Mindehøjtidelighed i Camp Bastion

I forbindelse med hjemtagningen af de to dræbte danske soldater i Helmand, Mikkel Keil Sørensen og Thorbjørn Ole Reese, blev der tirsdag eftermiddag holdt en såkaldt rampehøjtidelighed, hvor de to bårer blev båret ombord på et Hercules-fly for at blive fløjet hjem til Danmark.

- Ikke alle kendte Mikkel og Thorbjørn - men vi kan alle sætte os ind i den sorg, det er som forældre, søster, bror, kæreste, familie og venner, at få beskeden om, at Mikkel og Thorbjørn er dræbt under kamphandlinger i Helmand.

Chefen for det danske kontingent i Helmand, oberst Kim Kristensen, talte om stolthed og faglig høj kunnen, da han sendte sine to døde konstabler hjem til Danmark tirsdag eftermiddag.

- Skal der være nogen form for trøst, så finder jeg den i det følgende:
Mikkel (eller M.K. el. "Brille") som han også var kendt som, og Thorbjørn (Reese, eller Riece) var lige netop i færd med at løse de opgaver, de var så dedikeret til som professionelle soldater. De var meget bevidst om deres funktioner, deres rolle i spejdersektionen og i panserinfanterikompagniet som helhed.

Der var forstenede ansigter blandt kammeraterne, da det sidste farvel blev sagt. Men der var enighed om, at Mikkels og Thorbjørns offer ikke måtte være forgæves.

- Derfor er det en lille trøst for mig at vide, at de netop i den operation, de var en del af, fik oplevet de hårde kampe, hvor de var med til at fjerne talebanere fra området, men endnu mere vigtigt fik oplevet områder og byer, hvor de almindelige afghanere vendte tilbage (glade og smilende), da netop talebanerne var fordrevet eller slået ihjel.

- Jeg spurgte kompagnichefen, major Anders Storrud, før jeg forlod enheden i Forward Operating Base (FOB) Sandford, om der var noget, som han særligt gerne ville have, at jeg fremhævede på en dag som denne. Og det var der.

Mikkels og Thorbjørns nærmeste kammerater er stadig på jagt efter taleban i Green Zone. Derfor var det soldater fra andre enheder, der sagde farvel med Dannebrog på halv stang.

- Anders ønskede, at jeg skulle give et billede af netop den fantastiske enhed, som de var en del af - og ikke mindst - den måde de kæmpede på, da Mikkel og Thorbjørn blev ramt. Kompagnichefens beskrivelse af dette, er helt i tråd med mine egne oplevelser, hvorfor det for mig at let at gengive. Det bliver gengivet, fordi den stolthed som Mikkel og Thorbjørn havde ved netop at være Livgardere - og en del af sepjdersektionen - vil give mening af præsentere her.

- Vi vil i dag tage afsked med Mikkel og Thorbjørn. Mange tanker vil gå til deres pårørende, når vi senere i dag ser Hercules flyet forlade Camp Bastion. Når flyet forlader os, vil det flyve ind over FOB Sandford i "Green Zone" og skyde flairs over FOB´en som en sidste farvelhilsen fra Mikkel og Thorbjørn.

RAMP CEREMONY

Soldaterne ved den danske Bataljon i Afghanistan sagde i dag farvel til Mikkel og Thorbjørn ved en meget smuk og værdig ceremoni i aftenskumringen.

Af Peer Søndergaard Larsen, presseofficer

Mikkels og Thorbjørns allernærmeste kammerater bar de Dannebrogsklædte kister om bord på flyet, støttet af soldater fra Stab- og Logistikkompagniet.

Trods det, at operationerne fortsætter og store dele af Bataljonen fortsat er indsat i kampopgaver i og omkring Green Zone, var tirsdag en stille dag ved den danske Bataljon i Afghanistan, dedikeret til eftertænksomhed og sorg - det var tid til at sige et sidste farvel til konstabel Mikkel Keil Sørensen og konstabel Thorbjørn Ole Reese, på rampen af flyet inden de blev fløjet hjem til Danmark.

Feltpræst Kim Jacobsen samt bataljonschef oberst Kim Kristensen talte ved de faldnes kister.

Det var ikke kun den danske Bataljons soldater i Camp Bastion, som sagde farvel. Britiske enheder var massivt repræsenteret under den flotte repatrieringsceremoni, som det kaldes, når dræbte soldater sendes hjem. Det mekaniserede infanterikompagni afholdte samtidigt med RAMP CEREMONY i Camp Bastion, en ceremoni i deres operationsbase nær ved Green Zone. Efter flyet var lettet fra Camp Bastion med Mikkel og Thorbjørn, fløj det tæt hen over det mekaniserede infanterikompagni og stedet, hvor de var blevet dræbt, steg mod himlen og udløste røde flares som en sidste gestus.

Feltpræsten udtrykte alles sorg over tabet af to gode kammerater og velsignede kisterne. Bataljonschef Kim Kristensen sagde; ” det er derfor en lille trøst for mig at vide, at de netop i den operation, de var en del af, fik oplevet de hårde kampe, hvor de var med til at fjerne Taleban fra området, men endnu mere vigtigt fik oplevet områder og byer, hvor de almindelige Afghanere vendte glade og smilende tilbage”.

Hercules på vej ind over Camp Bastion og paraden med Mikkel og Thorbjørn på den sidste tur hjem til Danmark.