Og det her gør vi på tælling…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Oversergent Frederiksen og overkonstabel Brem talte materiellet op på den gode gamle måde; "…en stump ad gangen".

Før vi vender tilbage til, hvorfor vores ny grill hedder "Richters minde", følger et par historier fra vores sidste tid her i Feyzabad.

Som overskriften antyder, bruger vi lige nu en del tid i lejren. Det skyldes, at vi er i fuld gang med at rengøre og tælle hver en stump op, sådan at vi kan være sikre på, at alt materiel er klar til hold fem. Også kvartererne får den helt store rengøringstur - og da vi har besluttet, at hold fem skal kunne flytte direkte ind i det, der skal være deres hjem de næste seks måneder, har vi også gjort klar til en større omflytning af os selv.

Omflytningen ender med, at de sidste, der skal hjem, flytter i telte, indtil vi forlader Feyzabad søndag den 18. februar og kommer til Danmark tirsdag den 20. Indtil videre er fire mand allerede hjemme i Danmark, og mandag sender vi de næste ti mand af sted. Det går dog ikke kun den ene vej. I dag kom et dansk Herkules-fly med ni kørere og forsyningsbefalingsmanden fra hold fem.

Kørerne skal den næste uges tid have suppleret deres danske køretræning med kendskab til det terræn, vi kører i herude. De næste dage skal de derfor alle igennem stenede flodlejer, køre op og ned ad stejle bjergveje og gennem Feyzabads smalle gader. Man skal også lige vænne sig til, at man kun må køre fem kilometer i timen i lejren.

Selv om træningen fokuserer på terrænet, er det også en vigtig disciplin at lære selve køretøjet at kende. På patruljerne har vi flere hundrede kilo mad, brændstof og udrustning med, og hovedparten af dette placeres på tagbagagebæreren. Derfor vipper de pansrede biler mere end normalt i Danmark. At træningen er en god ide understreges af, at vi på hold fire ikke har haft nogen alvorlige uheld overhovedet. 

Feyzabad race
Nu da vi alligevel er i lejren, blev der også tid til at gennemføre et "Fastest man in Feyzabad race". Løbet, der var på fem kilometer, trak mere end 50 deltagere, og vinderen blev konstabel Jakobsen stærkt forfulgt af en tysk kaptajn og konstabel Henriksen på tredjepladsen. Kvindernes konkurrence blev vundet af en tjekkisk premierløjtnant.

Major Alsing, der havde indkøbt store pokaler til de første, måtte se sig selv komme ind på fjerdepladsen. At dømme efter hans hoste, var det vist et meget godt resultat.

Løbet blev gennemført en lun og solbeskinnet eftermiddag. Billedet er taget umiddelbart før start.

Da formålet med løbet ikke udelukkende var at finde den hurtigste løber i PRT Feyzabad, var der også præmie til bedst udklædte hold. Her er det det tyske hold fra IT-afdelingen. Desværre måtte de nøjes med en anden plads.

Med til konstabel Jakobsens sejr hørte, at han tidligere på dagen var på fodpatrulje til toppen af et af de omkringliggende bjerge, hvor MOT 2 (observationshold) og vores belgiske "rullemarie" folk sammen sprængte en gammel russisk luftværnskanon i luften. Kanonen kunne måske bruges mod lejren, så der var ingen grund til at tage chancer. Da der også stod en del anden militært skrammel, blev det også sprængt i luften - nu de havde gået den lange tur derop.  

Oversergent Nyby ved siden af resterne af en gammel russisk luftværnskanon, der senere blev sprængt.

Der er også blevet tid til at følge det netop overståede håndbold-VM, der endte med at få direkte indflydelse på den tyske "Bergfest" - en slags midtvejsfest, som det i øvrigt er anden gang, vi deltager i. Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at de tyske hold kun er udsendt i fire måneder. Festen skulle have været gennemført sidste lørdag, men eftersom PRT gennemførte en større aktivitet denne dag, så blev festen flyttet til om søndagen.

Efterhånden som det gik bedre og bedre for både Danmark og Tyskland, blev tyskerne i tvivl, om det kunne lade sig gøre. Resultatet blev, at vi ville holde fest med håndbold, hvis Danmark og Tyskland skulle mødes i bronze eller guldkampen. Det skete som bekendt ikke, og tyskerne var derfor venlige nok til at udsætte festen til nu på lørdag. For os bliver det en god mulighed for at sige pænt farvel til de tyske og tjekkiske kontingenter, som vi har haft et godt samarbejde med.

Ligesom derhjemme er der noget helt galt med temperaturen. Således havde vi torsdag 19 grader, og det udnyttede SG Kjærbøll og OS Flade til at få opfrisket kuløren.

Som nævnt i indledningen har vi fået ny grill. Det skete på den måde, at vi en dag blev kaldt til møde med den tyske brandinspektør, major Richter, der fortalte, at den eksisterende grill skulle rives ned, fordi den i hovedsagen var lavet af træ. Først blev vi lidt sure, fordi vi og andre hold har været glade for grillen. På den anden side var der nok ikke tvivl om, at grillen, hvis uheldet var ude, kunne blive årsagen til en større brand på hele vores terrasse.

Da det gamle grillområde ikke levede op til de tyske brandbestemmelser måtte det rives ned, for at give plads til et nyt.

Støttet af DANILOG (Danmarks Internationale Logistik Center) hjemme i Danmark og det tyske velfærdsudvalg hernede i lejren - og ved hjælp af de entreprenører, der til daglig støtter CIMIC - gik vi derfor i gang med at bygge en ny grill i sten og med jerntag. Det tog ca. 14 dage og blev udført af tre lokale murere støttet af os selv. Resultatet blev en ny og med garanti brandsikker grill.

Det ny grillområde står færdigt. Området er i modsætning til det gamle, der var af træ, lavet i mursten og med metaltag.

Grillområdet blev naturligvis åbnet på behørig vis med en reception, hvor både den civile entreprenør og personel fra de tre andre nationer deltog.

Åbningen blev fejret med invitationer til alle. Selv inde fra Feyzabad by havde CIMIC (civilt-militært samarbejde) overtalt chefen for "development" til at komme. Også selv om der var tale om en lidt anden slags udvikling, end den vi beskæftiger os med til daglig.

Efter behørigt at have takket det tyske kontingent for den ny grill kunne den tyske chef for PRT'et (genopbygningshold) afsløre navnet; "Richters minde". Desværre kunne major Richter ikke selv deltage, da han dagen før var så uheldig at brække foden. Han er nu i Tyskland, men vi har lovet at sende ham billeder af "hans" ny grill.

Majoren, "der var skyld i det hele", køres til lufthavnen, hvorfra han blev fløjet tilbage til tyskland.

Tilbage står kun to nyhedsbreve. Et i næste uge, som meget gerne kan fortælle om ankomsten af den resterende del af hold fem, og et sidste brev ugen efter, der lukker historien om PRT Feyzabad, hold fire.

Vi ses snart i Varde.