[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Personel under Hærens Operative Kommando og deres pårørende sendes de bedste ønsker om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

En særlig hilsen sendes til dem, der på grund af tjeneste i udlandet, vagt og lignende må tilbringe højtiden adskilt fra familie og pårørende.

I julen er vores tanker især hos dem, der under tragiske omstændigheder har mistet deres kære under udførelse af tjenesten.

De varmeste hilsener sendes endvidere til det personel, der under udførelsen af deres pligter har pådraget sig skade eller sygdom, med ønsket om snarlig bedring.

Samtidigt rettes en tak for engageret og veludført tjeneste i 2007, til alle myndigheder og alt personel under Hærens Operative Kommando.

P. KIÆRSKOU