[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Tina B. Kristensen, oversergent, Det Nationale Støtteelement (NSE)

Synet af den store Illyushin Il-76 maskine, der lægger an til landing med solen i ryggen, er et betagende syn, som vækker stor glæde hos personellet på jorden denne dag.

Alle har nemlig stået i blæsten og ventet længe på flyet, som bringer forsyninger og post med sig fra Danmark. Det er altid en glædelig begivenhed, når vi modtager forsyninger og post, men denne gang endnu mere glædelig, da det er det første fly, vi modtager siden uge 51.

Piloten lander smukt og legende let - han har vist prøvet det adskillige gange før. Straks efter flyet står stille på rampen, myldrer alle mennesker hen til flyet med lastbiler og trucks… Nu skal der arbejdes - og det bliver der. Det ligner lidt en myretue med en masse travle myrer, som arbejder flittigt.

Mens vi står der på rampen, flyver helikoptere over os, fly letter og lander, og der er i det hele taget en hektisk aktivitet på basen. En Black Hawk letter og bliver hængende i luften ved siden af os i næsten surrealistisk lang tid. Et fantastisk syn! Ligesom det syn, der kommer os i møde, da to Chinooks fulgt af en Apache lægger an til landing.

Der arbejdes i en rasende fart - biler køres frem og tilbage, folk løber frem og tilbage, og der koordineres en masse. Hvem gør hvad - hvornår, og hvor skal alting hen… Og det går alt sammen stærkt. Der læsses lastbiler - en med ammunition, som bliver surret fast i en fart, så vi kan køre ud i ammunitionsområdet, så snart vi er klar. En anden lastbil læsses med andre forsyninger og post, og til sidst bliver de ting, vi skal have sendt hjem, kørt ombord på flyet.

Da alt er læsset på lastbilerne, kører vi henholdsvis til ammunitionsområdet og i Logparken med forsyningerne. Og først når det sidste ammunition er på plads og låst inde, kan vi køre hjem til aftensmad og lidt afslapning, før den næste dag starter med nye opgaver og udfordringer. Sådan gik endnu en dag, hvor opgaverne blev løst på Kandahar Airfield…