[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Christian Reinhold, presseofficer.

- Hjemme har vi lidt for ofte været forkælet af, at vi på øvelser har brugt den nærmeste kaserne til at gennemføre vedligeholdelsestjeneste. Det kan man ikke hernede," fastslår chefen for stabs- og logistikkompagniet ved den danske bataljon, major Henrik Schirrmacher.

Major Henrik Schirrmacher gennemgår dagens opgaver med sine delingsførere.

- Det, der gør det meget anderledes, er, at terrænet herude er så vanskeligt at komme frem i. Hvis man ude i Sandford mangler en ting, eller en bil er gået i stykker, så er der en masse ting, der skal falde på plads, lige fra at det bliver bestilt, til vi får mulighed for at komme ud med det.

En forsyningskolonne i Helmandprovinsen er ikke bare en række køretøjer. Der skal enheder med, som kan beskytte kolonnen mod angreb, der skal folk med, som kan finde og uskadeliggøre miner eller vejsidebomber, og der skal pansrede sanitetskøretøjer med. Før det er på plads, kører kolonnen ingen steder.

Kompagniet spredt ud
Stabs- og logistikkompagniets ca. 200 soldater er godt spredt ud over hele den danske bataljons ansvarsområde. Omkring 50 befinder sig fast i Camp Bastion, 12 ad gangen er ved artilleripejleradaren, panseringeniørerne og sanitetsdelingen har grupper ved kampunderafdelingerne, og elektronisk krigsførelsesdeling vil fremover også have alle sine folk ude ved frontlinien. Kompagniet er altså spredt for alle vinde, men Henrik Schirrmacher kan alligevel holde sammen på det hele, "fordi jeg har nogle gode delingsførere, som giver mig alle de informationer, jeg skal have."

En blandet butik
Stabs- og logistikkompagniet er en blandet butik, men selv om det er meget forskellige opgaver, kompagniets enheder løser, så er de alle særdeles væsentlige og helt afgørende. Fire af delingerne yder direkte støtte til infanteristerne, spejderne eller til kampvognene. Det er artilleripejleradaren, ingeniørerne, sanitetsfolkene og elektronisk krigsførelse.

Hovedopgaven for de andre dele af stabs- og logistikkompagniet er at sørge for, at kampenhederne får, hvad de har brug for af forsyninger og reparationer. Henrik Schirrmacher formulerer det i tre hovedopgaver:
1. At sørge for at folk får noget at spise og drikke og får skiftet udrustning, hvis den går i stykker.
2. At få vedligeholdt de pansrede mandskabsvogne, firehjulstrækkere og lastbiler.
3. At sikre at forsyninger fra Danmark bliver registreret og hurtigt fordelt til brugerne.

Forsyningskolonne klar til afgang fa Camp Bastion.

Alle er soldater
I stabs- og logistikkompagniet har man holdt fast på, at alle er soldater. Det vil sige, at alle i kompagniet skal være i stand til at køre med en genforsyningskolonne til Sandford, der ligger 60 kilometer fra Camp Bastion på grænsen til Green Zone, hvor Taleban holder til. Det kræver, at de soldatermæssige færdigheder er på plads og i topform. Og det er måske krav, der er lidt ud over, hvad man normalt stiller af krav til depotfolk, mekanikere og forsynere.

- Det har været hårdt at være hernede, og det er heller ikke altid let at løse opgaverne. Men opgaverne bliver løst, fordi soldaterne er dygtige. Det er let at være chef for nogle, der gør det godt. Den villighed, de har haft til at løse alle opgaver, den vil jeg tage med mig hjem og fortælle om, slutter en stolt Henrik Schirrmacher.