Oberst på rundtur

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Allan Poulsen, seniorsergent

Som en afslutning på oberst Bagers rundtur i Afghanistan var det Signalteamet på Bagram Airfields tur til at få besøg. Obersten blev ledsaget af BF, som var glad for at få lejlighed til at aflægge teamet et besøg.

Gæsterne ankom planmæssigt og efter en kort velkomst blev obersten og BF indkvarteret i samme bygning som signalteamet på de små, men hyggelige værelser, som var indrettet af teamet.

Efterfølgende blev der givet en god orientering omkring signalteamets opgaver, hvor blandt andet de meget gode kontakter og relationer til den signalansvarlige på Bagram Airfield's J 6 blev drøftet. Gæsterne fik senere på dagen også et lille indblik i, hvordan "fritiden" tilbringes, idet vores team har slået sig sammen med de australiere, som befinder sig tæt på danskerne. Her er lavet fritidslokaler i lighed med den så berømte "FUBAR" i Kabul, dog i noget mindre format.

Signalteamet har "arvet" en firehjulet motorcykel, som "blot" skal repareres - og så er teamet godt kørende. BF havde medbragt forskellige forsyningsgenstande, fra vores S4 (faglig enhed) i Kandahar, ligeledes havde han medbragt nogle klistermærker med kompagniets logo, som kan anvendes på forskellige vægge og flader.

Under besøget orienterede obersten signalteamet om de samme emner, som der var blevet orienteret om i henholdsvis Kabul og Kandahar. Lige som BF holdt et slags mini tjenestekendskab.

Det var heldigvis også tid til at besigtige den stedlige PX og ikke mindst se den meget store amerikanske air base. Herunder blev den forventelige nye SITE (nye placering af signalcentret) fremvist. Det placeres godt fire kilometer fra den nuværende position.   

Under samtalerne med obersten kom det frem, at Sanne - efter at hun har fået smag på olieskift og skift af oliefiltre - gerne vil starte på en uddannelse som lastvognsmekaniker, et fromt ønske, som obersten gerne vil fremme.

Hjemturen var egentlig først programsat til om onsdagen, men ved brug af signalfolkenes netværk lykkedes det at få oberst Bager og BF med et privat jetfly, som en amerikansk general skulle bruge på en tur til Kandahar.  Som BF sagde "der var sgu lædersæder og man sad godt i dem - men serveringen manglede".
 
Hovedkvarteret i Kabul

Kvindekamp i Hovedkvarteret i Kabul

Det skulle komme. Mange år efter, at der i Danmark var blevet udkæmpet den obligatoriske kamp mellem kønnene - så kom kvindekampen til Kabul, Afghanistan.

Nu ikke den normale kamp mod mændene, men derimod en fodboldkamp mellem et udvalgt Afghansk ungdomshold med unge piger i alderen 15-17 år og kvinder fra Hovedkvarteret (HQ) i ISAF. Kampen var en opvarmningskamp for det afghanske ungdomshold, inden de skulle videre til en større turnering i nabolandet Pakistan.

Klar til kamp iført kamp uniform grønt - klar til kamp CC og Birgitte

Set i lyset af at det først blev muligt for kvinder at spille fodbold offentligt for seks år siden i Afghanistan, så er udviklingen efterfølgende foregået rimeligt hurtigt. Kampen var den første kamp, som blev spillet mod et hold af ikke-afghanere, og den internationale landskampdebut blev et mediestunt af demissioner med masser af pressefolk som dækkede begivenheden.

Naturligvis blev signalteamets to kvinder CC og Birgitte udtaget til det multinationale. Udover vore to brave vikingekvinder deltog der repræsentanter fra England, Canada, USA, Irland, Frankrig og Holland. Kampen blev afviklet som syv-mand, undskyld kvindehold med en varighed på 25 min.

Det udvalgte hold fra HQ måtte desværre bukke under mod det afghanske ungdomshold og tabte 0-2. På trods af nederlaget har vore piger ikke helt opgivet modet, og holdets træner arbejder på en revanchekamp i den nærmeste fremtid,  "og der vil resultatet naturligvis være helt anderledes", udtaler Birgitte og CC samstemmende. Som det kan ses på fotoet er vore to vikinger på vej ind i trenden i hovedkvarteret - at optræde som tvillinger.

På trods af resultatet har det meget rammende kampråb - Whooo har nok ikke runget over fodboldbanen ved HQ for sidste gang.

Hæderstegn og fem-års nåle
Korporalen - alias BUP - blev nok en smule overrasket og glad, da oberst Bager dukkede op og overrakte ham "Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren". BUP har været ansat i forsvaret i flere år end de krævede 25 år, men han har også været uden for hegnet en periode. Heldigt for os og kompagniet kunne han bedre lide at være her. Til lykke BUP.

Modtageren af Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren - BUP

Men obersten havde også, som i sidste uge i Kandahar, medbragt nåle fra Telegrafregimentets fond. Nålene, som bliver uddelt for fem-års tjeneste ved Telegrafregimentet, blev givet til Jes, KR og Jay.

Fødselsdag Jay
Mr. Bromby - Jay fyldte 26 år. Venner i hovedkvarteret havde naturligvis indkøbt gaver til ham bl.a. et håndklæde, som man altid kan bruge, men ikke mindst gaven fra Kølle og Jes vakte stor jubel. Kølle og Jes havde på markedet sat sig for at købe den mest grimme ting, som de kunne opdrive på hele markedet og efter bedste mening var det lykkedes til overmål.

En flaskegrøn lampe i rigtig Kitsch stil - den "ondeste hadegave" man kan give, men hvorom alting er, så kan smag ikke diskuteres, for Jay syntes, at det var en virkelig cool lampe, som han var glad for. Selve fødselsdagen foregik tæt på arbejdspladsen med snitter og forfriskning.

Fødselaren Jay

At Jay har format kan vel aflæses i, at han havde arrangeret grill mad i Nordic Palace med en lille forfriskning til alle i signalteamet og særligt inviterede gæster fra forskellige nationer. Jo der er virkelig nogen, der gør noget ud af deres fødselsdag.

Kandahar Airfield
Test af satellitkommunikationsudstyr. Stor afprøvning og test af udstyr forud for opstilling på en udvalgt Provincial Reconstructions Teams (PRT).

JSB nørkler med indstillingen af det komplicerede udstyr

Signalteamet - nej rettere JSB og Stefan har de sidste dage haft en spændende og vigtig opgave. De har klargjort og afprøvet det satellitudstyr, som skal opsættes og anvendes til kommunikation til det nye, men endnu ikke udpegede PRT, som inden længe gøres operationsklar.
Opsætningen af satellitkommunikationsudstyret er en væsentlig forudsætning for den kommunikation, der skal foregå mellem PRT og NATO hovedkvarterne.

Satellitkommunikationsudstyr eller linket  
Efter særdeles vellykket kontrol og afprøvningen af udstyret forud for indsættelsen skal udstyret pakkes ned efter afprøvningen, så det er driftsklar, når beslutningen bliver taget. Teamet forventer at skulle opsætte det ved den PRT, som til den tid bliver udpeget.

Stefan og JSB med det klargjorte kommunikationssatellit udstyr

Linket er en videreudvikling af det satellitkommunikationsudstyr, som kompagniets kommunikationseksperter i september 2005 under stor succes afprøvede og udviklede, inden det blev præsenteret for nogle af NATO's øverste beslutningstagere, udtaler JSB, som var med under hele udviklingen.

Knapt var satellitkommunikationsudstyret blevet godkendt og erklæret operationsklart før det, igen med stort held, blev anvendt til kommunikation i forbindelse med den store jordskælvskatastrofe i Pakistan 2005.

Overraskelse - Hæderstegn til BF
Kort før oberst Bager og BF rejste til Bagram, blev Allan via det danske Nationale Støtte Element orienteret om, at der den 26. september skulle overrækkes Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren til såvel BF som BUF. Desværre var medaljerne ved et uheld havnet i Camp Bastion, men var på vej til Kandahar med næste fly.

Modtageren af Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren - BF

Da dagen oprandt, var BF intetanende mødt frem som beordret, og der gik lidt tid, inden han helt forstod, hvad der egentlig skulle foregå. For vel skulle sektionen fotograferes, men der skulle lige forgå noget helt andet først.

Det viste sig, at nok en dansk major også skulle modtage sit hæderstegn. Oberstløjtnant Rasmussen fra CJ 9 overrakte medaljerne til begge majorer efter en kort introduktion til anledningen for indstiftelsen af medaljen.

   

Muren ved Hovedkvarteret i RC (S)

I lighed med vores familie og venner holder vi også hernede øje med den tid, der er gået og ikke mindst den tid, der er tilbage. I skrivende stund ved vi jo ikke helt nøjagtig, hvornår vi igen står med dansk muld under fødderne, men mon ikke vi har rundet halvvejen, det tro vi på.

Ugen har jo desværre været præget af den ulykkelige hændelse ved vore kollegaer i Helmand-provinsen. Vi er som alle andre stærkt berørt af det skete, og vore tanker går især til de to efterladtes familier. Ligeledes kan vi ikke undgå at tænke på de soldater, som har en meget vanskelig opgave derude. Vores respekt omkring deres indsats er enorm.

Så derfor er vi taknemmelige for at kunne fortælle, at vi alle har det godt - der har i ugen været to tilfælde af almindelig sygdom, men begge er friske og tilbage i arbejdet. Så kære familie og venner, pas godt på jer selv, for vi passer på os selv og ikke mindst på hinanden.