[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Da hold 9 Irak i løbet af august trak sig ud af Irak, var der reelt tale om at lukke og slukke, for missionen er afsluttet for hærens vedkommende.

Udsendte enheder skal have et samlingsmærke, en såkaldt kommandofane, og når en mission lukkes, skal den naturligvis afleveres til rette vedkommende, i dette tilfælde Hærens Operative Kommando.

Det skete fredag formiddag på Dragonkasernen i Holstebro, hvor hold ni afleverede fanen til chefen for HOK, generalmajor Poul Kiærskou, der befalede den rullet sammen og pakket ned.

Det skete ved en parade, hvor hold ni for sidste gang var samlet under samlingsmærket. End of mission.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, modtog fanen fra hold 9 Irak og befalede den rullet sammen og pakket ned. Foto: Tommy Bruhn