Operation omklædning

Af Lars Andresen
kaptajn, chef for Konstruktionskompagni/ 3 Ingeniørbataljon

Så er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev hernede fra de sydlige himmelstrøg. Det er med vilje jeg ikke skriver "de varme lande", fordi her er nemlig slet ikke varmt. Dagtemperaturen svinger ret voldsomt. Fra en tre-fem grader om morgenen, til mellem 15-20 grader midt på dagen, og falder igen til "morgentemperatur" om natten.

Vores påklædning skifter derfor også en hel del. Fra huer, termoundertøj og handsker om morgenen til t-shirt og en tynd jakke i løbet af dagen. Lige på nær når det regner selvfølgelig. Så står den på regntøj og gummistøvler, for når det regner hernede, giver det virkelig vand. Vi har i de sidste par dage fået så meget vand, at store dele af vores lejr er omdannet til en midlertidig mudderpøl.

Jeg kan garantere for, at vi har gjort alt, hvad vi kan for at undgå for meget vand og pløre i lejren, men kombinationen af meget regn og store tunge køretøjer, der pløjer alt op, er ikke sundt for en ny-anlagt lejr.

Det er svære vilkår

At køre en lastbil rundt på asfalterede veje i Danmark er forholdsvis enkelt, men at flytte en lastbil rundt i vores lejr lige nu, er en yderst kompliceret affære. For det første har vi efterhånden fået så meget materiel til lejren, at det er vanskeligt at manøvrere uden om, og for det andet skal man planlægge meget nøje hvilke typer køretøjer, der kan bevæge sig hvorhen i lejren.

Nogle af vores køretøjer kan køre over alt, selv i det værste pløre, mens andre sidder fast på en dugvåd græsmark. Derfor er vi sommetider nødsaget til at omlæsse vores last flere gange indenfor vores lille lejr for at komme sikkert frem til bestemmelsesstedet.

Nogle gange tager vi den på fornemmelsen og siger "vi prøver og ser hvad der sker". Nogen gange lykkes det at komme frem, andre gange må vi trække det ulyksalige køretøj fri og prøve med en anden type køretøj. Når man kombinere det ugunstige terræn med den store mængde af materiel, der skal ind i vores lejr, er det faktisk den største opgave for os hernede lige nu. Det, der i Danmark er en enkel affære, er hernede pludselig blevet til en meget stor planlægnings opgave.

De civile har ikke gode dæk.

Heldigvis har vi oplevet den slags vejrlig før hernede, og når solen kommer frem og har skinnet et par dage, er lejren som forvandlet. Pludselig er vandet og pløret væk, og det bliver igen en enkelt sag at komme rundt i vores lejr. Derfor holder vi et ekstra vågent øje med vejrudsigten i disse dage, mens materiellet ruller ind.

Ellers har vi det godt. Maden er stadig god, og vi har rigeligt med arbejdsopgaver, så dagene synes næsten at forsvinde i den blå luft. Lige nu knokler vi på for at blive klar til at modtage den danske bataljon fra Camp Danevang på Shaiba Log Base. Vi vil jo gerne have, at lejren tager sig så smuk og nydelig ud som muligt, når "gæsterne" kommer.

På trods af vejrliget arbejdes der konstant.

Lys forude

Af Per K. Kristophersen
major, chef for 3. Ingeniørbataljon

Det har været en hård uge med mange opgaver og mange timers arbejde, og der vil komme flere. Til de af jer, der har pårørende hernede vil jeg sige:
- På trods af ulige arbejdsvilkår, vejret og til tider manglende forsyninger bliver der gjort et stort arbejde. Arbejdsugen er på omkring 65-75 timer, alle yder en indsats uden, at der er en dårlig stemning. Humøret er højt, og lysten til at levere et godt stykke arbejde er der stadig.

Vi er begyndt at kunne ane lyset for enden af tunnelen, og det betyder, at jeg snart kan melde en hjemrejsedato ud, som helt og holdent afhænger, af om opgaverne er løst. Hvis vi kan holde dampen oppe og fortsat bygge i samme kvalitet, kan vi alle i 3. Ingeniørbataljon/Danske Division/Irak rejse fra Irak med rank ryg.