[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af J. B. Thrysøe, kaptajn, øvelsesafdelingen, Hærens Operative Kommando

1. Brigade har en aktie med i aktiviteterne, når øvelse Noble Mariner 2007 løber af stablen i maj. Brigaden skal levere markeringsstyrke og sikkerhedspersonel til træning til en landsætningsøvelse i henholdsvis Oksbøl og på Bornholm, ligesom Det Danske Internationale Logistik Center yder lokal støtte.

Fra den 7. til den 18. maj gennemfører en såkaldt Amphibious Task Group fra England en landgang og øvelsesaktivitet i Oksbøl. Enheden kommer fra 40 Command/Royal Marines, og den transporteres over havet på skibe fra Royal Navy.

Efter landgangen gennemføres der blandt andet skarpskydning med håndvåben, helikoptere, artilleri, mortérer og fly samt øvelser i den øvrige del af Oksbøl-terrænet og Brikby. Det forventes, at der deltager op mod 700 soldater i øvelsen.

Efter afslutning af aktiviteterne i Oksbøl gennemføres 19. og 20. maj en mindre landsætning på Bornholm. Herefter forlægger hele enheden til Polen, hvor den resterende del af øvelsen gennemføres.

I forbindelse med planlægning af de sidste detaljer omkring øvelsen blev der gennemført en rekognoscering i Oksbøl i denne uge. Øvelse Noble Mariner er en øvelse

5. - 9. februar blev der gennemført rekognoscering i Oksbøl for øvelse Noble Mariner 2007.
Noble Mariner er øvelse for den maritime del af NATO Response Force-9 (NRF).

Tilbundsgående rekognoscering for øvelse Noble Mariner.