Man ved aldrig, hvad dagen bringer

Af oberstløjtnant Søren Søndergaard Jensen, chef.

Det var meget tæt på en lille ferie for to af de Militære Observations Team (MOT). Faktisk var det kun et spørgsmål om at gennemføre den sidste klargøring til modtagelse af gæster fra Danmark.

Det er ikke hvem som helt, vi venter. Det er vores afløsere til august, som skal ned at se deres kommende opgave ved selvsyn. Dem vil vi meget gerne give en god start på uddannelsen.

Som vanligt for Afghanistan er dagen ikke som forventet. Der er kraftige regnskyl og tordenbyger i den ellers meget varme periode, og resultatet er mudderskred. Og igen - ikke bare et almindeligt lille mudderskred eller et stykke vej, som skylles bort, for det er helt normalt. Nej – en næsten 10 kilometer strækning af den vigtigste rute til Feyzabad er dækket af større eller mindre mudderskred.

Rekognosceringsholdet fra Danmark var i øvrigt stærkt forsinket, for flyene blev ”naturligvis” aflyst, og pludselig stod de danske MOT og holdt vagt, mens tyske maskiner var i gang med at fjerne mudder.

En underdimensioneret maskine på overarbejde.

Det var hensigten, at rekognosceringsholdet skulle ankomme fredag aften. Det gjorde det ikke, og det betød mad ud over det sædvanlige, og det er nu ikke, fordi der plejer at mangle mad ved fredagens grill arrangement. Der blev oveni købet premiere på duge og stearinlys. Der er ved at være stil over vores fredagsarrangement.

Nye duge som oven i købet matcher til loftet. Her er ingen smalle steder. 

Rekognosceringsholdet dukkede imidlertid op søndag eftermiddag, og det lykkedes samtidig at få de to MOT af sted på ferie. Dermed kunne et stærkt reduceret program træde i kraft. For at udnytte tiden bedst muligt blev de nye patruljeførere sendt på patrulje klokken 4 første morgen efter ankomst. Velkommen til Camp Feyzabad. 

Klar til leave.

Værre er det med mudderet. Efter tre dages gravearbejde kom endnu en tordenbyge, og det udgravede område blev fyldt op med nyt mudder. Den afghanske måde at løse dette problem på er nok bare at vente, til det er tørt og så køre ovenpå. Den tid har vi bare ikke. Der er allerede ”rationeringer” i lejren, og det mærkes tydeligt på det tyske feltkøkken, at friske råvarer ikke er det, der er flest af. Så vi graver videre og håber på tørvejr.

Oversvømmelse af veje.