Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af kaptajn Peer Søndergaard Larsen, PIO
Den sidste tid i Danmark hvor dele af den danske Bataljon er samlet på Garderkasernen i Høvelte. Der bliver koordineret, befalet og kontrolleret en sidste gang og alle går på med krum hals. Stabshjælperen indhenter de sidste personlige oplysninger, logistikofficeren sætter den seneste tentative "passenger manifest" op på opslagstavlen, og efterretningssektionen deler de nyeste informationer fra Helmand med resten af staben.
Stemningen er en blanding af intensitet, forventning, entusiasme og ønsket om at komme i gang. Ingen tvivl om, at det er en rutineret og professionel enhed dybt engageret i de sidste forberedelser.
Chefen Kim Kristensen til venstre udnævner Kompagnicheferne Anders og Henrik til Major.
Den danske Bataljon, der skal til Helmand provinsen i Afghanistan er efter en længere uddannelsesperiode, som blev afsluttet i Oksbøl, hvor Bataljonen blev certificeret til udsendelse, i gang med de allersidste forberedelser, inden rotationen til missionsområdet i det sydlige Afghanistan.
Spejdereskadronen og andre dele af Bataljonen fortsætter deres uddannelse i Danmark indtil udsendelse senere på året. Læs meget mere om dette på Livgardens og Gardehusarernes hjemmeside. www.forsvaret.dk/ghr og www.forsvaret.dk/ghr
DANBN opgave
"DANBN/RC(S)ISAF4 vil fra august bestå af godt 400 personer, der er opdelt i et antal enheder og elementer. Senere øges styrken til ca. 540 mand. Nogle af os vil i hverdagen skulle løse operative opgaver, mens andre vil komme til at varetage de daglige administrative og logistiske opgaver, der er nødvendige for, at vi alle kan fungere bedst muligt" Udtaler Kim Kristensen.
Gode forhold
DANCON/ISAF er placeret sammen med en større britisk enhed, som størstedelen af det danske kontingent underlægges i missionsområdet i en lejr ved navn Camp Bastion ca. 20 km nord-vest for Lashkar Gah, hovedstaden i Helmand Provinsen. En dansk del af lejren er ved at blive indrettet, og bliver færdig når Bataljonen kommer, og tilbyder rigtig gode forhold. I lejren er der spise-, fritids- og badefaciliteter; så det bliver et godt sted at være. Forbindelse til venner og familien kan holdes via velfærds telefon og e-mail.
Klimaet afviger meget fra det danske. Fra starten et særdeles varmt klima (over 40 grader) med sandstorme. I det sene efterår vil det blive koldere, frostgrader vil kunne opleves især i ørkenen og det bliver meget regnfuldt.
3 deling fra Panserinfanterikompagniet inden start på debatprogrammet fra et depot på Garderkasernen i Høvelte.
Danmarks Radio
1 Panserinfanterikompagni har været samlet hele ugen efter 3 ugers ferie. Ugen har budt på en del fysisk aktivitet, hvor 3 deling onsdag var på en 15 km aftenmarch i det kønne Nordsjælland. En del af disse soldater deltog senere på aftenen i et 45 minutters direkte debatprogram på DR med Reimer Bo som studievært.
Opgaven var at være tilskuer og bidrage til den militære stemning. Flere af soldaterne ville gerne have haft en mere aktiv rolle i debatten om Bataljonens udtrækning fra Irak, dette kunne ikke lade sig gøre. Til gengæld fik de sig en snak med forsvarsordførerne efter programmet.
Panserinfanterister og CIMIC sektionen på tilskuertribunen inden udsendelse.
Logistiske forberedelser
Stabs- & logistikkompagniet er forsat spredt over det meste af landet og vil først være samlet igen i Afghanistan.
Panserinfanterister pakker køjesække.
Forsyningsbefalingsmanden har travlt med at skaffe de sidste stumper, organisere nedpakningen af stabens køjesække og pakke personelles våben ned, således at det kan fragtes til Afghanistan.
Til den bekymrede soldat der overlader sit indskudte gevær til transporten er FSBM kommentar "- tag det roligt, geværet er forsvarligt pakket ned i de der plastboble dimser."
En top engageret enhed lægger sidste hånd på forberedelserne inden afrejsen til Afghanistan, for at skabe sikkerhed og gøre en forskel.