Når man venter i Kabul

Af Søren Søndergaard Jensen, oberstløjtnant, chef.

Der har været en lidt mat stemning i Feyzabad i den seneste uge. Årsagen skal findes i vores kamp imod mudderet, som jeg har beskrevet i tidligere breve. Kampen kulminerede i sidste uge, hvor en tjekkisk patrulje blev ramt af mudder og vand.

Det kan nok bedst sammenlignes med at blive ramt af en lavine. Vi forsøger at holde patruljer hjemme i meget dårligt vejr, men denne patrulje var netop på vej hjem fra en længere patrulje.

Patruljen som blev ramt meldte om to savnede soldater. De blev begge fundet om morgenen, men den ene var hårdt kvæstet, og den anden var desværre død af sine kvæstelser. Begge blev fløjet ud af området med helikopter, og den hårdt sårede soldat er nu meldt uden for livsfare. I søndags blev der holdt en mindehøjtidelighed for vores tjekkiske kollega. 

Men livet i vores lille lejr skal videre, og vi har alle stor respekt for den professionalisme, som vores tjekkiske kollegaer har vist under hele forløbet. Dem kan vi kun være stolte af at have som kollegaer, og vi ønsker bare, der var noget, vi kunne gøre for at hjælpe dem.

Tidligere på ugen havde vi gang i de helt store forberedelser. Baggrunden var en større sikkerhedsopgave. Sikkerheden skulle stilles til rådighed for præsidenten af Afghanistan. Han kom til "Feyzabad International Airport" - ja det hedder landingsbanen faktisk - og blev herfra med helikopter fløjet til bestemmelsesstedet - en massegrav umiddelbart syd for vores lejr.

Præsident Karzai i Feyzabad International Airport

Massegraven, der blev fundet for nogle uger siden, stammer fra tiden under kommunismen og giver naturligvis anledning til mange beskyldninger afghanere internt. De forskellige politiske rivaler inddrog problematikken i deres agitation, og det foreløbige punktum er altså besøg fra præsidenten som lovede, at der skulle opføres en moske på stedet. Besøget krævede, at de fleste enheder var i lejren for at stå til rådighed som sikkerhed, og ellers er vi præget af "sommerferie", eller leave som vi kalder det. På stedet havde de lokale sat boder op, og mange var mødt frem for at se præsidenten.

Der er enkelte, som allerede er tilbage fra leave, men to MOT (Military Liaison and Observation Team) er i Danmark nu, og de sidste to rejser om en uge. Det sætter unægtelig sit præg på aktiviteterne, og dette brev er også skrevet fra Kabul, som er mellemstation til Danmark. Så jeg vil vente på, der dukker et nyhedsbrev op fra min næstkommanderende, Kristian Bentsen, som er tilbage i Feyzabad efter orlov. Jeg håber det bliver uden mudder.

Pas godt på hinanden der hjemme, det gør vi fortsat hernede.