Masser af flytninger og masser af mudder

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af premierløjtnant Erik Dalsgaard

Så er den vilde indflytning gået i gang, og det giver masser af underholdning her i lejren. Den danske bataljon fra Shaiba Logbase er næsten på plads i deres nye indkvartering, kontorer og værksteder. Samtidig er vi i fuld sving med nogle af de sidste store opgaver, og det giver sjovt nok nogle små kollisioner af og til.

For at bo i et byggerod og arbejde på en arbejdsplads med byggerod er ikke altid helt det samme - ideerne kan godt gå i hver sin retning. For eksempel har maskinssektionen i flere dage arbejdet hårdt på at gøre områder klar til at bygge på, men så kan der godt lige komme en pansret lastvogn hen over den nyanlagte grusplads - og så er det bare på den igen.

Det er nu rart at se, at det, der er blevet bygget indtil nu, bliver taget i anvendelse. De nye "ejere" virker glade og der har været forbavsende få mindre sammenstød. Det er ikke kun den danske bataljon, der har gang i flyttekasserne. Vi på byggeholdet har også trukket teltpælene op og er flyttet til nye omgivelser. Vi er såmænd flyttet ind i vores egen lejr, hvor bataljonen er rykket lidt sammen for, at vi også kunne være her. Så nu bor og arbejder vi indenfor det samme hegn, og det er egentligt ganske praktisk.

Vi spiser dog ikke her i lejren, da køkkenet ikke er færdigbygget. Så vi suser over i en af nabolejrene og sætter os til bordet - og hvilket bord. Hvis vi er lidt krævende, når vi kommer hjem, skyldes det nok, at vi kan vælge mellem mange forskellige lækre retter til måltiderne. Soldater er ikke vant til, at der er en softiceautomat til fri afbenyttelse til desserten - så I må tilgive os, hvis vi er lidt forvænte, når vi inden alt for længe dukker op derhjemme.

Den danske bataljon og det nationale støtteelement er kommet til en ufærdig lejr. De er flyttet fra gode forhold til en mere skrabet lejr, hvor ikke alt fungerer. Dette har ikke skabt de store problemer. Alle har taget det med godt humør og vist forståelse. Den største hæmsko er nok, at bade- og toiletfaciliteter ikke virker optimalt. Disse faciliteter er konstrueret af et lokalt byggefirma, som ikke har kunnet leve op til de estimerede færdiggørelsesdatoer.

Vores erfaring er, at det vil tage to til tre uger, før alt er oppe at køre i indkvarteringsområdet. Vi oplevede nemlig det samme, da vi ankom i november 2006. Efter en indkøringsperiode var det tilfredsstillende.

I teltene har vi indrettet os med de hjemmelavede reoler, indkøbte campingstole og andet grej. Nogle har dog gjort lidt mere ud af det. Særligt er der et par Allan'er, der har brugt et større arsenal af lagner og snore for at få lidt fornemmelse af hjemlig hygge og privatliv. Vi andre, der ikke har hang til isolationsceller, ser imponeret til fra sidelinjen.

Sammen med vores nye indbyggere i lejren er der ankommet en stor mængde materiel, containere og T-bones. En T-bone er en stor betonklods, der vejer omkring seks tons og fungerer som beskyttelse omkring kontorerne og teltene.

Vejret har ikke været med os i denne uge. Solen har godt nok været fremme i flere dage og det har været dejligt. Ind imellem har det desværre også regnet, og det kan godt nok stikke en kæp i hjulet på den mest ihærdige. Man fristes til at tro at en ørken bare bliver til vådt sand, hvis der da skulle komme en dråbe. Det gælder bare ikke her.

Det bliver et ælte af mudder, som bliver kørt op, sidder fast langt op ad benene og sætter hastigheden ned på alt byggearbejde. Heldigvis er solen fremme igen, og mudderet tørrer langsomt op, men maskinsektionen måtte bruge mange aftentimer på at jage mudderet ud af lejren, mens det stod på. Så nu satser vi på tørvejr fremover, så lejren ikke skal omdøbes til Pløresødal-lejren permanent.

Byggeriet i den forløbne uge har også rykket godt i teltopstillingerne til både værksteder og tolke. De store bunkere, eller shelters som vi kalder dem, er også godt på vej.

Ellers har ugen bragt små og store hændelser. Vores major har forsøgt sig som låsesmed - dog uden større held - så han måtte have hjælp til at gøre jobbet færdigt. Om han vidste, at det var døren til kvindernes bad, melder historien ikke noget om, men hjælpe ville han gerne.

En af de tidligere nævnte Allan'er har også haft held med at kortslutte strømmen i vores kontorcontainer, da kaffemaskinen ikke fungerede så godt uden en kande til at fange kaffen. Problemet var dog ikke større, end vores elektriker kunne klare det - og det næsten uden at grine.

Samtidig med opbygningen af Camp Einherjer skal Camp Danevang nedbrydes, og de har selvfølgelig et behov for ingeniørmaskiner. Det betyder, at vi måtte aflevere vores lånte bæltegraver tilbage til Camp Danevang. Det var et skidt tidspunkt, så vi måtte ud og leje en ny bæltegraver. En sådan kan kun lejes med chauffør. Det kunne nu ikke imponere Rasmus Mortensen. Han så det som sit job at køre bæltegraver. Derfor ud med irakeren og ind med ham - der var slet ingen diskussion. Maskinen var kørt, og irakeren kiggede på. 

Alle på holdet har nu fået udmeldt en dato for hjemkomsten til Danmark, og hvis vi er færdige med opgaverne, så holder datoen. Så det arbejder alle for, og lejren ser bedre ud for hver dag, der går.