På genforsyning i ørkenen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Thue Raakjær Jensen, fungerende presseofficer.

Hovedopgaven for danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan er at have spejdere ude på patrulje.

Spejdere er reelt en forkert betegnelse. I daglig tale kaldes det hold af soldater, som arbejder udenfor Camp Bastion for "Ørkenholdet". For at ørkenholdet kan være ude over længere tid, skal der bringes forsyninger ud til det. Det sker ved, at der kører en kolonne af pansrede mandskabsvogne og lastbiler ud fra Camp Bastion.

Forleden var der gæster med ude på genforsyningen, idet chefen for 1. Brigade, stabschefen for Danske Division og nogle chefer, som skal herned til august, var med på kolonnen. De skulle ikke bare høre om ørkenen. De skulle også opleve den, smage den og overnatte i den.

Det støver i ørkenen.

Lidt over middag går det af sted med fem pansrede mandskabsvogne og en enkelt lastbil hen over den tilsyneladende flade ørken. Med det blotte øje ser ørkenen ud som en pandekage, men i virkeligheden er der både bakker og dale. Hertil kommer, at der er wadier. Wadier er indtørrede floder. Der er ikke vand i dem for øjeblikket, men det var der tidligere på året. De kan være vanskelige at krydse, men de kan også være gode at køre i.

Det mest besværlige på sådan en tur er at krydse hovedvej 1. Man siger, at det er den eneste asfalterede vej i Afghanistan. Derfor kaldes den også den afghanske ringvej, da den stort set går hele Afghanistan rundt. Den befinder sig ikke så langt nord for lejren.
Al trafik bliver holdt tilbage, så kolonnen kan passere. Hvis man skulle møde en bil i ørkenen, så bliver den holdt an på lang afstand. Normalt vil det sikkert bare være en beduin, som skal til den nærmeste by, men det er jo ikke til at vide.

Hovedvej 1 krydses.

Efter nogen tids kørsel møder vi ørkenholdet. Ørkenholdet er gået i "harbour". Harbour betyder jo havn, og det er den måde, ørkenholdet overnatter på.

Genforsyningskolonnen bliver guidet på plads i harbour, og så står den ellers på hygge. I harbour er der næsten en stemning af ferie eller camping. Nogle spiller bold, andre har fundet kortere frem, andre igen tager sig en slapper på feltsengen i skyggen.

Ørkenbold

Genforsyningskolonnen har alt det med, som ørkenholdet skal bruge. Hertil kommer såkaldte "nice" ting. Det er koldt vand, slik, sodavand, morgenmadsprodukter og andet, som kan være med til at forsøde tilværelsen for en "ørkensoldat".

Lige før solnedgang er der feltgudstjeneste. Det er utroligt at synge "Sol opstår, og sol nedgår, når den har gjort sin gerning" her ude midt i, hvor det sker. Det er også en form for genforsyning.

Gudstjeneste i solnedgangen.

Snart efter er det mørkt. Og så er der ro i harbour. De flest ligger i deres soveposer klokken 20. Så er der kun tilbage for den dag at hyggesnakke med kammeraterne eller at betragte den store stjernehimmel.

Nu er det ikke hver dag, oberster overnatter udendørs. Hjemme kan man stille en campingvogn til rådighed, når der er øvelse. Men mon ikke det er enhver obersts drøm at opleve sådan en nat. Godt nok lidt beskidt, godt nok lidt støvet, men med en tryg fornemmelse af godt kammeratskab, falder man i søvn.

Næste morgen er der vækning tidligt, og før solen står op. Harbour bliver hurtigt brudt ned, og kolonnen bliver gendannet. Turen tilbage til Camp Bastion er lige så støvet som turen ud.
På vejen tilbage kører genforsyningskolonnen tæt fordi nogle beduiner. Dejligt at se at beduinbørn er lige så nysgerrige som alle andre børn, når der er soldater i nærheden. De skulle nemlig også tæt på "vejen" for at se på.

Vel tilbage i Camp Bastion forstår man godt ørkenholdets drømme om rent tøj og et godt bad. Men man forstår også bedre betydningen af genforsyning. For ikke bare er der alt det materielle - der er også det friske pust, der kommer af at være sammen med kammerater "hjemme" fra lejren.

Genforsyningen er det, som kæder ørkenholdet og lejrholdet sammen. Det er her, vi finder ud af, at alle har en vigtig opgave, så det, vi skal lave hernede, kan lykkes.