[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Allan Poulsen, seniorsergent

Som de sidste, men ikke de mindst vigtige, blev der søndag formiddag ved en stor parade i hovedkvarteret for ISAF i Kabul uddelt NATO's ISAF medalje til omkring 150 medaljemodtagere. Tre af fire danske soldater modtog ved den lejlighed deres velfortjente medaljer.

Medaljerne blev blandt andet uddelt af chefen for de samlede styrker i Afghanistan den kommanderende amerikanske 4 stjernede general Dan K. McNeill.

  Medaljemodtageren "Q", Sune og MØF.

Signalteamet i Kabul kan nu sammen med resten af kollegaerne glæde sig over medaljerne. Sidste mand som mangler, er den hårdt arbejdende Lind, som på dagen var med 2. linie på arbejde med en satellitmodtager et sted syd for Kabul. Han vil modtage sin medalje fra Signal Supports Groups chef den amerikanske major B. F. Powers  

Australsk skønsang og optræden
Som et led i de forskellige nationers opmuntring af udsendte soldater havde den australske hær sendt en håndfuld kunstnere til Afghanistan, hvor de optræder for soldaterne.

  Band og live musik i HQ.

Fredag var det hovedkvarterets mulighed for lidt afveksling med bandmusik og "stand up comedians" på arealerne ved gymnastiksalen. Det var faktisk ikke så ringe endda, som en sindig jyde udtalte bagefter. 

The Flying Dane I - Birgittes fortsatte deltagelse i "se Afghanistan fra luften" 

Signalteamets rejsende Birgitte har igen været ude at lufte sin fragmentationsvest og sovepose. Denne gang var Birgitte sendt på opgaver sammen med en amerikansk soldat fra 2. Line Support ved Signal Support Group fra hovedkvarteret i Kabul til Pol-E-Khumri via Mazar-E-Sharif for at tilse og reparere noget tysk opstillet signaludstyr.

Udstyret er meget vigtigt, idet det anvendes af NATO Psychological operations Doctrine (PSYOPS), som er noget af det mest succesfulde militæreværktøj, som NATO har til rådighed for forebyggelse mod udbrud af fjendtligheder. Signaludstyret hører til en radiostation, der er medvirkede til, at de lokale indbyggere kan modtage radio og derved kan oplyses om de ting, som ISAF styrkerne iværksætter til gavn for befolkningen.

Fra KAIA (Kabul Internationale Airport) fløj de to soldater i en Hercules C-160 til i til Mazar-e-Sharif, hvor de skulle mødes med en tysk tekniker fra Regional Command North, for sammen at tage det sidste stykke vej til Pol-e-Khumri 

De fløj med en Black Hawk fra Mazar-e-Sharif til Pol-e-Khumri i den time, som transporten tager. Helikopteren skulle lande ved en såkaldt touch and go operation - kun ned at røre jorden og af sted - fordi der ikke på stedet var nogen Force Projection, jordpersonel, der kunne beskytte helikopteren på jorden..

De blev indkvarteret sammen med de andre soldater i telte, og det var en smule køligt om natten,  men som Birgitte siger: Man er vel soldat.

Transport til signaludstyret i tysk Fuchs.

Det tyske PSYOPS signaludstyr var placeret ca. 20 minutters kørsel fra lejren på en bjergtop. Turen op til bjergtoppen blev sikret af soldater, der kunne tage sig af kolonnens sikkerhed. Reparationen blev foretaget over to dage, men desværre var den afsatte tidsramme ikke helt tilstrækkeligt til at færdiggøre reparationen. Efter afslutningen skulle teknikerne havde været afhentet i Pol-e-Khumri af en helikopter, men den blev af forskellige årsager aflyst.

Kroatisk indkvartering.

Efter at have afventet helikopteren og tilbagerejsen i seks dage fik de lejlighed til at tage med en tysk kolonne tilbage til Mazar-e-Sharif. En dejlig og smuk tur der "kun" tog tre timer, men tilbagerejsen blev lige pludselig lidt for spændende, da kolonnen lige pludselig konstaterede en mulig EOD (mulig vejsidebombe), men heldigvis var det et gammelt granathylster, som nogle børn havde leget med og derefter havde anbragt således, at kolonnen kunne forledes til at tro, at det var en EOD, men heldigvis var det ikke tilfældet.

Solnedgang over Mazar-e-Sharif.

I Mazar-e-Sharif var de så heldige, at de kunne indkvarteres ved Regional Command North til de igen kunne få en flytransport tilbage til Kabul - en lille smuttur med en opgave, der krævede otte dages rejse, beretter Birgitte med et lille smil.

Kandahar Airfield
Som beskrevet i et af de tidligere ugebreve holder alle danske enheder den såkaldte DANCON-march (Det danske Kontingents march). En march, som varierer i længde og i sværhedsgrad alt efter, hvor i verden Danmark har soldater i mission.

Her i Kandahar havde Det Danske Nationale Støtteelement banket en god og velorganiseret DANCOM-march op, og inden solen havde fået alt for stærke kræfter, blev de omkring 70 deltagere sendt af sted på den 24 kilometer lange strækning.

DANCON marchen starter i sol og støv.

Marchdeltagerne fra mange forskellige nationer skulle tilbage lægge strækningen ved at gå to omgange af 12 kilometer. Af de 70 deltagere var der syv brave soldater fra signalteamet Brian K., SK, Søren Peter, Karg, Stephen, Claus, Kenneth og ikke mindst Mik.

Mange væddemål var forud for marchen indgået, og den magiske tidsgrænse på tre timer og 30 minutter var hurtigt sat. Men da marchen var overstået, kunne signalteamet konstatere, at det var en englænder, der med den imponerende tid af to timer og 26 minutter kom hurtigst igennem, mens vores bedste, Brian K., kom ind i tiden to timer og 45 minutter. De andre gode marchdeltagere kom alle ind i gode tider, selv om flere havde en snært af begyndende influenza.

Resultatet af en march tur.

Den marchdeltager, som væddemålene havde drejet sig om, kom ind i en ikke så dårlig tid endda, men den var dog væsentligt dårligere end det, han havde forventet ved indgåelse af væddemålene. Tiden var ikke de 3.30, men tre timer og 41 minutter. Desværre for Mik. 

Sidste mand lukker og slukker Mik.

Über den Berg fest
Vore udenlandske kollegaer havde været så venlige, at invitere signalteamet og vore normale nærmeste samarbejdspartnere med til en " Über den Berg fest". En fest, hvor de fejrer, at de nu var gennem halvdelen af deres udsendelsesperiode.

Omkring 35 havde kunnet frigøre sig til at smage på de delikatesser, som Supreme i dagens anledning havde lavet. Så til blandet musik og blandede samtaler på engelsk, dansk, hollandsk, polsk, belgisk og tysk havde deltagere et par dejlige og hyggelige timer, inden af deltagerne gik hver til sit.

En stigende aktivitet er ved at indhente os. Vi er ved at gøre os klar til at planlægge vores "Hand over - take over" overdragelse til vore afløsere. Det er de direkte tegn på, at tiden, hvor vi skal hjem, nærmer sig med hastige skridt.

Men det holder os ikke fra til stadighed at passe på os selv og hinanden. Vi sender en varm hilsen til vores familier og vore venner hernede fra støvhelvedet med dejlige varmegrader på op til 28 grader.

Efterårs solnedgang ved Kandahar.