[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den ildkamp, som i går kostede en dansk soldat livet og sårede seks andre, varede ikke mindre en seks en halv time. Herunder var de danske styrker under meget heftig beskydning med blandt andet granatkastere, tunge maskingeværer, håndvåben og håndgranater. Alt tyder på, at oprørerne var meget velforberedte og velorganiserede.

Ildkampen tog sin begyndelse, da tre danske patruljer til fods var på vej til et møde om genopbygning af en skole i Al-Hartha. Klokken 1305 lokal tid blev den ene gruppe uden varsel beskudt med de nævnte våben, og efter en kort, men heftig kamp, trak gruppen sig ind i et hus, hvorfra den optog kampen mod oprørerne. I ildoverfaldet mod gruppen blev en soldat dødeligt såret, mens en anden blev såret i benene under de fortsatte kampe fra huset.

Umiddelbart efter de første skud satte en anden deling, der var et kort stykke vej fra begivenhederne, sig i bevægelse for hurtigst muligt at komme kammeraterne til hjælp. Under kørsel i pansrede mandskabsvogne (PMV) blev den ene af PMV´erne ramt af en vejsidebombe. I forbindelse hermed blev fire soldater plus en lokal tolk såret af fragmenter, fortrinsvis i benene.

Kammeraterne gik straks i gang med førstehjælp og rekvirerede samtidig helikopterevakuation fra den britiske brigade. Helikopter med læge og sanitetspersonel nåede hurtigt frem til stedet og var tilbage i Contingency Operations Base (COB, hvor også danskerne bor) på under 30 minutter, hvorefter de sårede straks kom under yderligere lægebehandling.

Britiske kampvogne sat ind
Gruppen i huset var stadig bundet af ild fra oprørerne, og først da den britiske brigade indsatte et kompagni infanteri i infanterikampkøretøjer og en eskadron kampvogne, lykkedes det at skabe overvægt, så danskerne kunne frigøres. På vejen frem mod kamppladsen blev de britiske køretøjer i øvrigt selv beskudt uden at der skete nævneværdig skade.

Vejen ud af Al-Hartha blev lige så hård som de igangværende kampe, og de britiske køretøjer med de frigjorte danskere måtte slås hele vejen ud af området. Alle slap dog ud uden yderligere tab eller sårede. Seks en halv time efter de første skud, nåede et hold frem til den efterladte bomberamte PMV. Den kunne imidlertid ikke bjærges, da der stadig var fjender i området, og holdet valgte derfor at gøre den ubrugelig for fjenden

Først klokken fire den følgende morgen var den sidste danske soldat, der havde været involveret i kampene, tilbage i Camp Einherjer på COB.