På patrulje i Green Zone

Det er midt på eftermiddagen, solen bager fra en klar himmel. Temperaturen er lidt under 40 i skyggen, og det er vindstille. Vi gør os klar og tager udrustning på til en eftermiddagspatrulje fra vores Forward Operating Base (FOB) og ned i Green Zone. Delingsføreren bestemmer, hvilken formation vi skal gå i, og hvor i forhold til de to engelske grupper, som vi skal ud med. Der er en munter, men ikke pjattet stemning. Alle ved godt, at det er alvor uden for hegnet.

Vi går efter englænderne ned igennem den lille søvnige by. Det er ramadan, og midt på dagen er der ikke meget aktivitet i denne varme. Vi møder et par enkelte store drenge. De står stille og kigger, men smiler og hilser. Man tænker lige over, om de nu går ind og ringer til taleban på mobilen, så de kan nå at lave et baghold på os nede i Green Zone. Man kan ikke se, hvem der holder med taleban.

Vi kommer ned over en stor kanal og ind i Green Zone. Det er som at gå trekking med stor rygsæk i Randers Regnskov. Der er en tyk, fed, fugtig varme, og vandet begynder at løbe ned af kroppen. Sveden render ned af kinderne og ned af arme og ben. Inden for det første kvarter er tøjet helt gennemblødt af sved.

Vi går stille frem, mens de engelske soldater sikrer vores bevægelser. Vi er faktisk alene i Green Zone, kun med en engelsk delingsfører og en tolk. Der er grønt og bevoksning over det hele og en masse små kanaler og grøfter. Hele området er meget intensivt opdyrket og vandes via de små kanaler med vand fra Helmand-floden. Der er majs overalt og hash til mere end "eget forbrug", en masse levende hegn og træer. De høje majsplanter gør det umuligt at se meget mere end 25-50 meter. Træerne og kanalerne kaster skygger, så det er svært at se igennem og ind under dem. Taleban kan være mange steder her.

Vi får udpeget forskellige steder, hvor taleban havde forberedt at kæmpe fra, før han blev drevet længere op i Green Zone. Vi sidder stille, sikrer, mens vi på skift kommer ind og ser den gamle stilling. Der ligger en gammel sprøjte i stillingen. Taleban har af og til behov for lidt "doping" for at holde modet oppe.

Pludselig kommer der en lyd bag en af soldaterne fra grøften bag ham. Han snurrer rundt og sikrer mod lyden. Jeg ser hans bevægelse, og ser hen i grøften bag ham. En sort skygge bevæger sig op af grøften og væk fra ham. Det var en ældre mand på bare fødder, som lige skulle have en spand vand op af grøften. Pulsen falder igen.

Lidt efter ser vi tre mennesker inde bag træerne henne ved en gård. De går lidt frem og tilbage og en bærer noget på ryggen. Er det nu taleban skal til at lave bagholdet på os? Der kommer også et æsel og et par drenge frem ved gården. Nå, så sker der næppe noget her, for de civile plejer at forsvinde, når der er fare.

Vi går derhen og møder en gammel mand, som sidder i skyggen, med hvad der kunne være hans søn og nogle børnebørn omkring sig. Den gamle, der har kunstigt ben, hilser venligt fra sin plads, da vi går forbi. Der er mange i Afghanistan, som har mén efter krigene tilbage fra 70´erne og frem.

Vi går videre forbi "compounden" (gården) og kommer op langs en anden grøft, som fører tilbage mod den FOB, vi kommer fra. En af soldaterne ser små farvede stofmærker nede i grøften. Det bruger taleban til vejvisning for fremmede krigere, som ikke kender området, de skal kæmpe i. Jo, det er stadig alvor, selv om det virkede så idyllisk lige før.

Vi sveder rigtigt meget og drikker hele tiden. Det sidste stykke op til vores FOB går det op af bakke. Det er ved at være tungt for benene. Vi har knælet ned mange gange, og det kan mærkes i lårene.

Inde i FOB samles vi og delingsføreren samler erfaringer sammen fra turen, så alle får glæde af den nye viden. Der bliver snakket om afstande i formationerne, vægtfordeling og hvad man kan undvære, så der ikke er så meget at slæbe på.

Det har været en god og lærerig tur for patruljen. Det er en stor udfordring at arbejde i Green Zone, men rutinerne sidder rigtigt godt fast, og det giver overskud til at tilpasse sig det nye miljø. Soldaterne er rigtigt dygtige. Det kan vi se, når vi arbejder sammen med englænderne.

Det er mærkeligt at tænke sig, at for nogle måneder siden havde taleban kontrollen med det område, vi nu patruljerer i, og nu er der kommet liv i Green Zone. Selv i den lille søvnige by er der åbnet to "butikker". Det går fremad, hvis man kan kaste taleban ud og holde ham væk.
Men taleban giver sig ikke uden kamp.