Juletræet er landet… nu venter vi på glöggen

Af Lisbeth Kristensen og Bettina Pedersen, sygeplejersker

Så er det blevet vores tur til at fortælle om vores ophold i ISAF. Vi er to sygeplejersker, der i øjeblikket gør tjeneste på det canadiske felthospital på Kandahar Air Field. Danskerne har en deleordning med hollænderne om at bemande et operationshold fire måneder ad gangen som supplement til det canadiske operationshold. Holdet består af to sygeplejersker og tre læger med forskellige specialer.

Som følge heraf er vi også en del af det danske NSE.  Vi er indkvarteret sammen med canadierne, men benytter enhver lejlighed til at være sammen med vores egne. På arbejdsfronten er det meget forskelligt, hvad og hvor meget vi laver. Vi opererer på koalitionsstyrker, lokale ANA (Afghan National Army) og ANP (Afghan National Police). Når vi har tid og mulighed udfører vi også kirurgi for lokalbefolkningen. Både for at udnytte vores overskudstid og lave noget fornuftigt arbejde, når vi nu er her, men også for at vise vores gode vilje i lokalbefolkningen.

Vores fritid bruger vi i lejren med at cykle rundt og snakke og få lidt kaffe i de forskellige dele af NSE’et. Vi føler os velkomne alle steder og synes, det er rart at følge med i livet i lejren. Vi har været her i seks uger og oplever, at der sker temmelig meget. Der bygges og laves om hele tiden, og forholdene forbedres til stadighed. Vi bor lidt tæt – fire personer på hvert værelse – så der er ikke meget privatliv…men der er både toilet og bad i bygningen. Spisningen foregår i tre store spisesale med et pænt udbud af alt muligt, men det er jo ikke som hjemmelavet mad. Tiden flyver af sted, og vi kan se, julen nærmer sig.

Julen har for længst indfundet sig i PX’erne (udsalgssted). Her kan købes alt fra plastikjuletræer over den klassiske stribede bolsje-stok til sløringsnissehuer. Vi danskere lader os jo sjældent nøjes, så i den danske NSE-krog er der opstillet juletræer fra det danske land. I den 1. adventsweekend blev lysene tændt. Søndag var der lagt op til julehygge med glögg og klip.

Den ældre del af sergent-gruppen mødte op med tindrende øjne og smil på læben ved udsigten hertil. Men øjnene slukkedes, smilene svandt (… tilsyneladende sammen med evnerne til juleklip), og de listede slukøret af sted, da deres gløgg-følsomme næsebor fornemmede, at aromaen heraf manglede. Dog lykkedes det de tilbageblevne at få klippet, klistret og flettet i lige præcis den mængde, der skulle til for at klæde træet ordentlig på.

Mens vi venter på (glögg) og jul, har vi brugt en aften på at gense samtlige 24 afsnit af The Julekalender rundt om et bord pyntet med pizza, sodavand, brunekager og andre mundgodter. Vi er fortsat forventningsfulde efter at få dyppet tungerne i glögg, men der er jo stadigvæk tre søndage i advent… og det er jo kun jul en gang om året.

Livet hernede er jo desværre ikke kun glæde og juleforberedelser. Her i den forgangne uge har vi måtte sige farvel til de to danskere fra Spejdereskadronen, som faldt i kamp. På deres vej hjem til Danmark landede de her i Kandahar, og der blev holdt en smuk og bevægende rampeceremoni. Alt disponibelt dansk personale og repræsentanter fra de øvrige nationer var til stede for at ære de døde. Vi tænker selvfølgelig på de familier, der har mistet det bedste de har, og ved, det bliver en svær tid for dem.

Dagene går hurtigt, men vores tanker er tit en tur hjemme og vende. Vi ved også, at mange hjemme tænker på os.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i 2008.