Punktum for genopbygningsindsatsen i Irak

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas Webèr, chef for Rebuilding Unit Denmark (RUD)

Med udrykningen af Irak er det tid at stille sig selv spørgsmålene:

- Nåede vi, hvad vi ville, og gjorde vi en forskel?

Når en mission er overstået, og der lukkes ned, skal der gøres en form for status. For Rebuilding Unit Denmark (RUD) er der også her behov for at se, hvad man kan lære af dette.

Vi har i den tid RUD har været aktiv, hvilket vil sige fra engang i 2005 under hold 5, leveret mere end 600 projekter til det irakiske folk. Og det er vitterligt til det irakiske folk. Det er det, RUD går ud på. RUD handler om at gøre en forskel for de lokale i det område hvor enheden er indsat.

Det er her forskellen mellem RUD og den anden genopbygningsenhed, CIMIC (Civilt og Militært Samarbejde) træder ind. CIMIC handler om at understøtte bataljonens opgave, og dette i samarbejde med den civile befolkning, men det er med fokus på den militære opgave.

RUD behøver ikke denne skelen til den operative side af virket. Det er til gavn udelukkende for de civile. Dog må man ikke være blind for den meget positive indstilling, dette giver i befolkningen mod dem, her danskerne, som leverer denne støtte.

Etablering af dæmninger og sluser var indsatsområde, som de danske RUD-soldater også arbejdede med for Udenrigsministeriet. Det vil give mulighed for, at marsken reetableres og der genskabes et solidt grundlag for agerbrug i fremtiden.

600 projekter lyder af meget. Og det er det også. RUD har leveret mange klasseværelser, skolegårde, vandstationer, byrådssale og børnehaver. RUD har renoveret mange vandledninger, kloaker, sundhedsklinikker og endda også en moské.

Når man skal til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt vi nåede, hvad vi ville, skal man jo se på målet. Jeg kan ikke svare for de tidligere genopbygningshold, men for vores hold-9 vedkommende, kom vi tæt på målet.

Vi ville gerne give børn i hele det danske ansvarsområde mulighed for at modtage undervisning. Det mål nåede vi! Vi nåede endda at sænke klassekvotienten i mange af de områder, hvor vi renoverede og tilføjede klasseværelser på skolerne. Målet blev nået, fordi tidligere hold havde taget hul på bylden, og mange projekter allerede var færdige, mange klasseværelser var færdige og taget i brug.

Et hold fra RUD er på inspektion ved en af de mange skoler, som nød godt af den danske indsats. Skolens bestyrelse og entreprenøren deltager, så alle meninger kommer frem, og aftaler bliver holdt.

Vi ville gerne give hospitaler og sundhedsklinikker adgang til rigelige mængder af rent vand. Det mål nåede vi ikke helt, vi manglede et par sundhedsklinikker fra at nå helt i mål. Men vi fik givet flere hospitaler og en del klinikker adgang til rent vand.

Vi ville gerne give byrådene i det danske område mulighed for at varetage deres funktion selvstændigt. Det mål blev nået gennem en seminarrække startet af hold 8, som vi fortsatte. Vi har givet de lokale byråd værktøjerne til at kunne handle selvstændigt, identificere projekter, udarbejde budgetter, holde konferencer og møder. De er klædt på til at kunne varetage størstedelen af de opgaver, som de er sat til at løse.

I hele den uddannelse, der er lagt i byrådene, er der fokuseret kraftigt på deres eget virke, deres egen evne til at virke uden hjælp fra andre - fra os. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ville være her for evig tid. Det er medvirkende til, at vi faktisk tror dem i stand til at varetage deres funktion nu, hvor vi har vendt næsen hjemad.

Har vi lært noget af missionen i Irak - set med genopbygningsøjne?

Ja, det mener jeg personligt, at vi har. Vi har lært at samarbejde med Udenrigsministeriet. Og som med enhver anden samarbejdspartner gælder det om at komme i gang så tidligt som muligt. Indsatsen skal koordineres grundigt og den rådige kompetence, der kan leveres, skal udnyttes optimalt, hvis det skal give den ønskede effekt. Det var vi i stand til!

Jeg mener også, vi har lært vigtigheden af at lytte til den, man vil hjælpe og derefter levere den støtte eller hjælp, som der rent faktisk bliver bedt om, og ikke den støtte man tror, der bliver bedt om.

Jeg mener også, at vi har lært, at det ikke kun er de fysiske projekter, der er vigtige. Uddannelse af de lokale magthavere eller tilsynsførende er lige så vigtig, uddan dem til at klare sig selv, må parolen lyde.

Hvis man spørger, om vi gjorde en forskel, så må svaret ubestrideligt være ja. Vi har vist irakerne, hvordan man selv kan genopbygge sit land. Vi hjalp dem meget i starten, men senere trak vi os mere og mere tilbage i takt med, at de lærte det selv. Vi var der selvfølgelig til at gribe dem, skulle de falde i processen. Vi viste dem, at selv i en situation med en svær eller uklar sikkerhedsmæssig opgave kan man sagtens skabe fremskridt på andre fronter.

RUD blev sikret af de danske kampenheder, når de skulle frem til stederne, hvor genopbygningen fandt sted. Her er det spejderne, som står for sikkerheden.

Bataljonen har løst opgaven. RUD har løst opgaven. Men det gjorde vi udelukkende med hjælp fra underafdelingerne. Vi kom kun i mål, fordi panserinfanterikompagniet eskorterede os fra lejren til byerne og stillede sikkerhed ved byrådsmøderne. Uden dem havde vi ikke nået noget som helst. Men sammen med dem nåede vi i mål, vi nåede det hele.