[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ørkenholdet, der i øjeblikket gennemfører en operation i den nordlige del af Helmand provinsen, tilbageholdt sidst på dagen mandag fire personer.

De fire tilbageholdte blev med helikopter transporteret til felthospital i Camp Bastion, hvor de blev rutinemæssigt undersøgt. Derefter blev de overgivet til den britiske midlertidige tilbageholdelsesfacilitet ifølge den aftale, der er mellem England og Danmark og hvor de nu opholder sig.

Afhængig af, hvad de videre undersøgelser viser, vil de tilbageholdte enten blive frigivet (i området hvor de blev tilbageholdt) eller blive overgivet til de afghanske myndigheder jf. den aftale, som Danmark har med Afghanistan.

Opdateret 3. juli 2215

Det påregnes, at de fire tilbageholdte bliver frigivet onsdag morgen.