Ørkenholdet ruller

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer.

For nyligt riggede store dele af DANCON, herunder ikke mindst spejdereskadronen,  køretøjerne til med vand, mad, brændstof og ammunition. Ørkenholdet var klar til at tage fat på første tur i operationsområdet.

Kort før afrejsetidspunktet var der hektisk aktivitet ved vognene. Piranhaer, Eagler og GD'er stod linet op og var klar. Mandskabet var også parat til at rulle og fik yderligere en opmuntrende tale samt et par formaninger af eskadronchef Peter før afrejsen. Da mandskabet gik til deres respektive køretøjer, var der en enkelt dyb indånding eller to, men bortset fra det, var folkene meget fattede og rolige. Efter et sidste kontroleftersyn og efterspænding af løse remme og andet startes motorerne, og soldaterne finder sig til rette i sæderne.

- Det er nu vi skal afprøve det, vi har forberedt os på og trænet i over seks måneder. Det er det her, der er det helt grundlæggende i vores soldaterjob. Denne mission er også anderledes end andre; vi har her med en reel aggressiv fjende at gøre, der vil os det ondt. Der er mange faktorer at tage med i beregningen: Hvor meget drivmiddel kan køretøjerne bære, hvor meget ammunition kan vi have med, skal prioriteringen være på vand, mad eller ammunition?

Det er nu, vi skal indhente praktiske erfaringer om alt fra personlig hygiejne til kontakt med modstanderen. Det her er en test på vores kunnen, og jeg glæder mig, beretter næstkommanderende i spejdereskadronen, Rasmus.

Ikke Jens med fanen, men Rasmus med kvartermærket.

Sidste ordrer gives, folkene sidder op, og så ruller køretøjerne. Deling efter deling kører ud gennem Camp Bastions hovedvagt. Vognene er behængt med camouflagenet, som gør dem svære at skelne fra terrænet i ørkenen. Det engelske vagtmandskab kigger ned på kortegen fra deres vagttårne og bemærker til danskerne i vagttårnet, hvor glade de er for at arbejde sammen med de danske soldater.

Der vinkes lystigt fra en camoufleret Piranha, der kører ud fra Camp Bastion.

…og fra knap så camoufleret en pansret mandskabsvogn.

Vel ude i ørkenen høstes værdifulde erfaringer, og meldingerne begynder at rulle ind til det danske hovedkvarter og staben i Camp Bastion. Der er stort forbrug af brændstof og olie, alt sammen forudsigelige omkostninger ved opgavens løsning, nemlig at stabilisere regionen så lokalbefolkningen kan leve uden frygt for taleban.

Efter at have øvet manøvrer i ørkenen går turen atter mod lejren og de hjemlige kødgryder. Mandskabet er allerede lede ved tanken om feltrationer og længes efter det gode engelske køkken, selv om det selvfølgeligt ikke er at sammenligne med den mad, de selv kan lave, eller for den sags skyld konens eller kærestens mad.

Personlig oppakning bæres til kvarteret.

Mængderne af støv overalt er svær at forestille sig. Når vognene ruller ind fra ørkenen, hives udrustning ud, og der gøres status. Alt skal gøres grundigt rent, og det er ikke et nemt job, for genstridigt afghansk støv trænger ind over alt. Selv i det, man troede var et hermetisk lukket køretøj, drysser og daler støvet stille ned. Nu står ørkenholdet, forsyningsdelingen, mekanikerne, ja alle soldater foran en større opgave. Der skal repareres, vedligeholdes, gøres rent og brændstof skal atter fyldes på vognparken.

Selv om man er træt og støvet, kan man godt smile til kameraet.

De danske soldater kan ikke tillade sig at hænge i bremsen: Udrustningen skal tælles op og gøres ren med det samme. Selv om man lige er kommet hjem, og det eneste folkene har lyst til er, at smide de sure sokker og underrøjsere samt hoppe i et langt bad og vaske det irriterende støv ud af halsen, så er rengøring af materiel lige nu det vigtigste.

Det må og skal virke næste gang, der er brug for de danske ISAF-styrker. Selv om en dansk soldat qua sin uddannelse, materiellet og allierede styrkers samarbejde er oprørerne overlegen, så er det helt nødvendigt, at udrustningen virker. Det må ikke svigte i en skarp situation, og derfor går de danske soldater straks i gang med at rengøre alt materiel.

…og skurebørsten er taget frem til det lette maskingevær.

Beskidt let støttevåben med ren plet på skæftet - det må være en fejl!

Efter at alt er taget ud af bilerne og køretøjerne efterset, startes arbejdet med rengøring, og efter en rum tid er det meste overstået. Hold 3 begynder så småt at slappe af efter vellykket mission i ørkenen. Der er bare en lille hage ved det: Et par timer efter hjemkomst bliver alt mandskab atter sat i højeste beredskab. Et par engelske køretøjer er ved at blive rendt over ende af taleban, og der er brug for en hurtig, slagkraftig og mobil udrykningsstyrke til at komme englænderne til undsætning.

Da den beskrivelse passer perfekt på de danske styrker, skal de atter ud at rulle. Alt udstyr, rengjort eller ej, kyles ind i vognene og kolonnen kører ud porten - igen!

Det er muligt, at moralen vil sænkes eller højnes efterhånden som månederne går, men lige nu og her er moralen i top. Ingen danske soldater tænker på personlig komfort, men kun på den forestående opgave. Mandskabet er tændt, rygtecentralen er gået i gang, og den forestående opgave diskuteres ivrigt. Endnu har ingen i kolonnen et klart billede af missionen, men det står helt klart, at det overordnede er at komme ud til de engelske soldater så hurtigt som muligt og hjælpe dem.

Med moralen i top trods hurtig udrykning kører spejdereskadronen mod målet, men efter flere kilometer lyder det fra engelsk hold: Missionen er afblæst, returner til Camp Bastion. Der er ikke brug for kolonnen alligevel. Den engelske enhed har selv kæmpet sig ud af den uheldige situation.

De danske soldater kører tilbage. Man er nu mange erfaringer rigere. Selv om det er meget at kræve af soldater at rulle igen straks efter hjemkomst og rengøring, så kan man hvile trygt i visheden om, at det her er et job, mandskabet kan klare også med meget kort varsel.

Møgbeskidt soldat efter veludført opgave.

Ørkenholdet ruller ud fra Camp Bastion.