Multinational sektion

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af flyverspecialist Palle Munk, efterretningssektionen.

Efterretningstjenestens mange hatte.

Efterretningssektionen ved den danske bataljon i Kosovo er multinational og har personel fra hæren, flyvevåbnet og hjemmeværnet.
Fra hæren er der nogenlunde ligelig fordeling mellem sorte baretter fra Jydske Dragonregiment og grønne fra Danske Artilleriregiment. Hjemmeværnet og flyvevåbnet stiller hver en mand, og endelig er stabens estiske officer tilknyttet efterretningssektionen.

Vi er desuden så heldige at have kvindeligt islæt gennem vores to sprogofficerer, der samtidig er tolke. Af grader spænder vi fra chefen, der er major, over kaptajner og premierløjtnanter til en sergent, en flyverspecialist og en overkonstabel. De tre sidstnævnte er fra stabsdelingen i stabskompagniet, der har som opgave at støtte og servicere staben.

Udover at være stabsofficerer har de fleste en ekstra ”hat” som Vagthavende Officer i operationscenteret. Overkonstablen og flyvespecialisten er ligeledes ofte at finde i dette center som ordonnans eller som vagtmand i hovedvagten, mens vores sergent er bindeleddet mellem stabskompagniets stabsdeling og staben. Han fungerer desuden som vagtkommandør i hovedvagten eller som intern vagthavende befalingsmand i sektionen.

Hæderstegnet blev tildelt kaptajn O.L. Nielsen.

Ugens højdepunkt i sektionen var i mandags, da kaptajn Nielsen blev kaldt frem foran bataljonen til morgenparaden. Han fik af bataljonschefen overrakt Forsvarets Hæderstegn.  Hæderstegnet er en medalje i sølv med de danske farver rød og hvid i båndet, der kan tildeles efter 25 års god og værdig tjeneste.

Foråret er på vej

Af kaptajn Jens Erik Frost, logistiksektionen.

I skrivende stund er det lidt diset over Camp Olaf Rye ved Mitrovica, men de sidste par dage har dog alligevel igen været forårsagtige efter en lidt kølig periode med regnbyger og ind imellem også lidt blæst.

Mange af os har kontorarbejde, men heldigvis har vi også ”gøremål” uden for lejren. De sidste par dage har jeg fået et par flotte naturoplevelser, der siger spar to.
I den nordvestlige del af vort ansvarsområde - på den nordlige side af Gazivodasøen - var jeg helt ude, hvor ”kragerne vender”. Samtidig med at være på arbejde fik jeg et stort ”vitamintilskud” af flot natur i det spæde forår. Der er fred og ro overalt oppe i bjergene, og så er der nye indtryk på nethinden, lige så langt øjet rækker.

Konstabel Visti stiller sig sammen med en flot udsigt til rådighed for fotografen

Ude i en øde egn kommer man op til en lille landsby, hvor aktiviteterne nu er begyndt med forårsklargøring af jorden. Træstammerne på frugttræerne er smurt hvide for at undgå insektangreb, for der skulle jo gerne kunne høstes frugt til årets brændevinsproduktion. Høns, hunde og katte har et frit liv. En enlig gris er dog afskåret fra naturen og lukket inde i sin fold.

Hvad mon den hedder, tænker kaptajn Frost, eller….?

På vej tilbage til lejren holdes 10 minutters pause midt i en violmark. Ud over blomsterne nydes den flotte udsigt.

Mon der også ser sådan ud i Danmark?