Støv, sol og rationer

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Mark, premierløjtnant og Rene, seniorsergent - CIMIC (civilt-militært samarbejde)

Så er CIMIC hold 2 tilbage i Lashkar Gah efter en lang og spændende patrulje til Sangin distriktet. For ca. tre uger siden rullede vi ud af porten her i lejren for at sætte kursen mod nord til en af Helmand provinsens andre større byer. Vores opgave var at få foranstaltet et samarbejde mellem de lokale nøglepersoner, magthavere og militæret.

Formålet med dette var, i forbindelse med de kampoperationer, der er blevet gennemført i området, at sørge for, at der er et bindeled til militæret, så de lokale kan komme til os, og vi kan samarbejde om den efterfølgende genopbygningsproces. Dette lykkedes også, og vi fik de lokale involveret i beslutningsprocessen omkring den udvikling, der skal foregå i området fremover.

Medforfatter SSG Rene foran sin bil ude på patrulje.

Turen derop var noget af en lang oplevelse. Da vi skulle derop, kørte vi via Camp Bastion, hvor resten af den danske bataljon bor, for derfra at slutte os på en forsyningskonvoj. Vi forlod Bastion meget tidligt om morgenen, men "Murphy" kørte med. Da vi forlod Bastion om morgen og havde kørt ca. 500 meter kom den første punktering, som forsinkede os i ca. en time.

Da vi havde kørt knap en time længere, brød den første bil sammen, og det forsinkede os endnu et par timer. Og sådan fortsatte resten af turen, indtil vi en overnatning og små 30 timer senere kom til vores mål. Denne tur skulle, hvis ikke det var for Murphy, have taget ca. otte timer. Men ikke desto mindre var det rart endelig at komme til lejren, som skulle være vores base det næste lange stykke tid.

Lejren er meget anderledes end den, vi er vant til, det vil sige meget spartansk. Men dem, der er permanent deroppe, har dog alligevel formået at gøre det til et sted, hvor man kan bo. Men opgaven gik godt, og vi kom hurtig i gang med vores arbejde i samarbejde med vores britiske kollegaer. Vi har erfaret hernede, at det er fornuftigt at kombinere CIMIC med militære ingeniører, når vi arbejder, så vi både kan tale med de lokale og samtidig få klarlagt de tekniske specifikationer i forbindelse med materielle genopbygningsprojekter. Det har virket rigtig godt, og vi mener, at vi løser opgaven bedre i samarbejde med briterne.

Dette samarbejde har også resulteret i flere genopbygningsprojekter i området, som p.t. er på planlægningsstadiet, og som vi håber snart er klar til at blive gennemført. Som nævnt tidligere involverer vi også de lokale i hele beslutningsprocessen omkring, hvad vi planlægger at gennemføre i området, da erfaring viser, at vi rammer befolkningen bedre, og de accepterer vores tilstedeværelse i højere grad.

Men ud over arbejde får man også mange oplevelser, der gør et stort indtryk på én. Området har været præget af mange kampe mellem Taleban og NATO-styrkerne hernede, og det har smittet af på området generelt. Men ikke desto mindre ser man små børn komme ud på gaden for at vinke smilende os til. Mange af de ældre byder os også velkommen og er meget hjælpsomme, så vi kan løse vores opgave bedre hernede.

Forfatteren PL Mark.

Men til sidst kom det hele til ende, og vi skulle vende hjemad igen. Denne gang efterlod vi "Murphy" i Sangin og tog kun hans lillebror med. Så et enkelt nedbrud, et par fastkørte køretøjer og små 12 timer senere var vi tilbage i Camp Bastion. Og vi skal ærlig indrømme, at selv om de amerikanske og britiske feltrationer er ganske udmærkede, var det rart endelig at få en kold Cola, et varmt bad og et rigtig måltid mad, inden vi kørte tilbage til Lashkar Gah et par dage senere.

Så nu forbereder vi os til nye opgaver.

De bedste hilsner fra CIMIC i Lashkar Gah.