Privatliv i Bastion

Af Jesper Rømer, presseofficer

De danske soldater i Afghanistan er forberedt på, at lejrlivet ikke er som hjemme i Danmark. Blandt andet ryger noget at privatlivet, når man deler et telt med fem til syv andre soldater.

Der er fordele ved at være i Bastion: Vasketøjet afleverer man og får det rent igen, uden man skal røre en finger selv. Sengetøjet skifter man bare, og maden serveres i det engelske feltkøkken, uden man skal stå og svede over komfuret.

Selv om man bor i telt med andre, vil man gene have bare en anelse af privatliv. Hvis det er tilfældet, kan man få sat en kube op. En kube er et telt i teltet og erstatter det moskitonet, som soldaterne før havde over deres feltsenge, og som faktisk var formet som et lille gennemsigtigt kuppeltelt. De noget større kuber er lavet af uigennemsigtigt plastic og skærmer for nysgerrige blikke, og man kan have lyset tændt uden at forstyrre andre.

Kuber opsat i soldaternes telte til fordel for privatlivet.

I sektion Bravo blev der i dag sat kuber op i et telt. Det betød, at alt skulle ud, og at alle skulle give en hjælpende hånd med. Den garvede missionsrotte og kommandobefalingsmand, seniorsergent Peter, havde dog en skummel plan. Hans grej kunne blive stående i teltet, så skulle det blot flyttes direkte ind i kuben, når den var sat op. Seniorsergenten kunne blot rykke alt sit skrammel ud midt på gulvet i teltet, når bofællerne havde flyttet deres senge, rygsække, køjesække, computere, læsestof, personlige ting med mere.

Planen var god, men den holdt ikke helt, for til den aftalte tid var der ingen seniorsergent at se, og nu skulle de omtalte kuber altså op!

Befalingsmanden var blevet opholdt i madkøen, og det faldt ham ikke ind at springe frokosten over for at komme ned og flytte grejet ud på gulvet, for en god soldat tænker altid bedst med noget i maven.

Bofællerne måtte gøre alt arbejdet, og det indebar også flytning af seniorsergent Peters skrammel. Det var ikke man noget, man bare lige fandt sig i, og da den mætte kommandobefalingsmand kom retur til det fælles telt stod hans ejendele sat op uden for teltet.

Efter behørig venskabelig hån og grinen i krogene, hvilket missionsrotten tog med stoisk ro, fik Peter en trøstepræmie i form af et papsurfbrædt efterladt af hold 2 og en hjælpende hånd til at få flyttet grejet ind igen.

Seniorsergent Peter med grej uden for sit telt.