[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn P.C. Rasmussen, CIMIC-officer.

Men under en af disse patruljer i området har bataljonen fundet et område lige nord for Al Qurnah, hvor en forholdsvis stærk stamme holder til. Denne stamme synes på ingen måde at være infiltreret af personer, som udviser fjendtlig adfærd over for de multinationale styrker.

Landsbyen Arrar er en lille hyggelig forstad til Al Qurnah, men syntes fuldstændig glemt af byrådet i Al Qurnah. Således er veje og infrastrukturen slet ikke på samme niveau som resten af provinsen.

Indbyggerne er meget gæstfri og fortæller de danske styrker, at de ikke har noget at frygte, så længe de er i deres by.
Man kan frit bevæge sig rundt i den lille by, og alle indbyggerne samt deres børn følger med og taler meget gerne om deres problemer, som gør hverdagen meget besværlig for dem.

Byen inspiceres.

To enheder fra den danske bataljon, Rebuilding Unit Denmark (RUD) og Civil Military Cooperation (CIMIC) har derfor været ude at kigge på området. Og ja, det er et af de steder, hvor den danske bataljon gerne vil sætte ind og hjælpe med at få en skole, elektricitet og vejene i sådan forfatning, at indbyggerne kan få en bare nogenlunde tålelig tilværelse.



Herlige unger og glade smil.

RUD og CIMIC er derfor nu i gang med at planlægge en indsats i landsbyen Arrar.  Endnu et skridt på vejen til at gøre en lille forskel til det bedre.