Man kan nå meget på 24 timer…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Forsvarschefen hilser på (fra venstre) kaptajn John, oversergent Steger, oversergent Flade, over-konstabel Weismann, tolken Ali og Otto.

Som I måske kan regne ud, besøgte Forsvarschefen ikke bare de danske styrker i syd, men også i nord. Kort før middag landede for første gang i vores periode et dansk Hercules C-130 fly. Det er en fed fornemmelse. Det var nu ikke kun Forsvarschefen, der var med flyet. Med sig havde han en delegation, sådan at eventuelle problemområder kunne blive afklaret med det samme.

Delegationen bestod af generalmajor Dam, oberst Sommer og major Olesen, der på hver deres niveau har med operationer at gøre. Også Danmarks ambassadør i Kabul og Chefen for Rigsrevisionen var med. Deres opgave var at se nærmere på, hvorledes vi anvender de midler, som vi har til rådighed til gavn for lokale vand-, skole-, elektricitets- og andre projekter.

Ud af flyet steg også bandet "Decco Duo", som jeg vil vende tilbage til senere.

Eftersom der var afsat små 24 timer til besøget, var der fuld knald på fra begyndelsen. Første stop blev derfor ikke lejren, som normalt, men et udsigtspunkt, hvorfra det er muligt at overskue dalen som Camp Feyzabad ligger i og selve Feyzabad by. Fra udsigtspunktet var det også muligt at udpege det sted, hvor Forsvarschefen kolonne blev ramt af en vejsidebombe, sidst han var på besøg herude.

Udsigten fra Antenna Hill er enestående, men det kræver også en del kræfter at komme derop.

På toppen serverede major Alsing og Bolmgren suppe, sandwich og kaffe. Udsigten var i bogstaveligste forstand bjergtagende, og der gik derfor lidt tid, før vi kom i gang med programmet.

Vi begyndte med at lade major Bolmgren og udenrigsministeriets repræsentant, Otto Sørensen, orientere om CIMIC (civilt-militært samarbejde) og samtænkning. Dernæst blev det kaptajn Brodersens tur til at fortælle om de overvejelser, som man som patrulje må gøre sig, når man er i kontakt med lokalbefolkningen.

Efter Brodersen fortalte oversergent Steger om terrænet og vore køretøjers egenskaber i sammenhæng. Konklusionen var, at bilerne er gode, men at det kræver sin mand at kø-re i terrænet. Samtidig præsenterede Steger en række gode forslag til forbedring af uddannelsen. Også gæsterne kom med gode ideer, som vi vil arbejde videre med.

Oversergent Stegers medbragte billeder understregede hans pointer om terrænets sværhedsgrad. At de også var lidt sjove understreges af det næste billede.

I august lige efter vi var ankommet sendte vi alle førerne ud på en tilvænningspatrulje. Resultat: For første og sidste gang væltede et af vore køretøjer. Heldigvis kunne bilen dog køre derfra, efter at den var blevet rejst.

Efter Steger fortalte sergent Hessellund begejstret om vores materiel, hvorefter opholdet på bjerget sluttede med oversergent Flades fortælling om angrebet på MOT 3 i Vardoj. De fem indlæg blevet taget meget godt imod af vore gæster, der stillede mange spørgsmål - og tog mange billeder. Faktisk så mange at det formentlig ville have ødelagt deres privatøkonomi fuldstændigt, hvis det havde været nødvendigt at fremkalde dem på gammeldags manér.

Vel tilbage i lejren blev alle hurtigt indkvarteret, hvorefter de næste par timer blev brugt på de mere officielle tyske og danske briefinger. Da de på nogle områder var fortrolige, blev den medfølgende journalist, Peter Skautrup fra Danmarks Radio, vist rundt i lejren. Her fik han mulighed for at danne sig et indtryk af de mange nybyggerier, der sker for tiden og mulighed for at veksle et par ord med soldaterne.

Forhåbentlig lykkes det journalisten Peter Skautrup at samle sine mange indtryk til en god historie om danske soldater i Afghanistan. Vi kan dog ikke se Danmarks Radio herude, hvorfor vi håber, at I derhjemme eventuelt optager et indslag eller to. 

For én gangs skylds valgte vi ikke at grille
Normalt medfører et besøg herude, at der grilles til den store guldmedalje i Camp Odin. Det gik ikke denne gang. Både fordi vi havde flere gæster end Camp Odin har siddepladser til, og fordi grillen for tiden ikke er helt operativ. Som nævnt i sidste nyhedsbrev er den blevet diskvalificeret ved et tysk brandeftersyn, og vi har derfor valgt at rive den helt ned - og bygge en ny op. Projektet klarer CIMIC via deres gode forbindelser i Feyzabad, og tegninger med mere er da også allerede klar og godkendt.

I forgårs kom en lokal lastvogn med byggematerialer, og siden i går har lokale arbejdere været i fuld gang. Den ny grill bliver alene i sten og med ståltag. Indtil videre ser det fint ud, om end tagkonstruktionen ikke helt ligner det, vi havde forestillet os. Det gode ved den slags projekter hernede er dog, at hvis man får en ny ide, eller lige vil rette på noget, så klares det uden problemer. Der skal hverken forhandles eller laves nye tegninger.

Minusgrader eller ej. Fredag valgte O. D. og Neumann at lave et par hundrede frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål.

Genopbygning af grillen er i fuld gang, og vi er blevet lovet, at det ny område er færdigt inden vi tager hjem.

I stedet for grill bød O. D. og Neumann (endnu engang) på dejlig mad til alle. Vi var i alt mere end 50 personer samlet i "FEYZABAR. Efter maden overrakte vi forsvarschefen en Karzai-kappe, der var lidt finere end den, som chefen for hæren havde fået under sit besøg. Som det sig hør og bør herude, fik også forsvarschefens følge en gave, som de lokale power brokers bruger herude.

Forsvarschefen iført kappe.

Den nykårede power broker orienterede efter middagen om sine egne tanker for forsvarets fremtid. Obersten med hatten fra "slænget" er oberst Sommer fra Hærens Operative Kommando.

Middagen sluttede med kaffe og de sidste stykker kransekage, som vi har nydt godt af siden nytår.

… og så var der rock
Som nævnt var Decco Duo også med flyet. Mens vi havde vist rundt hele dagen, havde de få tilbage i lejren gjort klar til koncert. Fem minutter efter middagen stod vi derfor, sammen med tyske, tjekkiske og belgiske soldater samt østrigske mekanikere og sang med på Decco Duos kæmpestore repertoire.

Da det var anden gang Decco var forbi, fløj hentydninger og provokationer (på den gode måde) fra gulv til scene og retur - og stemningen blev hurtig meget høj. Både når der blev sunget, og når bandet havde travlt med at udpege både smukke kvinder og flotte fyre blandt publikum.

Bandet skal efter sigende allerede herned igen til marts, hvor hold 5 har taget over. Det glæder tyskerne, der til den tid stadig er her, sig allerede nu til. Koncerten var et brag og forløste mange ting. Måske især trangen til bare at skråle med på nogle gode, nemme sange uden at skele til hverken grad eller ansvar. Bare fyre den af.

Decco Duo fyrer den af og Foged, MØ, Flade, DØ, Smidt og Borg er Feyzabars bedste backing group.

Parade, flystyrt og tur til Feyzabad
Godt møre var vi tidligt oppe næste morgen, hvor forsvarschefen præcis klokken otte overrakte NATO-medaljen. Overrækkelsen blev overværet af alle besøgende - selv Decco-folkene havde fundet vej ud af sengene, hvilket at dømme på deres ansigter, havde været noget af en præstation. Da den tyske chef og den tjekkiske næstkommanderende også stillede op, blev det en god begyndelse på søndagen, der også skulle byde på sjove oplevelser.

Efter medaljeoverrækkelsen holdt forsvarschefen en tale, der satte hver enkelt mands gode indsats i perspektiv. Ingen kan komme udenom, at det er en god fornemmelse at blive rost - måske især fordi vi nok alle synes, at vi fortjener det. Én dog mere end de andre. Derfor fik konstabel Poulsen, som afslutning på forsvarschefens tale, også overrakt medaljen for såret i tjeneste. Ikke fordi det at blive såret er noget at fejre - tværtimod - men som en påskønnelse af Poulsens vilje til at yde alt.

I mine øjne tæller det helt særligt, at Poulsen valgte at blive hernede i lejren i den lille måned, det tog ham at komme sig efter skuddet gennem sit lår. Netop dét valg har betydet noget særligt for vores enhed.

Forsvarschefen overrækker NATO-medaljen til oberstløjtnant Veicherts og major Alsing.

Forsvarschefen overrækker medaljen for såret i tjenesten til konstabel Poulsen.

Resten af dagen havde to programpunkter: En hurtig forevisning af lejren ved major Lyth og en tur til Feyzabad med gæsterne. I lejren havde vi overtalt det tyske kontingent til at demonstrere deres førerløse overvågningsfly Aladin. Det er netop kommet, og prøveflyvningerne er i gang.

Desværre gik det lidt som med det danske projekt. Flyet kom godt nok i luften, men kom kort efter ud af kon-trol, hvorefter det styrtede ned i en bygning. Det lyder voldsomt, men da flyet ikke er meget mere end en meter gange en meter og ganske let, skete der ikke noget.

I Feyzabad viste vi gæsterne et af CIMICs skoleprojekter, hvorefter der var møde med provinsens højeste embedsmand, der orienterede om udvikling og udfordringer. Som altid måtte vi i den for-bindelse konstatere, at vi på den ene side gerne vil prioritere og lave planer, mens afghanerne på den anden side understreger behovet for, at der sker noget her og nu.

Det er da også derfor, at det er så vigtigt, at de danske kontingenter herude har penge til de såkaldte Quick Impact Projects. På den måde er det muligt at gøre noget her og nu, netop samtidig med at det internationale samfund i form af NGO'er og IO'er gør, hvad de kan for at få skabt og iværksat en samlet plan for provinsens udvikling.

Mange store projekter er dog allerede i gang, men i verdens syvende fattigste lands allerfattigste provins, må man bare erkende, at "gavnen" af selv den største indsats kan have lange udsigter.

Major Franzmann og vores tolk Sharifi i samtale med Badakshans udviklingschef.

Samtidig med forsvarschefens møder fik journalist Skautrup, sammen med et par af de andre gæ-ster, mulighed for ved selvsyn at konstatere på en tur gennem basaren, at der er fredeligt i Feyza-bad. I hvert tilfælde lige nu, og forhåbentligt også fremtidigt.

Afslapning
Præcis klokken 12 kom den danske Hercules endnu engang - og efter at have taget en del af vores udrustning, som vi ikke længere har brug for herude, ombord, blev det tid til at sige farvel til gæsterne. Samtidig sneg overkonstabel Wettendorf fra Kandahar sig lige så stille og roligt ud af flyet. Han er kommet for at optimere vores telefon- og computersystemer. Blandt andet får vi snart fire velfærdstelefoner, sådan at køerne ikke er så lange om aftenen.

At det var et godt besøg med masser af overskud til sjov, men også til at tale ærligt om problemområder og udfordringer viser dette billede måske mere end andre.

I denne uge er vi på patrulje som sædvanlig, om end med et ekstra formål. Vi skal nemlig også have sagt farvel til vore mange samarbejdspartnere. Mere om det i næste nyhedsbrev.

…og resten af søndagen efter besøget? Der sov vi - faktisk mandag med.

Fra fronten i hast forbliver vi jeres trofaste soldater i det nordøstlige Afghanistan…