Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af kaptajn Nikolaj Grunnet.
Ghowr-provinsen i det nordlige Afghanistan er et rimelig fredeligt sted. Dog har der de seneste måneder været en del uro i de sydlige distrikter på grænsen til Helmand-provinsen. Derfor har vort PRT (Provincial Reconstruction Team) i provinshovedstaden Chaghcharan været tilbageholdende med at arrangere patruljer til området.
Dette ændrede sig tirsdag den 17. juli, da en større delegation fra PRT'et kørte ud på charmeoffensiv i området. Målet var at skabe opmærksomhed om PRT'ets tilstedeværelse i provinsen og identificere nye projekter, der kan fremme udviklingen. Undertegnede, der har tilbragt de sidste fem måneder bag et skrivebord som stabsofficer, deltog som kører på en dansk bil indeholdende folk fra efterretningssektionen, der var med for at foretage en vurdering af trusselsbilledet.
Første mål på rejsen var politistationen i distriktscentret i Pasaband, som ligger i en gammel borg, og som tidligere har været mål for angreb fra banditter.
Pasaband by ligger som en grøn oase i det ellers knastørre distrikt af samme navn.
Den lokale politistyrke så ud til at tage den med ro. Når de ellers har brændstof nok til deres biler, er det meningen, at de skal afpatruljere i det store distrikt, som for den sydlige dels vedkommende bebos af pashtunere, der er kendt for at støtte Taleban.
Politistyrken syntes at være sammensat af overvejende ungt og ubekymret personel, som slog ventetiden mellem udrykningerne ihjel med lidt tant og fjas.
Politifolkene slår ventetiden ihjel.
Politiet er ikke udrustet med nymodens overvågningsmateriel, men sætter i stedet politimænd op omkring stationen. Alarmeringen af resten af styrken foregår ved, at den enkelte vagt udstøder en meget særpræget lyd, der bedst kan beskrives som en blanding af et barneskrig og et trut fra snablen på en gal hanelefant. Lyden er særdeles uhyggelig og skærer gennem marv og ben, hvilket de patruljerende vagter fra PRT styrken erkendte, når de passerede porten til politistationen uden at give sig til kende.
I den helt sydlige del af Pasaband-distriktet viste det sig, at de lokales kendskab til PRT'et, som ellers har arbejdet i provinsen i to et halvt år, var særdeles begrænset. Dette skyldes, at det enorme landområde med pænt sagt elendige veje er svært svært at dække, når man kun har begrænset tid og mængde af forsyninger til rådighed. Enkelte spurgte sågar nervøst, om vi var tilbageblevne elementer af de russiske styrker fra invasionen i 80'erne.
Den afghanske tolk instruerer på vegne af den litauiske læge en syg dreng i brugen af den udleverede medicin.
Mens bedstemor kigger nysgerrigt med fra sikker afstand.
I Teyvareh-distriktet, som til dels har været under kontrol af banditter i maj måned, blev der gjort en ekstra insats for at styrke forholdet mellem PRT'et og de lokale. Således blev der for danske midler købt tæpper til den lokale pigeskole. Det kan for udenforstående synes som en beskeden indsats, men forskellen mellem at sidde på den bare, knoldede jord og et tykt tæppe er væsentlig i en undervisningssituation.
Den lokale tæppehandler får et håndtryk som afslutning på handlen.
CIMIC-sektionen havde medbragt skoleudstyr i stor stil, som blev delt ud til børnene. Det vil fremme deres mulighed for at slippe ud af den analfabetisme, der ifølge officielle tal præger 70 procent af befolkningen.
Der skal også være plads til leg i en hverdag, hvor det kan være svært at se fremtidsperspektiverne, så legetøj og småkager blev der også delt ud.
Legetøjet fik hurtigt nye ejermænd.
Andre kastede sig over småkagerne.
Det generelle indtryk efter en overstået patrulje er, at situationen er mere sikker end hidtil antaget. Dette lover godt for fremtiden for beboerne i vor fattige provins - specielt børnene, der skal tegne Afghanistans fremtid.
Afghanistans fremtid.
Men der er intet belæg for at tage den med ro af den grund. Erfaringen har vist, at hjælp til selvhjælp er vejen frem, og at de lokale konstant skal opmuntres til at tage det initiativ, der skal til for at skabe fremskridt. Der er således masser at tage fat på for næste hold og for næste igen i vort lille PRT herude - på kanten af verden.