[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer

Afghansk ørken er ikke køretøjers livret, og når det så drejer som om Eagle, så står der tre ting på menuen i Camp Bastion: Vedligeholdelse, vedligeholdelse og vedligeholdelse.

Eaglen er et udpræget terrænkøretøj, og selv hvis der var veje i ørkenen, så ville ørkenholdet ikke følge dem. Mobilitet og fleksibilitet er kodeordene i sandkassen.

Bag ørkenholdets mobilitet ligger der en god portion blod, sved og tårer. Eagle er ikke nogen letvægter, og med næsten fem tons vægt med mandskab og udrustning i form af maskingeværer og radioer med mere, er det ikke en sylfide, der skal på tur i ørkenen. Det betyder fast arbejde for mekanikerne, der skal vedligeholde GD'ere (Gelände Wagen), pansret mandskabsvogn (PMV), Piranha og Eagle.

Chef DANCON, oberstløjtnant Jan Grünberger, inspicerer en Eagle på lejrens værksted.

Når ørkenholdet triller ind i Camp Bastion, vil mekanikerne stå parat til at kaste sig over de køretøjer, der trænger til en kærlig hånd efter nogle uger i den afghanske ørken. Ujævn klippegrund er også hård ved de pansrede mandskabsvogne. Chefens PMV er godt på vej til at blive sig selv igen efter at være blevet sat skakmat af den afghanske virkelighed.

Chefens PMV har fået afmonteret bælterne og er ved at blive klargjort af  kører Charlotte.

Ørkenholdet er ved at sætte sit præg på deres vognpark. Enkelte bornholmske souvenirs fra hold to er dog stadig synlige på køretøjerne.

En bornholmsk trold har sit kontrafej på en Mercedes Benz GD som en hilsen fra de bornholmske spejdere.

Ørkenholdet fra hold tre har været aktive siden, de satte fod på afghansk stengrund. Deres logo har det med at dukke op forskellige steder.

Ørkenholdet hold tre logo. Light Recce Squadron Afghanistan Hold tre.