På velfærdsfod

Af Jesper Rømer, presseofficer

I Camp Bastion er velfærdsteltet overlegent, her er store fladskærme. En til at se DVD-film på, to til at spille actionspil på og endelig et TV, hvor man kan se danske programmer - eller rettere TV-programmet, for man kan kun se en dansk kanal (og nogle udenlandske). For tiden er den danske kanal TV2. Englænderne kan kun se misundeligt til, for de har ikke noget, der kan sammenlignes.

En af fire fladskærme i velfærdsteltet i Camp Bastion.

Nogle danske soldater med for meget tid, har også brokket sig over teltforholdene. Vi sover i feltsenge i modsætning til nogle af vore engelske værter, der sover i køjesenge. I ørkenen tager nogle folk små telte med og andre medbringer feltsenge - eller begge dele.

Lejrliv med feltsenge under tag ved firehjulstrækkeren.

Når professionelle soldater holder op med at klage, så har de det for det meste for godt, spøger vi her i Bastion.
Det mundheld holder ikke helt vand, for vi hørte i lang tid ikke andet end professionelle situationsrapporter fra en deling ARTHUR-folk i en fremskudt "firebase" eller Forward Operating Base (FOB)/fremskudt base.

ARTHUR er en artilleripejleradar (ARTilleri HUnting Radar). En radar, der bruges til at finde ud af, hvor fjenden skyder fra. Man kan så guide egne styrkers artilleri-ild. Når oprørerne skyder på ISAF-styrker eller prøver at bevæge sig i terrænet, falder hammeren efter retningsanvisning fra de danske styrkers meget efterspurgte ARTHUR radar. Det indskrænker oprørernes bevægelsesfrihed, og det er blandt andet formålet med vores tilstedeværelse i Afghanistan. Netop mandag var ARTHUR med succes indsat mod en fjendtlig mortérstilling (Læs Mission Update).

En FOB er en lille base med hårde nysere, der holder til i en lille ø af ISAF-styrker på en knold lige midt i et område fuld af modstandere. Der er flere FOBS, men den vi lige har besøgt, lå på en vindblæst knold totalt uden læ. Den er til gengæld godt beskyttet, og ingen nærmer sig en FOB uden at blive opdaget.

 Helikopteren flyver meget hurtigt ind til knolden med de allierede styrker. Her er ikke tale om, at en pilot overvejer at sætte helikopteren blidt ned. Nej, piskeriset smækkes brutalt ned på landingsbanen med et brag..

Nu er landingsbanen et stort ord, for det man ser ved afsidning fra Chinook-helikopteren ligner ikke en landingsbane i gængs forstand. Her er bogstaveligt talt ikke noget eller nogen at se, kun sand, sand, mere sand og så en lille forhøjning i terrænet. Mængder af last smides ud af helikopteren. Chinook'en rives nærmest op fra jorden, og så står man der, et øjeblik i tvivl om, at man er kommet til det rette sted.

Nu fanger bordet, for transporten er pist væk. Så står man et øjeblik alene der, eller rettere sidder på hug og sikrer med sin karabin og er en smule usikker på situationen. Så dukker en skikkelse frem af den støvsky, som er det eneste synlige tegn på jorden fra helikopteren, der med høj fart klaprer hjem mod Camp Bastion. Skikkelsen i støvskyen viser at være en venlig englænder, der viser vej til ildbasen - den før omtalte forhøjning i terrænet.

Stablet ammunition klar til kamp.

På toppen af bakken breder synet af FOB'en  sig: Man nyder ikke synet ret lang tid. For det første er det ikke tilrådeligt at stå for lang tid i silhouet på toppen af selv den mindste bakke og nyde udsigten. For det andet, så er der ikke meget at se på. Nogle kanoner, en radar, telte og så nogle huller i jorden.

Hulerne i jorden ligner skyttegrave med camouflerede plastic presenninger over. For sit indre øre hører man næsten temaet fra en film om Vietnam-krigen. Støvede ansigter titter nu frem under det minimale læ, det viser sig at være engelske og afghanske allierede, der dels bevogter basen og dels betjener kanonerne.

Engelske og afghanske styrker bor som taget ud af en krigsfilm om Vietnam-krigen.

De danske radarfolk bor under en presenning, der er spændt ud over nogle små telte. Badeforholdene består af plaststykker, der symbolsk dækker den badende. Toilettet er bogstaveligt talt et udbrændt lokum, da nogle forsøgte at brænde affald lidt for tæt på de plader, der kun nødtørftigt yder beskyttelse fra nysgerrige blikke.

Udbrændt lokum i FOB.

SITREPS (situationsrapporter) fra ARTHUR har i nogen tid kun leveret den nødvendige tjenstlige information om radarens opgaver og resultatet af samme. Ingen vidste, hvordan de danske styrker nøjagtigt boede. Her er nemlig nok at holde styr på i det daglige. Endvidere var der intet brok fra ARTHUR-folkene, kun meldinger om daglig drift af radaren.

 I FOB'en er der intet at lave ud over tjenesten. Her er intet kondirum som i Camp Bastion, intet velfærdstelt, slet ingen forretninger og intet kæmpestort cafeteria. Den eneste melding ud over det sædvanlige ARTHUR-mandskabet kom med, var en forespørgsel, om man ikke lige i Camp Bastion havde et stort telt, man muligvis kunne undvære. På trods af at det ikke just var luksus-forhold, havde ingen hørt et kny fra de hårdtarbejdende radarfolk. Af ovenstående tekst kan man se, hvorfor de forespurgte om et telt.

Konklusionen er, at en FOB (Forward Operating Base eller firebase) ikke er det sted, man skriver øverst på ønskelisten over tjenestesteder.

ARTHURS lastbil med radar. I baggrunden anes mandskabets overdækning til beboelsen.