Status i CIMIC og samtænkning

Af Georg, major, CIMIC officer.

Lidt om CIMIC
Efter fire måneder i missionen er det på tide at give et indtryk af, hvad CIMIC har gået rundt og lavet samt lidt om fokus for de sidste to måneder af udsendelsen.

Vores opgave herude er at varetage forholdet mellem det civile afghanske samfund og PRT (Provincial Reconstruction Team). Denne opgave løses gennem vore egne møder og gennem vore MOT hold (Military Liaison and Observation Team). Med sund dansk fornuft er de meget velegnet til at skabe gode relationer til befolkningen ude i distrikterne.

Vore midler til opgaveløsningen er baseret på både forsvarsministeriet og udenrigsministeriet, og vi har dermed to budgetter. Et er primært til støtte for egen sikkerhed, og et andet er til støtte for den afghanske befolkning.

Egen sikkerhed
Støtten til egen sikkerhed kan eksempelvis være inventar til de "safehouses" hvor vi overnatter, forbedringer af veje og broer eller indkøb af mindre ting, som de lokale afghanske samfund har behov for, så som en lille generator, vinduer og døre til skoler, plastisk til utætte tage og alt muligt andet. Samfundet er meget fattigt, og enhver hjælp bliver modtaget med glæde, hvilket igen giver større sikkerhed for vores MOT hold.

Derfor er en del af ansvaret også delegeret til MOT holdene. Hver eneste gang, de anvender penge, giver det selvfølgeligt en vis mængde papirarbejde i CIMIC, og vi har engang i mellem MOT holdene mistænkt for at finde på projekter, der er så små som mulige. Indtil videre er det mindste projekt på 40 dollars - som det så tager en major ca. to-tre timers papirarbejde at forvalte.

MOT fører forhandler projekt med en politichef.

Støtte til den afghanske befolkning
Udenrigsministeriet bidrager tillige med det formål at støtte den afghanske befolkning. På vores hold drejer det sig om 1.25 million danske kroner. Anvendelsen af disse midler har indtil nu været vores absolutte første prioritet, og det er disse midler, som har taget det mest af vores tid.

Det er ganske unikt for det danske forsvar på denne måde at kunne råde over midler, hvor vi meget hurtigt kan sætte ind med mindre projekter - typisk i området af ca. 50.000-150.000 danske kroner. I daglig tale kaldes denne pengekasse for samtænkning, og de andre nationer misunder os voldsomt, idet ingen kan matche vores fleksibilitet. De andre arbejder med årsplaner, og deres budget giver dem begrænset mulighed for at reagere overfor nye muligheder, som forbedrer situationen herude.

Ofte har der været fokuseret på at genopbygge/renovere skoler samt lave vandprojekter. Et vandprojekt fungerer typisk ved, at vi hyrer en ingeniør til at finde rent vand i bjergene ovenfor landsbyen. Herfra lægger han vandledninger ned til landsbyen og indretter en vandtank med haner. Et sådant projekt kan dramatisk forbedre sundheden i landsbyen, og der skal ikke længere bruges flere timer om dagen på at hente vand. I de første fire måneder har vi genopbygget eller renoveret otte skoler i det danske ansvarsområde samt lavet vandprojekter i tre landsbyer.

CIMIC opsøges i forbindelse med afhentning af telte, som ofte anvendes til undervisning.

Forsøg på at styrke den afghanske regering gennem vores projekter
I begyndelsen af vores udsendelse foretog vi en analyse af situationen i vores område. Resultatet var, at vi burde fokusere mere på at styrke den afghanske regerings virke ude i vores distrikter. Vi begyndte at lave vores projekter i større samarbejde med lederne i vores distrikter. Vores plan var at ende op med at lave en "distrikts udviklings fond", som skulle bestyres i fællesskab af MOT føreren og den afghanske distrikts leder. I samarbejde skulle de prioritere hvilke projekter, der skulle iværksættes, og vores samtænkningmidler skulle så levere hele eller dele af finansieringen.

På den måde ville vi sikre, at den afghanske regering fik del i "kreditten" for projekterne og derved fik styrket dens legitimitet hos de afghanske borgere. Samtidig ville det gøre den mere effektiv til at varetage deres egen fremtid, når vi trækker os ud af området.

Meget tyder desværre på, at denne mulighed ophører. Vi er blevet varslet om, at vores samtænkningskasse bliver lukket fra den 30. juli i år, og at vi derefter kun har midler fra forsvaret til rådighed - ca. 125.000 for hold seks, som overtager fra august.

Baggrunden for dette - som vi forstår det - er, at situationen i Badakshan provinsen er så stabil, at man mener, at pengene vil være bedre anvendt hos civile organisationer, der er eksperter i genopbygning.

Vi er helt enige i, at civile organisationer ofte er bedre til den slags end soldater, men vi ser ikke, at de er til stede i provisen, og hvis de er, så beskæftiger de sig ikke med at styrke den afghanske regering ude i distrikterne. Det bliver en stor opgave for hold seks at forklare afghanerne, at de nu skal henvende sig til civile organisationer.

Dermed bliver de sidste to måneder med fokus på at afslutte igangværende projekter. Det gør vi ved at besøge dem og dokumentere gennem billeder og samtaler, at gennemførelsen har været tilfredsstillende og vi - og afghanerne - har fået, hvad vi har betalt for. Vi skal dog lige have major Franzmann og oversergent Hagen tilbage fra leave i begyndelsen af juli. Vi savner dem herude og ser frem til at hele CIMIC er samlet igen.

Overlevering af forskud på et projekt.