Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki udtrykte sin fulde tilfredshed over de resultater Iraq Military Academy Rustamiyah, med støtte fra NATO Training Mission - Iraq, har opnået. NATO missionen i den østlige del af Baghdad har til opgave at uddanne officerer til den irakiske hær, så den kan varetage sikkerhedsopgaverne i landet. Danmark har for tiden 10 officerer og befalingsmænd tilknyttet akademiet.
I forbindelse med sit besøg officersskolen på Ar Rustamiyah fik den irakiske premierminister ved selvsyn et godt indtryk af uddannelsesniveauet blandt irakiske kadetter. Stabschef og Chef Instruktør på den NATO støttede officersskole oberstløjtnant Ulrich Erhardtsen fra hjemmeværnet, fik sammen med andre NATO officerer lejlighed til at give premierministeren en briefing om de opnåede resultater. NATO har gennem ca. 2 år bidraget med undervisning, rådgivning og nu monitering på officersskolen. I perioden har skolen udnævnt næsten 600 officerer.
Den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki og Ulrich Erhardtsen
Premierministeren pointerede i sin tale til kadetter og skolestab vigtigheden i at alle står sammen om den fælles opgave. Freden skal vindes i Irak. Han opfordrede til sammenhold på tværs af religiøst tilhørsforhold. At Sunni-, Shira muslimer og andre befolkningsgrupper får standset den meningsløse vold og terror. Handlinger der står i vejen for opbygningen af et nyt Irak.
"Vi fokuserer på at give de kommende officerer det bedst mulige fundament til løsning af pålagte opgaver. Vi støtter blandt andet de irakiske instruktører i udviklingen af de principper officererne skal anvende i deres "fight the battle for Baghdad". Netop kampen om sikkerheden i Baghdad er en forudsætning for en stabil udvikling i Irak. Det kan lyde som en kliche, men jeg mener faktisk vi danskere og øvrige nationer i missionen gør en forskel. Vi giver vores bidrag til at skabe fred i regionen" siger Ulrich Erhardtsen og fortsætter.
"Hver dag har sine udfordringer. Nogle er kendt fra det daglige arbejde ved vores respektive enheder hjemme i Danmark. Den altoverskyggende udfordring for alle i missionen er kulturforskellen mellem vores og den irakiske stabs. Ingen af os danskere føler, vi er i stand til at fortælle, hvor stor indvirkning kulturforskellen har. Jeg tror man selv, skal have arbejdet sammen med irakere for at kunne forstå hvor meget kuturen spiller ind".
På trods af de kulturelle barrierer er det lykkes at skabe et udbytterigt samarbejde mellem den irakiske skolestab og missionen. Det var derfor med stolthed repræsentanter fra missionen hørte den irakiske premierminister udtrykke sin glæde over den faglige kvalitet blandt kadetterne. Ulrich Erhardtsen fortsætter; "Vores indsats gør, at irakiske officerer har et bedre uddannelsesniveau end tidligere.
De færdigheder vi i fællesskab med irakiske instruktører giver kadetterne får de brug for. De står alle overfor udfordringen at skulle skabe ro og tryghed i Baghdad samt resten af landet. Vi kan næsten daglig på egen krop opleve behovet for stabilisering i Baghdad. Vores lejr udsættes for indirekte skydning med morterer og raketter.
I december var Ar Rustamiyah blandt de meste beskudte lejre i Irak. Så ja, vi ved der er behov for veluddannede soldater til at stoppe den sekteriske vold. Jeg ser premierminister Nuri al-Malikis besøg og tilfredshed, som en vigtig milepæl i vores arbejde. Meget er opnået, men vi er ikke ved målet endnu. Først når indbyggerne i Baghdad og resten af Irak kan færdes sikkert i deres land, kan vi fra et militært synspunkt sige, vi har opnået vores mål."