Intet er længere rutine…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Med ovennævnte visdomsord klingende for ørerne måtte stabskompagniets lejrsektion forleden dag rykke ud til en lidt særpræget, men efter sigende ofte forekommende situation i disse tider, hvor ingen normal soldat bevæger sig ret langt uden at være omgivet af elektroniske hjælpemidler.

En overkonstabel - for øvrigt af allerfineste grad - fra en enhed, der sjovt nok beskæftiger sig ret intenst med kommunikation over såvel lange som korte afstande, konstaterede efter at have opholdt sig afsides og i enrum, at hun manglede sin mobiltelefon, og efter en kort eftersøgning gik det op for hende - i al sin gru - at telefon var røget i kummen. Toiletfaciliteterne sorterer under lejrsektionen, hvorfor hun i sin kvide hidkaldte denne sektion, for hvem ingen opgave er umulig.

Heldigvis var telefonen tændt, da den utilsigtet blev sendt på rejse i lejrens rørsystem, og ved at sende SMS`er til den kunne man spore den via lyden; og således gik det til, at lejrsektionen nu kommunikerede med et hvidt porcelænstoilet af mærket Gustavsberg, og missionen lykkedes … telefonen blev lokaliseret og bjærget ud af det våde element. Historien melder intet om, hvorvidt telefonen forventes at overleve, men den skal vist desinficeres et par gange.

Mobiltelefon af velkendt finsk fabrikat efter utilsigtet vandgang.

Bataljonens køretøjer kører tusindvis af kilometer på veje af stærkt vekslende beskaffenhed, hvorfor det er vigtigt, at det færdselssikkerhedsmæssige er 100% i orden.
Vi fik derfor besøg af en militær motorsagkyndig hjemme fra Danmark, og han havde til opgave at syne 39 hjulkøretøjer, inden han kunne vende næsen hjemad igen.

Reparationsdelingen havde endnu en gang demonstreret rettidig omhu, og derfor var de fleste køretøjer i tiptop stand og kunne passere syn uden anmærkninger, og de relativt få fejl, der blev konstateret af synsmandens falkeøje, kunne umiddelbart rettes.

Efter fire slidsomme dage kunne synsmanden afslutte arbejde og vende næsen hjemad igen.

En af panserinfanterikompagniets patruljekøretøjer er klar til at blive synet.

Gennemførelsen af eftersynet betyder også, at vi så småt kan begynde at skimte afslutningen på Hold 15 med deraf følgende overdragelse til det næste hold. Men desværre kan vi ikke nøjes med at lade alle ressource indsætte i overdragelsesprogrammer, thi det serbiske parlamentsvalg holdes 21. januar, og i forlængelse af dette forventes det, at det internationale samfund vil komme med den længe ventede udmelding angående Kosovos fremtidige status.

Operationssektionen, der nu er fuldtallige igen efter leave, har derfor været nødt til at forholde sig til muligheden for ændringer i normalbilledet og lade dette udtrykke gennem planer for, hvorledes den danske bataljon skal håndtere evt. uroligheder.

Det skal dog bemærkes, at vi ikke forventer, at der vil forekomme markante ændringer i situationen, som vi har oplevet den i vores tid hernede, men … better safe than sorry!

Et af de forhold bataljonen skal forholde sig til er blandt andet, at Task Force Nord netop i disse dage er i færd med at rotere dens enheder, og "vores" egen franske spejdereskadron er i færd med at blive roteret med en enhed fra Fremmedlegionen.
Selv om de franske enheder er fuldt professionelle, vil det dog altid tage lidt tid, før man er helt på plads og kender både ansvarsområde og arbejdsrutiner.

Operationssektionen har dog ikke bare siddet bøjet over kort og kalker, men har også brugt lidt tid ude i ansvarsområdet, hvor man har afprøvet signalmidlernes rækkevidde under hensyntagen til det bjergrige terræn. Øvelsen blev støttet af de franske signalfolk, der i det daglige skal sikre vore forbindelser til Task Force Nord samt - nok så interessant - en fransk Puma helikopter, hvilket betød, at man slap for at bumle rundt i terrængående køretøjer.

Kilden i Banja bærer tydeligt præg af kobberforekomster i undergrunden.