[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hvis en soldat bliver sendt hjem fra et missionsområde, og det ikke er hensigten, at han senere skal tilbage, så bruger forsvaret udtrykket, at den pågældende er repatrieret.

På det nuværende Hold 9 i Irak er der repatrieret 22 soldater, og det er lidt færre end på Hold 8, hvor tallet var 25.

Tallene for de tidligere hold er i øvrigt: Hold 7: 35. Hold 6: 20. Hold 5: 17. Hold 4: 22. Hold 3: 32. Hold 2: 14 og Hold 1: 1 soldat.

Det varierer altså fra hold til hold, og årsagerne hertil anses for mere eller mindre tilfældige og er udtryk for en naturlig variation.

Årsagerne til repatriering kan være helbredsmæssige – måske en arbejdsskade, som gør den pågældende uarbejdsdygtig i en længere periode. Der kan også være tale om personlige eller familiemæssige forhold, der gør, at soldaten må tage hjem, og i nogle tilfælde er der tale om psykiske problemer, samarbejdsvanskeligheder eller disciplinære problemer.

Normalt vil repatrieret personel blive erstattet, så enheden får den mistede funktion besat igen.

Soldater i missionsområderne kan midlertidigt hjemsendes. Der sker i tilfælde af dødsfald i familien eller alvorlig opstået sygdom, barsel eller andre grunde, der kræver, at soldaten er hos sin familie. Der er her tale om en orlov, og det vil sige, at når soldaten har ordnet det, han skulle i Danmark, vender han tilbage til missionsområdet.

Under en seks måneders udsendelse indtræffer den slags begivenheder for nogle, men den type orlov, soldaten får i disse tilfælde, falder ikke under begrebet repatriering.

Det er tidligere offentliggjort, at der var 59 repatrierede fra Hold 9. Det er, som det fremgår, ikke rigtigt. Det rigtige tal er 22. De resterende 37 har været hjemme i Danmark på en tidsbegrænset orlov.

Hos missionerne i Kosovo og Afghanistan er antallet af repatrierede på linie med tallene fra Irak. For Kosovo er der tale om 24 repatrierede, og tallet for hele Afghanistan er 27 repatrierede.