Informationer omsættes til udvikling

Af oberstløjtnant Søren Søndergaard Jensen, chef.

Endnu en patrulje vender hjem til lejren efter bare en enkelt dag i Feyzabad opland. Vi kæmper stadig med at nå op i Feyzabad distriktet. Det vil sige, her i lejren er der lidt i tvivl, om det er vejret og vejene, der er problemet, eller om det bare er grillarrangementet om fredagen, der trækker.

Det har i alle tilfælde vist sig, at det er et vanskeligt distrikt. Selvom det er det dansk patruljerede distrikt, som ligger nærmest lejren, så har det vist sig at være det vanskeligste at nå. Det skyldes blandt andet, at det stiger kraftigt, at vejene er meget dårlige, og området er derfor meget påvirkeligt af vejrliget.

 Det er imidlertid et område, hvor udvikling er påkrævet. Det er samtidig en udvikling, som også bidrager væsentligt til vores egen sikkerhed, fordi området er tæt befolket, og fordi det er provinsens hovedstad. Derfor prioriterer vi området højt.

Når det har været umuligt at komme op i selve oplandet til Feyzabad, er der ofte brugt lidt mere tid på nærområdet. Eksempelvis fandt MOT 1 en strømforsyningsenhed (generator), hvor der kun var én ud af tre generatorer, der virkede. Det viste sig i øvrigt at være den eneste generator, der leverer strøm til Feyzabad.

Der er flere projekter i Feyzabad, som er søsat. Der er projekter, der afsluttes fra tidligere hold, men vores egne projekter begynder at tage fart.

Patrulje i højderne hvor terrænet bliver uvejsomt

I denne uge besluttede jeg at udskyde de efterhånden mange forsøg på at nå Feyzabad, og der har været patruljer til vores yderdistrikter både i østlig og vestlig retning. Dermed skulle der ikke være patruljer, som kom uventet tilbage. Men sådan skulle det ikke gå, da det nærmede sig fredag - og grill arrangement - så varslede en patrulje sin ankomst efter bare et enkelt døgn ude.

Undskyldningen for at afbryde var nu god nok. Efter det første møde med politichefen i distriktet fandt patruljen ud af, at der var planlagt opiumsudryddelse (pløjning af opiumsmarker).

Her er forholdsordren klar. Vi distancerer os fra opiumsudryddelse, idet det ellers vil være meget vanskeligt at bevare den nødvendige tillid og troværdighed hos den afghanske befolkning. Vi ligger aldrig skjul på, at vi ønsker opiumafgrøder fjernet, men der er fortsat kun få alternativer - og uden alternativer bliver befolkningen blot endnu fattigere.

Vores doktrin er derfor massiv tilstedeværelse i de udpegede områder, lige indtil udryddelsen starter. Derefter holder vi os væk, til det er overstået, og så vender vi stærkt tilbage og søger med alle midler at genskabe en eventuel mistet tillid.

Bingo

Siden sidste brev har vi haft premiere på et bingo-arrangement. Vi har fået nye møbler i vores velfærdstelt, og der er skabt mulighed for lidt bordskik. Først lidt om den manglende bordskik. Det skyldes formentlig det faktum, at de fleste er så sultne efter en uge med det tyske feltkøkken, at vi er lige ved at vælte grillen, når der endelig er "mad" om fredagen. Det betyder, at halvdelen af os er færdige med at spise, mens andre stadig står i kø ved grillen.

Så der skulle handles. Fritidsudvalget havde bevilget nogle penge, og Ingvorsen gik på med krum hals. Flere basarer blev besøgt, og målet blev nået. Der blev slæbt fade, skåle og knive hjem. På forunderlig vis sneg der sig også en tube Heinz-ketchup med hjem.

Gågaden i Feyzabad.

Der blev også handlet møbler til velfærdsteltet. Her blev Ingvorsen støttet af ekspertbistand i form af vores forsyningshjælper Zareh, som behersker det lokale sprog, og Zareh kender også området fra hans tjeneste på Hold 1. I vores del af Afghanistan kan der ikke købes nye møbler, men kun brugte. Udvalget var næsten ikke eksisterende, men det lykkedes at finde nogle møbler, som vi kan bruge i velfærdsteltet. Ikke lige møbler som man vil finde i en dansk stue, men til vores brug er det perfekt.

IKEA på afghansk.