Interview med missionsrotte

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer

Han har oplevet mange ting inden for forsvaret, men er begejstret for sit nuværende arbejde hos EOD (Explosive Ordnance Disposal/Ammunitionsrydder).

Kristian har været udsendt to gange til Bosnien, en gang til Eritrea og er nu i Afghanistan som ammunitionsrydder hos EOD. En fordel ved at arbejde med EOD er, at mange ting er lige som det, man lærer hjemme på skolebænken i Danmark, mener Kristian. Hos EOD har man ikke råd til at begå fejltagelser og har derfor indgående kendskab til mange forskellige typer af miner, ammunition, granater og så videre.

Kristian har ikke bare én funktion og på spørgsmålet om, hvad han nøjagtigt får tiden til at gå med i EOD, bliver listen lang: Han er nemlig både signalmand, kører, sanitetsmand, og så beskæftiger han sig selvfølgelig også med ammunitionsrydning.

EOD personellet har blandt andet til opgave at bortsprænge forskellig ammunition. Her er en lille bunke ved at blive klargjort til sprængning.

Det danske EOD-personel finder miner og fjerner dem, så danske og allierede tropper kan passere i udførelsen af deres opgaver. Desuden bliver EOD kaldt ud til baser, hvor der er lagre af forskellig ammunition, der skal bortsprænges. Kristian og kollegerne forbinder for eksempel bunker af mortergranater og raketter med videre med formbart sprængstof, der så sprænges.

I Afghanistan går meget af tiden med at træne og forberede sig i den tid, man ikke er ude af lejren. Det kan godt gå hen at blive monotont at være inde i Danelagen Lines i lange perioder og heldigvis for det. Det kan nemlig pludseligt gå hen at blive lidt for spændende i den afghanske ørken. Det kan Kristian skrive under på, han var nemlig udsat for en vejsidebombe i slutningen af marts.

”Her sprænges”.

Kristian var med ude for at hjælpe nogle koalitionspartnere, der var kørt på en mine. De havde brugt sonder til at søge efter flere miner og var på den måde selv kommet ud af minefeltet. Nu skulle EOD så tage stilling til, om man kunne få de resterende køretøjer ud af minefeltet. Det viste sig at være muligt og de blev så bugseret tilbage til lejren.

Undervejs blev kolonnen omdirigeret til en anden FOB (Forward Operating Base). Vejen til den anden FOB var meget dårlig og køretøjet, som Kristian kører i, var meget dårligt affjedret. Mens lastbilen hopper og danser af sted, lyder der pludseligt et stort brag og der kommer en støvsky rullende bagfra køretøjet. Kristian ser i sidespejlet og konstaterer roligt: ”Nå, det var en mine.”

Stadig i dag kan Kristian undre sig over, at det lykkedes ham at bevare roen. Han rækker hånden ud efter radioen og afgiver en melding til sine kolleger i kolonnen: ”Det var mig (kaldesignal), der kørte på en mine – jeg har det fint!”

De to allierede soldater i lastbilen hopper ud af førerhuset i stor hast og så sidder Kristian tilbage. Han har åndsnærværelse nok til at slukke for motoren, som chaufføren har glemt alt om. Når motoren er slukket, er risikoen mindre, for at en gnist skal antænde brændstof.

Kristian stiger ud af førerhuset, og nede på jorden er han vidne til, at der skydes kraftigt ud over de nærliggende marker. EOD-manden søger dækning i en grøft og får senere at vide, at flere af hans kolleger har set mundingsglimt fra oprørere, som har lavet et baghold. 

Kristian er meget glad for sit job hos EOD. Da han selv blev ramt af en vejsidebombe  var det vigtigt for ham selv at underrette sine pårørende, så de ikke hørte om hans uheld via pressen.

Efterhånden hører ilden op og Kristian kan finde de andre EOD-folk. Sammen går de hen til lastbilen og ser på skaden. Et hjul og en aksel på højre side er revet af køretøjet. Presenningen er flået i laser af eksplosionen. EOD finder ud af, at det er en IED og ikke om mine, der har forårsaget skaderne på køretøjet (IED: Improvised Explosive Device altså en hjemmelavet bombe).

- Det var en uvirkelig oplevelse. Det eneste, jeg tænkte på, da skyderiet startede, var at få hjelmen på og besvare ilden fra modstanderen, siger Kristian.

Efter noget tids hektisk aktivitet og efter at ilden var stilnet af, sætter Kristian sig ned i et roligt hjørne og begynder at drikke vand til den helt store guldmedalje. Først der kommer reaktionen.

- I dag har jeg det fint med hændelsen. Det er jo en del af mit job, og jeg ved, at det er en risiko, jeg løber, siger Kristian roligt.

Ro er i det hele taget noget, der kendetegner Kristian. Uanset situationen opfører han sig stille og roligt og hidser sig kun sjældent op. Det er et rigtigt godt karaktertræk for en, der professionelt beskæftiger sig med rydning af sprængstof.

Kristian tænkte ikke på den risiko, han løb den dag i slutningen af marts:

- Da vi kom hjem til lejren, tænkte jeg bare på at ringe hjem så hurtigt som muligt, så mine pårørende hørte om eksplosionen fra mig og ikke fra pressen.