[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Christian Reinhold, presseofficer

Den 96 køretøjer store kolonne opmarcherede på containerområdet på Kandahar Air Field inden afgangen kl. 14 lokal tid.

Kampvognene havde kørt de godt 200 kilometer fra lufthavnen i Kandahar til Camp Bastion i ét stræk. Kampvognene var en del af en 96 køretøjer stor transportkolonne. I den kolonne var der militære køretøjer af en hver afskygning: Alt lige fra kampvogne til lastbiler med air conditioning anlæg. Kolonnen blev beskyttet af et engelsk specialkompagni, men heldigvis kom det ikke til alvorlige episoder undervejs.

Den danske bataljon i Afghanistan vil i det næste stykke tid øve og samordne kampvognenes indsættelse sammen med de øvrige enheder i bataljonen.

Dansk leopardkampvogn runder et skarpt hjørne i Kandahar By.