har angivet for dem. Han håber selvfølgelig på, at de lokale byråd har forstået alvoren og kan løfte arven, når de danske soldater ikke længere står på spring med hjælp og penge.

Den danske bataljon kunne selvfølgelig ikke løse alle problemer i Irak. Skrald og åbne kloaksystemer udgør en sanitær udfordring i Irak, som de også selv skal tage hånd om.

Johnny fortæller, hvordan pengene fra Udenrigsministeriet omsættes til nye mure, veje, vandpumper, toiletter, klasselokaler eller rum til lægernes konsultationer:

- Det tog nogen tid at få byrådene til at udvælge de genopbygningsprojekter, som de havde allerstørst brug for. Byrådene kunne jo skrive lister så lange som toiletruller, så de måtte gennem mange og sikkert også lange diskussioner i de lokale byråd, før vi fik en realistisk ønskeliste. Herefter måtte vi lære dem, hvordan de lavede en projektbeskrivelse, hvor de skulle tage stilling til, hvad eksempelvis den ønskede klinik skulle bestå af. Det var ikke nok for os, hvis de bare sagde; vi ønsker os en klinik!

Johnny fortsætter:
- Hvor mange mennesker skulle klinikken tilbyde hjælp? Hvilken lægehjælp var nødvendig? Skulle der være plads til indlæggelse, venterum, toiletter, vaskeri osv? Hvad med strøm og vand? Der var mange ting, som de skulle tage stilling til. Vi havde byrådene på skolebænken, hvor vi også lærte dem disse ting. Det lyder nok elementært i danske ører, men hernede i Irak er det ukendte begreber i den lokale administration.

Projektbeskrivelsen blev overdraget til en irakisk ingeniør - ansat af Udenrigsministeriet, som tilså projekterne og skrev et overslag på arbejdets omfang på hvert enkelt projekt. Et byråd kunne måske have et par projekter på listen denne gang. De fik så et overslag på udgifterne og en vurdering på, hvad RUD anså som realistisk.
 
Så gik både byrådene og RUD i gang med at finde bygherrer og entreprenører, som skulle give tilbud på at bygge projekterne. RUD modtog tilbudene, der blev vurderet og sammenlignet. Licitationsrunden sluttede, hvor alle entreprenører mødtes og RUD oplyste alle de tilbudte priser og hvilket tilbud, som var valgt. Arbejdet kunne påbegyndes.

Johnny Carlsen beskriver to projekter fra det danske ansvarsområde, som blev virkeliggjort i den lille by Al Jazirah, hvor der bor cirka 10.000 mennesker. En af byens klinikker og skoler gennemgik en total renovering, så de i dag skiller sig markant ud fra de andre lerklinede huse.

Byggerod hersker billedet, men projekterne var en stor succes og forbedring for de lokale områder i det danske ansvarsområde.

- Klinikken var i ringe stand, siger Johnny og fortsætter.
- Hygiejne var et fremmedord, og det var umuligt at holde instrumenterne sterile. De fleste gulve bestod af den bare jord, og der var kun et rum med klinker på væggene. Så vi byggede tre helt nye lokaler på i alt 80 kvadratmeter. Der blev indlagt vand, elektricitet, toiletter og bad, vandtank, septiktank, støbte gulve og satte klinker op over det hele.

Projektet bestod af 58 mindre og større konstruktioner, som beløb sig til 44.000 US-dollars - knap en kvart million.

- Der var arbejde til mange lokale mænd, som kunne tjene noget til familien og få lidt værdighed og tro på fremtiden tilbage. Tre læger fik fast arbejde på klinikken, hvor lederen var kvinde, oplyser byrådsmedlemmet Fadhil Yousiff.

Lægerne kunne nu tilbyde konsultation til 8000 mennesker, og med det nye lille laboratorium kunne de klare mange af de mindre daglige skader og sygdomme. Patienter, som krævede operation eller længerevarende indlæggelse, kunne køres til hospitalet i Basra i den nye ambulance.

Iraks fremtid er børnene. Et af hovedområderne for den danske indsats med genopbygning var, at skabe bedre mulighed for uddannelse af både drenge og piger.

Børnene fra skolen ved siden af kunne fremover komme til sundhedstjek på den nye klinik. Byrådet håber dermed at fange mange sygdomme og skavanker i opløbet.

Børnene fik også mange nye forbedringer på deres skole, forklarer Johnny:

- Det var et standardprojekt for RUD. Dem har vi lavet mange af i det danske område. Nye klasseværelser blev bygget. Alle rum fik støbt gulv, nyt el-system, nyt loft og mur rundt om skolen, som også fik en bedre legeplads. Alt sammen så eleverne og lærerne fik meget bedre vilkår i hverdagen. Med de nye klasseværelser fik vi nedsat antallet af elever per klasse fra 70 til 40 børn. Det er en investering, som vi tror giver et godt udbytte på den lange bane, slutter Johnny Carlsen.

Den danske bataljon i Irak har etableret ca. 700 forskellige genopbygningsprojekter i det tidligere danske ansvarsområde.