Løb solen sort-Maratonløb i hovedkvartet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Allan Poulsen, seniorsergent

Som i det gamle antikke Grækenland, hvor det første maratonløb blev gennemført i 490 år f. Kr. under den 1. Perserkrig for mange år tilbage, så har Signalteamet i Kabul deltaget i et stafet maratonløb.

Kompagniets ”jernlady” CC.

Signalteamet bestående af – i aldersorden BUP (49), CC (29), MØF (23), Sune (23) og Q (22) samt to enkelte tilløbere af dansk oprindelse, Peter Kleist og Christian Høj – stillede op en tidlig tirsdag morgen til det traditionelle løb. Banen var 560 m lang og der skulle gennemføres 72 omgange før distancen på 42.195 km var gennemløbet.

Der slappes af mellem omgangene BUP, Sune og CC.

Spændingen kan lige så godt forløses nu. Det kombinerede team vandt ikke, men blev efter eget udsagn placeret lige uden for medaljerækken, som det så flot hedder. Den værste placering et hold eller en enkeltperson kan få – en fjerdeplads. Objektive personer som ikke deltog siger, at holdet blev nummer fem, men ærlige og oprigtige kræfter siger, at holdet blev deklasseret pga. manglende kontrol med de løbne omgange.

Om det var ærgrelse eller frustrationer, som gjorde, at enkelte personer havde røde øjne og en grødkvalt stemme skal være usagt. Men tiden var relativ god nemlig 2 timer og 38 minutter – eller en gennemsnit kilometer tid på 4 minutter og 16 sekunder. Til historien skal nævnes, at Kabul ligger i godt 1800 meter over havets overflade, så luften er rimelig tynd hvilket også skal fremhæves i forbindelse med den flotte præstation.

Fødselsdag – der Alte BUP
Fødselsdage er altid noget særligt og en 49 års fødselsdag ikke mindst, kun et år til den rigtigt runde dag. Korporalen eller BUP fyldte 49 år, og han blev naturligvis fejret på behørig måde. Med fødselsdagskage bestående at en lækker kage med smørfyldte mellemrum mellem de forskellige lag og naturligvis marcipanovertræk – lige noget for den sports- og helseinteresserede BUP. Gaver var der naturligvis også. 
 
BUP skulle efter sigende være blevet så overstadig, at han gav ”fri bar” i én hel time i Nordic Place – believe It or not.

Nordic Palace – en publikums succes
Også i denne uge var der arrangeret en såkaldt vaffel aften – nu betyder ”vaffel” på sønderjysk en vabel, men skribenten er overbevist om, at det var noget, der tilhører den absolut velsmagende del af bage kunsten. Så arrangøren kunne hænge den røde lygte ud – fuldt hus.

The Flying Dane I – Birgittes fortsatte deltagelse i se Afghanistan fra luften.

Nye læsere kan begynde her… et kort resumé: Birgitte, kompagniets rejsende, har nu været flere eksotiske steder her i Afghanistan, som en del af 2. Lines rejseaktivitet under aflæggelse af kontrolbesøg ved de forskellige Provincial Reconstructions Teams (PRT) i den nordlige del af Afghanistan.

Overbooket Fokker 50 – Birgitte på vej mod nord.

Denne uges rejsevirksomhed betød, at Birgitte skulle til Pol-E-Khomi via Mazar-e-Sharif i den nordlige del af Afghanistan. Turens formål var at kontrollere signaludstyret, som var opstillet der. Lige inden den endelige afgang opstod der problemer med den bookede flyvemaskine. Så Birgitte kontaktede en af vore norske kollegaer og beklagede sin nød.

Som Birgitte efterfølgende nævnte, var det en af de første gange, hvor hun var glad for at kunne dansk, for samtalen udvirkede, at de udsendte fra 2. Line kom med et Norsk Fokker 50 fly til Mazar-e-Sharif.

Mazar-e-Sharif.

Ved ankomsten til Mazar-e-Sharif kontaktede 2. Line-teamet som aftalt pressefolkene i PSYOPS (Psychological Operations). Desværre viste det sig, at teamet havde fået lidt forkerte oplysninger omkring signaludstyret, så i stedet for at fortsætte rejsen til Pol-E-Khomi – en god rejse på godt fire timer med konvoj, som desværre ikke kunne have alle team-medlemmerne med. Derfor blev det besluttet, at vende tilbage til Kabul med uforrettet sag. Men allerede i Mazar-e-Sharif blev det besluttet, at gentage forsøget i næste uge. Så følg med i næste uges afsnit af Birgittes eventyrlige rejseoplevelser. 

Ledigt kvarter – the Flying Dane II LC 
Kollegaerne til LC er ved at overveje at udleje hans kvarter, for LC er så at sige aldrig hjemme i hovedkvarteret. Hvis han ikke er ude at flyve med 2. Line Support, så kører han store køretøjer med masser af hestekræfter og pansring. Han er vel den, der har været flest gange i Bagram for bl.a. at servicere vores folk deroppe.

Nu er LC jo også én af de superkørere, som deltog i det særlige kursus for pansrede køretøjer, som drømmer om en fremtid indenfor Formel 1 – eller det, der ligner. 

Kandahar Airfield
Besøg af chefen for Telegrafregimentet
Som vi plejer! Er det ikke den vending, som vi danskere næsten altid anvender, når vi foretager os noget, som vi har prøvet før?

Denne gang er det noget, vi plejer at have, nemlig et besøg fra Danmark af Telegrafregimentets chef, oberst J. I. Bager, der som han plejer, aflægger sine udsendte enheder et besøg i missionsområderne. Obersten har ofte ”kæmpet” interne kampe for at få lov til at besøge sine soldater helt ude i de spidse ender og heldigvis så lykkes kampen da oftest.

Det er egentlig underligt, at en rejse til Afghanistan skal være kompliceret og oberstens rejse var da heller ingen undtagelse. For obersten måtte foretage et ikke planlagt ophold i Kabul inden han kunne sætte sig i Herculesen og lade sig transportere til Kandahar Airfield.

Det lille ekstra ophold i Kabul gav derfor obersten rig lejlighed til at kunne se og opleve hvilke opgaver, vores dygtige soldater i hovedkvarteret arbejder med.

Bager blev modtaget af Alexander, der tog obersten med på en guidet tur rundt i Signal Support Group (SSG), hvor han præsenterede den enkeltes arbejdsopgave for obersten. Der var også lejlighed til at veksle et par ord med chefen for SSG inden næste stop på turen.

Ved ankomsten til Kandahar Airfield blev obersten hentet og sikkerhedsbriefet af Mette fra Det Danske Nationale Støtte Element (NSE). Herefter blev han modtaget i en sen nattetime af BF og Allan, der heroisk havde holdt sig vågen. Herefter blev obersten indkvarteret på et beskedent Very Important Person (VIP) kvarter, som normalt er beregnet til Generalmajorer og højere grader – men da obersten jo er ”General Inspector for Signaltjenesten i Danmark” smagte det vel lidt af fugl og berettigede til den fine indkvartering.

Efter en generel briefing omkring kompagniets forhold såvel i Danmark og her under missionen af BF og Allan, fortsatte obersten en rundgang til de forskellige arbejdsområder, hvor signalteamets soldater har deres dagligdag.

Obersten kom under besøget tæt på den enkelte soldat og der blev givet mange et genkendelsens blik fra såvel obersten som den enkelte soldat. Der er ingen tvivl om, at obersten virkelig respekterer det arbejde og ikke mindst den indsats, som kompagniets soldater har præsteret i de sidste tre.fire år under de mangeartede missioner og andre vigtige øvelser.

Bager nåede også at besøge de telegrafsoldater, som forretter tjeneste ved vores NSE som signalfolk på Kommunikations Centeret (COMMCEN), som er ansvarlig for signalkommunikationen hjem til Danmark. Ligesom obersten besøgte kompagniets arbejdsgiver i Kandahar chefen for CJ 6 i RC (S) oberstløjtnant Knott.

Lørdag aften var der arrangeret, at alle telegrafsoldater, der ikke havde vagt, kunne deltage i en fælles spisning i SUPREME som cafeteriet hedder. Der var gjort lidt ekstra ud af det med noget så usædvanligt som duge på bordene. Hver enkelt mand afhentede sin mad og inden at aftensmaden blev fortæret bød chefen, BF, obersten velkommen og takkede for hans aldrig svigtende interesse og støtte til kompagniet og de mange besøg, som obersten har aflagt, når vi var i mission eller på større og betydende øvelser.

Oberst Bager fortæller om tiltag indenfor det telegrafspecifikke område.

Da spisningen næsten var overstået, tog obersten ordet og overraskede JSB og Thomas, idet han overrakte dem Telegrafregimentes fem-års nål. Nålen udleveres for tjeneste ved regimentet i henholdsvis fem, ti og femogtyve år.

Uddeling af 5 års nåle til JSB og Thomas.

Søndag var afrejsedag for obersten fra Kandahar Airfield videre til vores signalteam på Bagram Airfield, hvor obersten sammen med BF skal besøge vore fem musketerer, som helt alene arbejder i den kæmpestore amerikanske lufthavn. Obersten bliver et stykke tid i Bagram, inden han af snørklede veje igen returnerer til Danmark i næste uge.

Para-olympiske lege – eller noget der ligner – næsten
Fredag aften havde det britisk dominerede hovedkvarter i RC (S) inviteret til en aften i alternative former for sport i hovedkvarteret. Selvfølgelig deltog et hold fra signalteamet hernede bestående af Jesper, Patrick, Mik, Stefan, Claus og BF, stærkt bakket op af bl.a. oberst Bager og vagtfrit personel fra signalteamet.

En koncentreret Claus.

Der var lagt op til mange kamp i 12 forskellige discipliner, mange, som skribenten ikke forud for sportslegene havde set før. Der var nævnt i flæng klodsmajor, spillet hvor der i et opstillet tårn af træstykker, skal fjernes et stykke træ ad gangen, som anbringes ovenpå tårnet, hvilket man fortsætter med indtil det vælter. Værtshusdisciplinen sømhamring, dart, bordfodbold, tegn og gæt, Soduko, bowling, interaktiv skydning, Puzzle.

Engelsk samarbejde på højt niveau.

Samarbejdsøvelsen, parallel gang på brædder og en styrke prøve, hvor deltagere får to træstykker og skal ved hjælp af styrke og balance forsøge at placere ét af træstykkerne så langt væk fra kroppen som muligt og derefter under fuld balance bevæge sig tilbage til startpositionen med det sidste stykke træ uden at røre jorden og den sidste øvelse, hvor deltageren liggende med nakken og fødderne hvilende på et fast underlag, skulle bevæge en ammunitionskasse rundt om den del af kroppen, som var fritsvævende, uden at kassen berørte jorden, en øvelse, hvor der virkelig blev stillet store krav til såvel styrke som koncentration.
Vores stærke og meget alsidige hold vandt ikke – selv om viljen og holdningen virkelig var til stede – så rakte evnerne ikke til en top placering.  

Linie teams stærke dansker Mik.

Bagram Airfield

Medalje overrækkelse
Meget af kompagniets personel har været på flere internationale missioner og således også personel fra Signalteamet på Bagram Airfield. Men for fire af teamets medarbejdere var det deres første mission i ISAF Afghanistan.

Som det hør og bør sig, er det normalt at personellet modtager ISAF-medaljen for tjeneste i Afghanistan en lille måneds tid før missionen er forbi. Medaljen kan udleveres efter 30 dage i missionsområdet, så vi kan jo konstatere at vores modtagere havde fortjent deres medalje.

Medaljemodtagerne Troels, Sanne, NM og DFY.

Som en del af delegationen fra Hovedkvarteret i Kabul CJ 6, som havde transporteret sig fra Kabul til Bagram for at overrække ISAF medaljer, var AB og LC med som kørere. De havde medbragt modtaget post hjemmefra og andre fornødenheder. De kunne fra sidelinien overvære, at den lettiske chef for CJ 6 overrakte medaljerne til Troels, Sanne, NM og DFY.

Efter overrækkelsen gik AB amok i et sandt indkøbsorgie i den lokale PX. ”et ekstra digital kamera – det kan man altid bruge” skulle AB have udtalt. LC og AB fik sig udover lejligheden til at overvære medaljeparaden også en god forevisning af Bagram Airfield, som er noget større end Hovedkvarteret, udtalte LC efterfølgende inden hjemturen.     

Afslutning
Med oberst Bagers besøg var det som om at få en lille del af Danmark bragt herned. Obersten bragte nyheder og informationer med fra regimentet og særligt om, hvad der rører sig i de cirkler, som vi befinder os i i vores dagligdag derhjemme. Så kan vi jo ikke undgå at tænke på vores familier og bekendte hjemme i Danmark, men som en af vores hollandske kollegaer nævnte i forbifarten: Ffredag aften, så har vi jo kun syv uger eller en lille ”skoleferie” tilbage hernede, inden vi igen er hjemme i Danmark.

Så vi holder humøret meget højt og passer selvfølgelig meget på hinanden – hvilket vi også håber, at I derhjemme gør.