[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

University College London Hospital har i et halvt år undersøgt hud prøver fra en udenlandsk medarbejder i Camp Danevang i Irak. Resultatet viser, at der ikke er tegn på spedalskhed.

Sagen startede medio 2006, da en udenlandsk medarbejder kom under mistanke for at lide af spedalskhed. Den udenlandske medarbejder var ansat ved det private firma, der stod for blandt andet madlavning, vask og rengøring i den danske lejr. Den pågældende medarbejder havde kun beskæftiget sig med rengøring og blev straks sendt hjem til behandling ved det private firmas foranstaltning.

Smitterisikoen blev på daværende tidspunkt vurderet til at være ekstrem lille og nærmest teoretisk.