[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Christian Reinhold, presseofficer

Det fjerde hold danske soldater indsat i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan er på en lang række punkter forskellig fra de tre foregående hold. Styrken er blevet udvidet, så den nu udgør en bataljon med eget ansvarsområde. Men der er også kommet to panseringeniørgrupper til.

De to ingeniørgrupper har flere gange været indsat sammen med panserinfanterikompagniet i de operationer, der har sat taleban under pres i Upper Geresk Valley. Flere gange har infanteristerne skulle angribe over vandingskanaler eller vandløb, og her har ingeniørerne banet vejen med for eksempel faskiner.

Panseringeniører under fremrykning i Green Zone. Bemærk faskinen på siden af PMV´en.

(En faskine er en slags "bro", der lægges direkte i et vandløb for at hjælpe for eksempel bæltekøretøjer til passage, som ellers ikke kunne lade sig gøre på grund af for stejle/høje brinker. Faskinen kan fremstilles af tynde træstammer, bundtet sammen til en diameter på godt en meter, PVC-rør med videre. Faskinen "løfter" altså et køretøj over et vandløb samtidig med at vandet kan passere stort set uhindret, red.)

Faskine udlagt i vandingskanal i Green Zone.

Et compound er en afghansk bolig. Rundt om grunden er bygget en tyk mur, og bag den ligger så både dyrkede arealer og huse til beboelse. Taleban forskanser sig ofte i disse compounds, og når de skal ryddes, er det ofte nødvendigt at sprænge hul i muren. Den opgave løser panseringeniørerne - også.

Når taleban er trængt væk fra et område, skal de stillinger, han ofte har forberedt særdeles grundigt, ødelægges. Også den opgave løses af panseringeniørerne. Ved mineuheld er panseringeniørerne en uundværlig hjælp. Omkring et mineramt køretøj skal der afsøges grundigt, før køretøjet kan bjærges.

Talebans stillinger er ofte velbefæstede og udbyggede. Her ses  panseringeniører i en talebanstilling, lige inden den bliver ødelagt.