Patrulje på Silkevejen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major Frank Buksti, næstkommanderende.

For et par uger siden fulgte en dansk patrulje den ældgamle silkevej i Vakhan Korridoren. Vakhan ligger yderst mod øst i det danske ansvarsområde og grænser op mod Tajikistan, Pakistan og Kina.
Den 350 kilometer lange Vakhan Korridor gennemskæres af floderne Vakhan og Panj, som deler Hindu Kush bjergene mod syd fra Pamirbjergene mod nord. De gennemgående dale ligger i 3000 - 3500 meters højde omgivet af snedækkede bjerge på op til næsten 7500 meters højde.

Vakhan Korridoren udgør en naturlig forbindelse mellem Centralasien og Kina og er den sidste del af den 6000 kilometer lange, ældgamle silkevej, som forbinder Europa og Fjernøsten.
Vakhan Korridoren blev Afghansk territorium i 1800-tallet og blev skabt som en buffer mellem Det Britiske Imperium (som dengang besad Indien og det nuværende Pakistan) og Zar Rusland.

Udsigt mod øst ind i Vakhan Korridoren.

Historiens Vingesus
Området har gennemgået en noget omtumlet udvikling. År 600 før Kristi fødsel regerede perserne i området, og 200 år senere erobrede Alexander den Store området. År 400 var det hunnerne som regerede i Vakhan. Hunnerne blev fordrevet af islamiske hære i år 700. Marco Polo rejste igennem området i år 1271. Djenghis Khan og Mongolerne erobrede området i 1300-tallet. I starten af 1800-tallet var Vakhan en del af det britiske imperium, før det blev "bufferzone". I 1979 invaderede russerne Vakhan og resten af Afghanistan.

Kirgisisk handelsmand med pak-kamel.

Hårdfør befolkning og enestående dyreliv
Befolkningen i Korridoren tæller cirka 12.000 mennesker fordelt på 40 landsbyer/lejre. Befolkningen kan opdeles i wakhis, som er småbønder, og kirgisere som er nomader og rytterfolk. Begge befolkningsgrupper er utroligt hårdføre, hvilket også er nødvendigt for at skabe sig en tilværelse i denne del af verden. Der er et enestående dyreliv i den isolerede korridor. Her findes blandt andet brun bjørn, sneleopard, Marco Polo-får (en stor ged med store svungne horn), ibex (en antilope), ulv, los og store ørne. De lokale bønder holder så eksotiske husdyr som kameler, yakokser og fedthalefår.

Tajikiske grænsevagter. De var meget nervøse, men tøede noget op da vi gav hånd gennem pigtråden.

Grænsevagter med "Hammer og Segl" i uniformshuen
På vores patrulje besøgte vi grænseovergange til Tajikistan, gav håndtryk og hilste på meget unge og nervøse grænsesoldater, som ikke kunne et ord engelsk. De bar stadig hammer og segl emblemet i uniformshuen. Vi fulgte de østgående dale i 3500 meters højde, indtil man ikke kunne køre videre i bil. I landsbyen Sarhad-e-Broghil ender vejen ,og her vendte vi om. Herfra er der cirka 90 kilometer til Kina, eller cirka fire dages rejse på hesteryg eller yakokse over bjergpassene i Little Pamir.

Fra Sarhad-e-Broghil er der cirka fire timers vandring over Broghil-passet til Pakistan. I Sarhad-e-Broghil er der varme kilder med lunt, svovlholdigt vand. Der er bygget et par fine "badstuer", hvor man mod en meget beskeden betaling til de lokale kan få serveret te og benytte disse faciliteter.

Patruljen ved "Verdens Ende" - Vil man videre herfra, så er det til fods, på hest eller yakokse.

En typisk patruljedag
Når vi er på patrulje starter dagen ofte ved daggry klokken cirka 05.30, hvor vagten vækker de øvrige. Ofte er det frostvejr, og i løbet af et par minutter får alle tøj på. Hver anden morgen er der "morgengymnastik" - en række fysiske makkerøvelser, hvor man får rørt alle muskelgrupper. Det er vigtigt, når man er af sted på lange patruljer og sidder lang tid i en bil. Så er der morgentoilette, der varmes lidt vand til klatvask, men hovedparten af soigneringen klares med store vådservietter. Barbering springes over og mange af soldaterne har af samme grund anlagt fuldskæg.

Herefter nedbrydes lejren, og grejerne pakkes på køretøjerne. Så koger kedlen, og der er "cowboy-kaffe". Kaffen indtages sammen med morgenmaden, som ofte består af müsli eller havregrød og lokal naanbrød. Efter morgenmaden er der morgenmøde, hvor nattens eventuelle hændelser og dagens program gennemgås på engelsk - tolken skal også være med på, hvad der skal ske. Hele denne morgenseance sikres hele tiden af en bevæbnet vagt med alt kampudstyret på.

Møde i gæstehus.

Forskellige og afvekslende opgaver
Så er der afgang til dagens opgaver. Det kan for eksempel være besøg i en landsby, hvor der holdes møder med myndighedspersoner, som for eksempel borgmesteren, kommunaldirektøren, politichefen, landsbyens ældste, den lokale repræsentant for efterretningstjenesten, skoleinspektøren, lægen (hvis der er sådan en - de er sjældne), repræsentanter for hjælpeorganisationer og mullahen.

På møderne indhentes informationer om situationen i området. Behov, grundlag og muligheder for hjælpeprojekter vurderes. Disse møder kan være ret langvarige og anstrengende, og de kræver stor tålmodighed. Man får næsten aldrig et direkte svar på et spørgsmål, og ofte skal der tre-fire "indpakkede" spørgsmål - fra forskellige vinkler til, før der er noget, der bare ligner et brugbart svar.

Opgaverne kan også være forbindelsesbesøg ved statsmyndigheder som for eksempel grænsepoliti, militær- og almindeligt politi. Det kan også være statusbesøg ved et hjælpeprojekt, for eksempel en skole. Opgaven kan også være at rekognoscere infrastrukturen. Hvor kan man køre? Hvor gode er vejene? Hvor er der broer over floderne? Og hvor meget kan de bære?

På patrulje i Vakhan - Der meldes til operationscenteret i Camp Feyzabad.

Frokost i det grønne
Ved middagstid gøres der holdt, og frokosten indtages omkring bilerne. Typisk består frokosten af lokal naanbrød med smørepålæg fra dåse og noget lokalindkøbt frugt. Man kan købe de lækreste vandmeloner her i området for tre-fire US dollars. Efter frokost fortsættes der med opgaverne. Under hele patruljen laves der kontrolopkald hver anden time over satellittelefon hjem til operationscenteret i Feyzabad.

Teltlejr i The Little Pamir - 3500 m. højde.

Camping under stjernerne i Hindu Kush
Cirka en time før mørket frembrud gøres der holdt, og der etableres lejr for natten. Enten camperes der under åben himmel eller i telt på et afsides sted, hvor der er læ for vind og vejr. Sommetider overnattes der i et gæstehus, på en politistation, en kaserne eller i et privat gæstehus - afghanerne er utroligt gæstfrie og sætter en stor ære i at tilbyde husly. Et gæstehus består typisk af et stort soverum inde i en compound. Ofte er rummet udstyret med ægte tæpper og puder.

Hurtigt gives der befaling for opholdet i lejren, nærforsvar og vagt. Herefter samles der hurtigt op på dagens hændelser og resultater. Mens maden tilberedes, renses der vand, og våbnene vedligeholdes på skift og gøres klar til mørkekamp. Patruljeføreren samler sine notater til patruljerapporten og forbereder den store situationsrapport, som skal sendes til operationscenteret.

Aftensmaden indtages.

Fransk "Haute Cusine" på dåse
Aftensmaden består af tyske eller franske feltrationer - en foliebakke eller dåse med en færdigret -som varmes i kogende vand i emballagen. Hertil naanbrød. En aften fik vi chili con carne, hvilket gav god luft i maven - så hele natten igennem kunne man høre, hvor vagten gik - hyggeligt! Efter en kop kaffe og et par "røverhistorier", så gik det vagtfrie mandskab til køjs. Det havde været en lang dag!

Aftenen og natten igennem er der en bevæbnet vagt, som runderer i lejren og observerer rundt om lejren med lysforstærkningsudstyr (natkikkert). Han holder vagt således, at alle andre kan sove. Han sørger for, at alt er, som det skal være, laver kontrolopkald til operationscenteret og vækker alle, hvis der er fare på færde. Hvis det er et særligt "gustent" område, så er der to mand på vagt ad gangen, men normalt er der kun en enkelt mand på vagt ad gangen. Man har typisk vagt cirka halvanden time, før man afløses.

Sarhad-e-Broghil - Her ender vejen mod Kina.

Aga Khan Foundation
I Vakhan-regionen opererer Aga Khan Fundation, som er en del af Aga Khan Development Network, der er en stor international muslimsk hjælpeorganisation. Aga Khan IV er det religiøse overhoved for ismaliterne, som er en af de mere liberale shiamuslimske grene af islam. Blandt andet er kvinder her formelt ligestillet med mændene, og de går ikke tilslørede.

Hovedparten af befolkningen i Vakhan er ismaliter. Aga Khan- titlen er arvelig og den nuværende Aga Khan V bor i Frankrig og er en af verdens rigeste mænd. Han har stiftet Aga Khan Development Network, som udfører et stort og beundringsværdigt stykke hjælpe- og udviklingsarbejde i en lang række tredje verdenslande i Afrika og Asien - heriblandt Afghanistan. De repræsentanter for Aga Khan Fundation, som vi møder på vores patruljer, er overvældende positive overfor ISAF og udtrykker stor tilfredshed med den stabiliserende effekt, som ISAF-styrkerne har i området.

De varme kilder Sarhad-e-Broghil.

Turisme en solstrålehistorie
En af solstrålehistorierne i Vakhan er den spirende turisme. Aga Khan Foundation har gjort et kæmpe stykke arbejde de sidste par år indenfor denne niche. Og der findes i dag et udbygget system med lejrpladser, gæstehuse, turistkontorer og lokale turistguider i Vakhan. I 1970'erne var der startet noget turisme i korridoren, hvilket især tiltrak bjergbestigere. Den russiske besættelse, borgerkrigen og det efterfølgende talibanregime satte en brat stopper for dette. Således har korridoren været isoleret for udlændinge i næsten 30 år. Der er nu åbnet for turisme igen.

I denne fantastisk smukke og storslåede del af verden er der næsten ubegrænsede muligheder for trekking i absolut verdensklasse til fods, på hesteryg eller yakokse. Endvidere er der en stor mængde "jomfrubjerge", som aldrig er blevet besteget endnu. Og så taler vi om virkelig lave priser - cirka 25 US dollar per døgn inklusiv mad, leje af hest/yakokse/æsel, guide og eventuelle bærere.

Man flyver til Kabul og videre til Feyzabad, hvor man lejer en firehjultrækker med chauffør og kører via Eshkashem til Vakhan. Sidste år besøgte 180 turister Vakhan. Denne spæde turisme har skabt en begyndende økonomisk udvikling, som også involverer og gavner den lokale befolkning og skaber et alternativ til smugling og urentabelt landbrug.

Mungo-træk.  En tysk lastvogn (mungo'en) skal flyttes.

Multinational idrætsdag og Military Feyzalon
I oktober har det danske kontingent deltaget i to sportsbegivenheder her i Camp Feyzabad: Multinational idrætsdag og Military Feyzalon.

For et par uger siden blev der gennemført en multinational idrætsdag i lejren med så forskellige discipliner som mungo-træk, volleyball, stærk mand konkurrence, brobygning, trillebør-ræs og gummistøvlekast. Danskerne gjorde en god indsats og vandt en førsteplads i trillebør-ræs.

I lørdags havde det tjekkiske kontingent arrangeret "Military Fayzalon" - en flerkamp med tre discipliner:

1. 500 meter "bårefræs" med 90 kilo dødvægt.
2. Hurtigskydning med tjekkiske våben.
3. Præcisionskørsel med gammel russisk jeep.

Et dansk hold deltog og gjorde en ærefuld indsats. Men selvom holdet kastede op af anstrengelse, rakte det desværre kun til en flot femte plads.

Starten er gået til 500 meters "bårefræs" med 90 kilo dødvægt.

Bridge Building - Brobygning.

Folketingsvalg 28. oktober
I søndags brevstemte vi til folketingsvalget. Det lyder måske som om, at det er i rigtig god tid - men faktisk var det ved at være absolut sidste chance, hvis disse 20 afgørende stemmer skal nå hjem til Danmark i tide og tælle med. Dette hænger sammen med de mildest talt noget uregelmæssige flyforbindelser herude i Hindu Kush Bjergene.