Sankt Hans aften i Kandahar

Af Michel Riise Christensen

Selv om vi er langt hjemmefra, prøver vi på at følge de danske traditioner, og det gælder naturligvis også Sankt Hans aften. Undertegnede havde dagen før fået til opgave at gøre det til en hyggelig aften, med hvad der hører sig til af diverse ting, så det første der skete var, at vores lokalindkøber blev sat ind i opgaven med at skaffe, grillmad, øl (alkoholfri), sodavand og is til den koldskål, vi havde fået fra nogle rare folk i Danmark. Det lykkedes vores indkøber at skaffe alt dette på kort tid efter at have trukket i diverse forbindelser hos vores amerikanske kollegaer.

Selve aftenen startede med, at alle danskere i Kandahar samlede sig ved vores appelplads for at nyde den gode mad, der var skaffet, og jeg skal love for, at folk rigtigt hyggede sig, og vi måtte endnu en gang konstatere, at man sagtens kan more sig uden alkohol.

Der blev guffet chips, før bøfferne fra grillen var klar.

Efter vi havde spist lykkedes det at få alle folk trillet ud omkring det bål, som var stablet sammen i en 200 liters tromle, hvortil der efter tradition også var lavet en heks, som til forveksling lignede vores kære sygeplejerske (Christine), eftersom den havde tatoveringer i nakken.

Da der var sat ild i bålet, holdt vores chef en båltale, som vil gå over i historiebøgerne som en meget velskrevet tale. Det smukkeste øjeblik var dog gemt til efter talen, hvor vi skulle synge "Midsommervisen" og "Kringsatt af fiender". Det lød næsten som et drengekor, hvis stemmer var gået i overgang. Det forskrækkede i hvert fald nogle englændere, der tilfældigvis kom gående forbi, og jeg er sikker på, at de undrede sig over, at der stod cirka 35 danskere om en 200 liters tromle med ild i og sang. Da skønsagen var overstået, hyggede vi os videre til langt ud på aftenen.

En sidste dans med "Christine", inden hun blev sendt til Bloksbjerg.