Stadig på vagt ved hushjørnet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af MJ K.Ø.Sørensen, presseofficer.

Som tidligere nævnt er der roligt i bataljonens område, og hovedaktiviteten ligger på trafikkontrol, hvor der lures ved hushjørnerne for at kontrollere køretøjer for våben og ammunition. Desuden bærer tiden præg af usikkerheden om Kosovos fremtid og den afgørelse, der er lige på trapperne. Bataljonen er klar til at sikre ro, hvis afgørelsen giver anledning til lokal uro.

Sommerferien nærmer sig
Overskriften passer på de børn, som meget snart går på en velfortjent sommerferie. Det gælder også for børnene i Kososo – og det er en misundelseværdig lang en af slagsen. I den sydelige del af vores område strækker den sig fra 20. juni til 1. september.

En væsentlig årsag til den lange ferie er manglen på kvalificerede lærere og meget slidte skoler. Vores officer, som har med disse ting at gøre, har ved selvsyn kunnet konstatere, at mange skoler mangler de mest basale ting som tavler, borde, stole osv.

I februar var vi på en længere rundtur ved diverse skoler for at at se, om der var noget, vi kunne bidrage med. Der blev efterfølgende udleveret et utal af skriveredskaber, hæfter m.m., men der var særligt én skole med 700 elever, som var i yderst ringe stand.

Deres største behov var borde og stole. De eksisterende var meget ringe, og der var alt for få af dem. Bataljonen (civilt- og militært samarbejde) gik i gang med at købe nye og bedre. Bataljonen ønsker, at flest mulige indkøb gennemføres i Kosovo til gavn for så mange som muligt. I dette tilfælde lod det sig dog ikke gøre at finde en lokal producent af skolemøbler, men derimod er de lokalt indkøbt.

Der er langt til danske forhold.

Her ses de nyindkøbte skolemøbler.

De indkøbte skolemøbler planlægges doneret 20. juni – netop på dagen, hvor de går på sommerferie. Skoleinspektøren ønsker, at de skal stå i et bestemt lokale, hvor særligt dygtige elever vil modtage undervisning. Det skurrer lidt i et dansk øre, men det er alligevel lokale forhold, som bataljonen ikke vil anfægte.

Bataljonen vender tilbage med en beskrivelse af selve dagen, hvor møblerne bliver overdraget.

Medaljeparade
Den 15. juni vil for mange være en dag, som ikke sådan lige glemmes. Dette var nemlig dagen, hvor der blev gennemført medaljeparade, og alle, som var berettiget (30 dage), fik her udleveret deres medalje for vel gennemført arbejde.
Paraden skulle have haft deltagelse af chefen for Multinational Task Force – Nord, men han blev forhindret. Det gav dog ikke skår i glæden, da paraden alligevel blev overværet at et stort antal gæster.

Bataljonschefen talte til soldaterne og glædede sig blandt over enhedernes evne til samarbejde under alle forhold.

Bataljonschefen dekorerede herefter alle cheferne, som derefter dekorerede soldaterne i egne enheder.

Cheferne dekoreres, anes der en smule stolthed?

Mangt et soldaterbryst svulmede af stolthed, da den eftertragtede medalje blev hæftet på uniformsjakken, og overalt sås kun glade ansigter til trods for den voldsomme varme, som netop satte ind, da paraden startede.

Der dekoreres på livet løs, og for mange var det ikke første gang de modtog en medalje.

Efter paraden var der arrangeret grill-party, hvor køkkenet skulle bespise ca. 425 soldater med grill - kød, salat, brød og mange andre dejlige ting.

Hverdagen ved nogle af Stabskompagniets enheder
Denne uge er for ”reparationsdelingens” (REPDEL) vedkommende gået med mange forskellige aktiviteter. Ugen startede med at REPDEL deltog i BTN IC – en øvelse, som i hovedtræk går ud på at modtage og identificere personer fra det internationale samfund, som søger tilflugt i vores lejr i forbindelse med optøjer eller uroligheder.

Det daglige arbejde i REPDEL kan nemt virke ens fra dag til dag, men som ventet går ting jo stadig i stykker, og det kan hurtigt skabe røre i myretuen. Et godt eksempel på det var, da bataljonens vandvogn samt vores slamsuger gik i stykker næsten samtidig. Disse to køretøjer er lejren meget afhængig af, så der skulle pludselig arbejdes meget hurtigt.

Ellers har delingen fået ugen til at gå med eftersyn af lejrens nødgeneratorer samt optælling af alt deres materiel.

Den forgangne uge er for lejrsektionen gået stille og roligt, men med masser af opgaver.  Optællingen i sektionen kører stadig på fuldt blus, selvom der stadig kommer opgaver ind ad døren til håndværkerne og maskinfolkene. Den sidste afpudsning er blevet lagt på legepladsen ved byen Bube, hvor der manglede optegning af volleyball banen.

Sektionens tømrer og elektriker er i gang med at lave tag på det franske kommunikationscenter, hvilket har resulteret i et par mindre solskoldninger.

Vejprojektet ved Roma Mahala og lejren er endelig blevet afsluttet.
Samtidig med det er der blevet rekognosceret for et nyt vejprojekt ved byen Gornji Strmac. På dette projekt skal der arbejdes sammen med franskmændene, da de har nogle flere og måske bedre maskiner end os. Dette er nødvendigt, da vejen er meget lang og meget ødelagt.

Maskinfolkene har lavet et dræn i en af vejene i lejren. Det har været lidt af en udfordring, da soldaterne ikke anede, hvor ledninger, vandrør og andet sjovt ligger nedgravet. Folkene har arbejdet på højtryk for at blive færdig, mange gange fra otte morgen til ti aften.

Dræn graves ned.