[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Premierløjtnant Steen Rønn Sørensen fra Danske Artilleriregiment i Varde begraves onsdag den 9. maj i Holstebro.

Steen Rønn Sørensen blev søndag den 29. april hårdt såret under en operation i Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan, og efter ankomsten til Danmark døde han på Rigshospitalet den 2. maj.

Ceremonien starter i Holstebro Kirke klokken 13. Kisten køres derefter til Holstebro Kirkegård, hvor begravelsen vil finde sted.

Forsvarsminister Søren Gade deltager i begravelsen sammen med blandt andre chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, og chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.


Til redaktionerne!
De pårørende ønsker ikke kontakt med medierne, og der må ikke fotograferes i Holstebro Kirke.

Der vil være mulighed for at fotografere uden for Holstebro Kirke og på Holstebro Kirkegård.
Medierne bedes på stedet følge anvisningerne fra presseofficeren, så ceremonien kan foregå på en værdig måde.

Holstebro Kirke: Kirkestræde.
Holstebro Kirkegård: Viborgvej (Nordre Kirkegård).

Kontaktperson:
Hans Vedholm, presseofficer, Hærens Operative Kommando.
Tlf. 70 22 19 99