Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af oversergent M.S. Gregersen.
Fotos: Sygeplejer T. Trojel.
Tiltaget går i sin enkelhed ud på at give det Nationale Støtte Element (NSE) en udfordring:
”Byg et fartøj, der kan sejle. Der er også en præmie til det flotteste fartøj, så vær kreative.”
For god ordens skyld skal det lige indskydes, at der ikke er noget underligt i at sejle i en ørken, når man har fået ekstreme regnskyl, og som man kan se på billederne, er vandhullet bag ved det danske område meget velegnet til en lille rask kapsejlads.
Udfordringen blev modtaget med stor gejst af dem, der havde tid. Og resultatet blev tre både:
• Et krigsskib – lavet af depot befalingsmændene.
• Et vikingeskib – lavet af depot hjælperne og forsyningshjælperen
• Et luftpudefartøj – lavet af terminalfolkene.
Klokken 11.00 lokal tid den 2. juli blev bådene søsat under stor jubel. Ikke bare fra deltagerne der var åbenlyst lettede over, at deres båd i det hele taget kunne flyde, men også fra det relativt store publikum der var kommet for at se denne store begivenhed.
Publikum er klar til den helt store kapsejlads.
Reglerne blev hurtigt gennemgået. (Her var der nogle der vist ikke hørte helt efter, men det kan der læses om længere fremme).
Da starten gik, kom der mange tilråb fra publikum, og det resulterede i, at folk fra andre nationer også lige kiggede over for at se, hvad de skøre danskere nu havde fundet på.
Man kunne hurtigt se, at designet på bådene havde stor indflydelse på deres flyde/sejle evne. Nogle af bådene havde en del besvær med at komme fremad, og en af bådene så ud til at være på kanten af at synke. Men det er kun småting, som der ikke er nogen, der lægger mærke til, når en så intens kamp om ære og præmier er på spil.
Kampen var meget hård og intens.
Det skulle dog vise sig, at den føromtalte faretruende, lavtgående båd langsomt begyndte at synke. Og selv om de to brave ”sømænd” prøvede alle kneb for at holde den oven vande, måtte de se sig nødsaget til at gå ned med deres skib, som det jo er traditionen på havet, at en kaptajn går ned med sit skib. Der havde dog nok været lidt forvirring om, hvem der egentligt bestemte på båden, da begge gik ned med båden. Det er det, man får ud af at sætte to oversergenter i samme båd.
Her ses de to oversergenter, der måtte gå ned med deres kære båd: Bismarck II.
Med en båd ude af konkurrencen om at kommet hurtigst over vandhullet, var der nu kun to både til at kæmpe, og her kan vi afsløre, at Terminaldrengene kom først over til den anden bred. Men her var det så, at det med ikke at høre ordentligt efter reglerne kom ind i billedet, for de havde hørt, at man skulle have sin båd med op på land, inden man kunne vinde, selvom der tydeligt var blevet sagt, at man IKKE skulle have båden med op, og at det var den FØRSTE mand, der kom op, der ville vinde. Så derfor måtte terminaldrengene se sig slået på målstregen af depothjælperne.
De to både der IKKE vandt kapsejladsen.
Men der var stadig håb for taberne af kapsejladsen, for der var jo også en lille præmie til det flotteste fartøj. Og efter en afstemning blandt det fremmødte publikum skulle det vise sig, at de brave danskere havde et svagt sted i hjertet for de nordiske vikinger, så depothjælperne kunne igen kalde sig vindere. Til stor skuffelse for de andre deltagere, der ellers selv syntes, at deres båd var den flotteste.
De to stolte vindere af begge konkurrencer.