Kendskab fremmer forståelsen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Rasmus, næstkommanderende.

I de forgangne uger har MOT D (militært observatørhold) kørt en del patruljer i vore distrikter for at øge områdekendskabet. Mange dele af distrikterne er i vintermånederne ufremkommelige for køretøjer og flere dagsmarcher borte. Vi er nu ved at være kendte ansigter i de fleste dele af vores ansvarsområde, som vi arbejder os støt igennem.

På vej gennem dalene.

En af de fjerneste landsbyer i vort ansvarsområde har fra første møde været fjendske og mistroiske og har i et par tilfælde kastet sten mod ISAF og også mod vore biler. Mistro udspringer jo ofte af ukendskab, så vi besluttede os for at sætte ind med en "charmeoffensiv" i stedet for at hidse gemytterne yderligere op.

Vi aftalte, at distriktsguvernøren skulle forklare landsbyens beboere og landsbyrådet, hvad vi lavede dernede, og at vi samarbejder med deres lokale myndigheder og politi.

Et par uger senere kørte vi, sammen med en svensk gruppe, et lægehold og nogle officerer fra staben, til området, hvor problemerne havde været. Vi gjorde holdt for at overnatte i hovedbyen Do Ab lidt derfra og koordinerede de sidste praktiske detaljer med politichefen og distriktsguvernøren. En af detaljerne var transport, idet begge de meget gamle politibiler i Do Ab var brudt sammen, og vores biler var fyldte på nær tre pladser.

Politistyrken fik derfor marchordre og måtte om aftenen gå til fods de 15 km til landsbyen. De skulle så arrangere mødet med landsbyrådet og samtidig forsikre indbyggerne om vore fredelige hensigter og at vi samarbejdede med dem. Vi blev dog betænkelige over, hvorvidt politiets aftenmarch ville påvirke samarbejdsviljen, men den betænkelighed blev gjort til skamme.

Vi kunne næste morgen, sammen med distriktsguvernøren, køre til officiel modtagelse i landsbyen, hvor der var klargjort til stort fællesmøde på en boldbane. Her kunne Christian, vores MOT fører, så forklare sig overfor alle interesserede og det samlede landsbyråd og få ryddet noget af uvidenheden og usikkerheden af vejen. Det var meget vellykket, og vi kunne køre derfra med løfter om samarbejde og en helt anderledes venlig modtagelse fremover.

Christian forklarer sammen med distriktsguvernøren (grå hat) hvorledes vi samarbejder med lokale myndigheder.

Politistyrken i Do Ab, som vi gennemførte operationen med.

Dansk og svensk samarbejde: Info-foldere uddeles.

Svenske ammunitionsryddere, såkaldt EOD, var en del af patruljen, og de skulle på vejen hjem fra Do Ab inspicere nogle efterladte kampvogne, der længe har stået i en skolegård samt uskadeliggøre en gammel kanon, der længe har stået midt i en af byerne med en gammel granat siddende i løbet. Begge dele forløb uden problemer, og med en lille kontrolleret sprængladning blev granaten skubbet ud af kanonen og røret flækket, så den ikke længe kan bruges.

Sprængladning klargøres i kanonen.

Nu er dog blevet forår og vejene er farbare. Kun et enkelt pas var stadig snedækket, men det var også i 3250 m højde.

Foråret har dog i år budt på enorme regnmængder, hvilket sammen med smeltevand fra bjergene har forårsaget oversvømmelser flere steder. Marker er blevet oversvømmet og afgrøder ødelagt. Husdyr er druknet og huse og veje skyllet i stykker eller helt væk. Det er meget trist og utrolig svært at komme ud til de nødstedte. Vi arbejder på at overtale det svenske PRT (Provincial Reconstruction Team) til at rekvirere tyske helikoptere, som vil kunne bringe hjælp ud til de nødstedte. Det er dog åbenbart en tung administrativ proces.

Passage af den (næsten) sidste sne i 3250 m. højde.

Vi har også haft kontaktbesøg fra det danske nationale støtteelement (NSE), som ligger i Kandahar og som servicerer os med forsyninger, post med videre. Kigger man på kortet, er det tydeligt, hvorfor dette ikke altid er lige let: De ligger i syd og vi i nord. Imellem os er der hundredvis af kilometer, hvoraf de fleste er i bjergrige egne. Eneste forbindelse er via fly.

Da vi derudover kun er seks mand til at lave alt og bor ca. 120 km udenfor Mazar-e-Sharif, hvor lufthavnen er og skal have det svenske NSE til at støtte med modtagelse af gods og så videre, er det ikke optimale vilkår. Næstkommanderende ved NSE, Jesper, var derfor taget herop for at tage tingene i øjesyn.

Jesper med på patrulje.

I bagende sol går vi ellers nu og begynder nedtællingen til vores leave og glæder os til at gense familie og venner.

Hav det godt derhjemme - vi håber det danske forår er bare halvt så flot som det nordafghanske.